Ny ekspert-undersøgelse: Har du lavt blodtryk? Måske kan du droppe medicinen

Sov dig til lavere blodtryk 1
Foto: Scanpix/Iris

Ny forskning afslører, at en middagslur sænker blodtrykket. Interessant, siger dansk forsker.

Er du en af de mange, der i ny og næ snupper en lille lur? Så er forskerne klar med en god nyhed til dig: En ’morfar’ på sofaen sænker nemlig blodtrykket med helt op til fire procent.

Forhøjet blodtryk er et af de største helbredsproblemer i den vestlige verden, og i Danmark er det næsten hver femte, der lider af det. Det svarer til 950.000 danskere over 20 år.

Og det er langtfra ufarligt, for det øger risikoen for en lang række af de frygtede hjerte- og kredsløbssygdomme.

Men nu afslører ny forskning fra Grækenland - præsenteret på sundhedskongressen ‘The European Society of Cardiology’ i London, at en daglig middagslur faktisk kan sænke blodtrykket hos dem, der i forvejen kæmper med forhøjet blodtryk...

OPRET ABONNEMENT PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du kan sove dig til lavere blodtryk. Herudover får du en masse gode råd, og en guide omkring hvordan du sænker dit blodtryk i hverdagen.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel om sundhed: Sov dig til lavere blodtryk
  • Oversigt: Sådan påvirker forhøjet blodtryk din krop
  • Fakta om forhøjet blodtryk
  • GUIDE: Sænk dit blodtryk
  • 9 gode råd til en god søvn

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Ny forskning afslører, at en middagslur sænker blodtrykket. Interessant, siger dansk forsker.

Er du en af de mange, der i ny og næ snupper en lille lur? Så er forskerne klar med en god nyhed til dig: En ’morfar’ på sofaen sænker nemlig blodtrykket med helt op til fire procent.

Forhøjet blodtryk er et af de største helbredsproblemer i den vestlige verden, og i Danmark er det næsten hver femte, der lider af det. Det svarer til 950.000 danskere over 20 år.

Og det er langtfra ufarligt, for det øger risikoen for en lang række af de frygtede hjerte- og kredsløbssygdomme.

Men nu afslører ny forskning fra Grækenland - præsenteret på sundhedskongressen ‘The European Society of Cardiology’ i London, at en daglig middagslur faktisk kan sænke blodtrykket hos dem, der i forvejen kæmper med forhøjet blodtryk.

Det er interessant, mener Thomas Sehested, der er læge og ph.d.-studerende i Hjerteforeningen.

»Det er selvfølgelig interessant. Jeg tænker, det bestemt er noget, vi skal kigge nærmere på. Det kunne være noget, som man på sigt skulle anbefale folk, der har for højt blodtryk. At det kunne være en god idé at tage sådan en middagslur. Det kunne være, at det gjorde, at de skulle tage mindre medicin,« fortæller Thomas Sehested.

Det er den græske hjertespecialist Manolis Kallistratos fra Asklepieion Voula General Hospital i Athen, der står bag opdagelsen.

»Vi kom frem til, at middagslure hænger sammen med et lavere blodtryk om dagen, et forstærket fald i blodtrykket om natten og mindre skade på arterierne og hjertet. Jo længere middagsluren er, desto lavere er det systoliske blodtryk, og dermed bliver færre præparater nødvendige for at sænke blodtrykket,« udtaler Manolis Kallistratos om sine resultater.

Afgørende fald

Forskningen er baseret på en undersøgelse blandt næsten 400 græske kvinder og mænd med for højt blodtryk. Og det viste sig, at deres blodtryk efter en middagslur var faldet med fire procent i løbet af dagen og seks procent om natten.

Selvom det måske ikke lyder af meget, er det et afgørende fald. Det fortæller Thomas Sehested fra Hjerteforeningen.

»Selv små ændringer betyder ret meget for risikoen for hjertesygdomme. Alle blodtryksfald er bestemt relevante, og det her er en betydende effekt,« forklarer Thomas Sehested.

’Bestemt interessant’

Han har endnu ikke beskæftiget sig med resultaterne, men er sikker på, at det vil kunne have en gavnlig effekt for de danskere, der lider af forhøjet blodtryk.

Viser det sig, at en middagslur rent faktisk kan sænke blodtrykket, så betyder det, at personer med forhøjet blodtryk kan skære ned på deres forbrug af medicin.

»Det er bestemt interessant. Det kunne jo være, at de her personer, som har forhøjet blodtryk, kan tage mindre medicin af den grund - selvfølgelig efter aftale med egen læge. Det kan måske betyde noget for deres risiko for, at få en hjertesygdom,« fortæller Thomas Sehested.

Derfor er den nye forskning også noget, Hjerteforeningen vil kigge nærmere på. Og på sigt kan det måske også betyde, at en middagslur indgår som en direkte anbefaling til de personer, der lider af forhøjet blodtryk.

Men Thomas Sehested mener også, det er vigtigt at tage sig det forbehold, at forskningen stadig er så ny, og at der endnu ikke er udgivet en videnskabelig artikel om resultaterne.

»Skal man anbefale en middagslur, så skal folk lave om på deres livsstil, og det vil jeg synes, der skal flere undersøgelser til. Vi skal også se den artikel, der udkommer. Men det er bestemt interessant til at begynde med. Hvis jeg selv havde forhøjet blodtryk, ville jeg synes, det var interessant,« siger Thomas Sehested.

 

 

 

 

 

 

KLIK I ØVERSTE VENSTRE HJØRNE FOR AT FORSTØRRE Fold sammen
Læs mere