Ny dansk forskning: Så let nedsætter du risikoen for diabetes

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bare en lille tur på den tohjulede har stor effekt på din risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Drop bilen, hop op på cyklen og tril roligt af sted. Mere skal der ikke til for at nedsætte risikoen for at udvikle type 2-diabetes markant.

De fleste er klar over, at det er sundere at tage den tohjulede end den firehjulede – og det faktum sætter et nyt dansk studie nu en stor, fed streg under.

Og så behøver du ikke engang at finde racercyklen og trikoten frem. Blot et par korte, ugentlige cykelture i roligt tempo har nemlig vist sig at have en positiv effekt.

Log ind med B PLUS og læs mere om hvordan du ved en ugentlig cykeltur kan nedsætte risikoen for diabetes.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her

Det får du:

  • Artikel: Så let nedsætter du risikoen for diabetes
  • Fakta: Diabetes
  • Mindre artikel: Tarmbakterier kan give diabetes
  • Guide: Sådan forebygger du diabetes
  • Oversigt: Hvad er diabetes?

Drop bilen, hop op på cyklen og tril roligt af sted. Mere skal der ikke til for at nedsætte risikoen for at udvikle type 2-diabetes markant.

De fleste er klar over, at det er sundere at tage den tohjulede end den firehjulede – og det faktum sætter et nyt dansk studie nu en stor, fed streg under.

Og så behøver du ikke engang at finde racercyklen og trikoten frem. Blot et par korte, ugentlige cykelture i roligt tempo har nemlig vist sig at have en positiv effekt.

Derfor vurderer forskerne, at cykling kan blive et vigtigt element i forebyggelse af type 2-diabetes.
I alt lider mere end 340.000 danskere af diabetes, hvoraf 80 procent af dem har type 2-diabetes.

Antallet af diabetikere er fordoblet i løbet af de seneste ti år, og tallet forventes at stige yderligere i de kommende år.

Alle kan være med

Forskerteamet, som består af forskere fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Harvard, har i 15 år fulgt omkring 24.000 mænd og 27.000 kvinder i alderen 50-65 år. Og resultatet er tydeligt.

De mænd og kvinder, som cykler jævnligt, har mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes end dem, der sjældent eller aldrig hopper op på cyklen.

For en person, der bruger 2,5 time om ugen i sadlen, er risikoen for at udvikle type 2-diabetes 20-30 procent lavere end hos en person, der ikke cykler.

Og ifølge Lars Østergaard, som er en af forskerne bag undersøgelsen, kan mindre end 2,5 time også sagtens gøre det.

»Jo mere man cykler, des mindre er risikoen for at udvikle diabetes, men man behøver ikke at cykle ret meget, før det har en effekt. Selv hvis man kun cykler en enkelt time om ugen uden at få sved på panden, kan man nedsætte risikoen med cirka 15 procent,« siger Lars Østergaard.

Nemt og overskueligt

I Diabetesforeningen er man ikke overraskede over, at cykling nedsætter risikoen for type 2-diabetes, da man allerede ved, at fysisk aktivitet øger vævets insulinfølsomhed. Alligevel imponerer de gode resultater motionskonsulent Kirsti Pedersen.

»Det er da fantastisk, at studiet viser, at der skal så lidt til. Et par timer på cyklen om ugen er nemt og overskueligt, og det betyder jo, at næsten alle kan være med,« siger Kirsti Pedersen.

Også forskeren Lars Østergaard lægger vægt på, at netop alle kan nedsætte risikoen – selv dem som tidligere har været dårlige til at få hevet cyklen ud af cykelskuret.

Studiet viser nemlig, at selv hvis man begynder med at cykle i en sen alder, så medvirker cykelturene til, at risikoen for type 2-diabetes sænkes.

Forskerteamet har målt en risikonedsættelse på 20 procent hos de forsøgspersoner, som er begyndt at cykle, sammenlignet med de personer, som er forblevet passive.

»Det er en rigtig interessant konklusion, især fordi vores forsøgspersoner er lidt oppe i årene. Nogle ældre vil måske have en tendens til at tænke, at løbet er kørt for dem, men vores studie viser, at det aldrig er for sent at påbegynde forebyggelsen,« siger Lars Østergaard, og han bliver bakket op af Kirsti Pedersen fra Diabetesforeningen.

»Selvfølgelig er det bedst at leve sundt hele livet, men det er aldrig for sent at gå i gang.«

Fakta: Diabetes

​Hvad er type 2-diabetes?
Hvis du har type 2-diabetes, har dit væv svært ved at reagere på insulin. Insulin hjælper sukkerstoffer med at komme ind i cellerne, hvor det skal bruges som brændstof. Hvis dit væv ikke er tilstrækkeligt insulinfølsomt, forbliver en del af sukkerstofferne i blodet, og det medfører, at blodsukkeret stiger. For højt blodsukker øger risikoen for følgesygdomme som dårligt hjerte, blodpropper, nyresygdomme og nedsat syn.

Fakta om type 2-diabetes
290.000 danskere lever med diagnosen type 2-diabetes. Det er den mest udbredte diabetestype i Danmark.

Diabetesforeningen anslår, at ydereligere 200.000 har type 2-diabetes uden at vide det.

750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes.

Symptomer på forhøjet blodsukker:

  • Træthed
  • Konstant tørst
  • Tør i munden
  • Kvalme
  • Hyppig vandladning
  • Forstoppelse
  • Kløe
  • Sår, der ikke heler
  • Blærebetændelse

Kilde: Diabetesforeningen

Tarmbakterier kan give diabetes

Store mængder af to bakteriearter i tarmen kan være årsagen til, at man udvikler diabetes. Det viser et kæmpe stort forskningsprojekt, hvor man for første gang har fundet to bakteriearter, der kan kobles til insulinresistens - forstadiet til type 2-diabetes.

Det dansk-internationale forskerhold, som står bag det femårige studie, har netop fået sine resultater offentliggjort i det førende naturvidenskabelige tidsskrift Nature.
Professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet Oluf Borbye Pedersen forklarer om det nye studie:
»Det er en ny forståelse af én af flere årsager til udviklingen af forstadiet til diabetes,« siger han.

I forvejen ved man, at arv, fedme, mangel på motion og andre adfærds- og miljøfaktorer kan øge risikoen for type 2-diabetes.
»Og nu kan vi så tilføje ubalance i tarmbakterierne som en medvirkende årsag, fordi vi har fundet to specifikke bakteriearter, der kan udvikle insulinresistens,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Gode og dårlige bakterier

Vi har omkring 50 tusinde milliarder bakterier i tarmen fordelt på omkring 700 forskellige bakteriearter. Nogle bakterier er gode, fordi de stoffer, de producerer er sunde for kroppen, mens andre bakterier er dårlige, fordi deres stoffer er skadelige for vores krop. De to bakteriearter, forskerne har fundet, producerer stoffer, som giver insulinresistens og dermed øger risikoen for type-2 diabetes med 70 pct.

Dermed kan ubalance i tarmen være medårsag til, at en tredjedel af den voksne befolkning har insulinresistens, som er et forstadie til type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Næste skridt er så at finde ud af, hvordan man kan påvirke de specifikke bakteriearter, så der bliver færre af dem eller de producerer mindre af de stoffer, der giver anledning til sygdom. Vi ved dog allerede fra tidligere forskning, at man på et overordnet plan kan påvirke forholdet gennem den mad, vi spiser.

»Skifter man fra overvejende at spise fed mad og rødt kød til overvejende at spise grønt, kan man i løbet af blot 48 timer ændre en stor del af bakteriesammensætningen til det sunde,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Dermed underbygger den nye forskning de kost-anbefalinger, vi allerede kender, i forhold til at forebygge type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme.

Guide: Sådan forebygger du diabetes

Mere puls i hverdagen
En halv times motion om dagen nedsætter din risiko for diabetes markant. Så vælg cyklen frem for bilen. Drop rengøringsdamen og gå selv i krig eller gå en lang aftenstur i stedet for at se fjernsyn.
Skru ned for alkoholen
For meget alkohol kan fremprovokere type 2-diabetes. Alkoholiske drikke indeholder desuden mange kalorier.

Gnav mere grønt
Spis grøntsager til alle måltider. På den måde bliver du mæt for færre kalorier og har derfor mindre risiko for overvægt. Grøntsager er også guf for de gode tarmbakterier, så dårlige bakterier, der forårsager diabetes, ikke kommer i flertal.

Smid de ekstra kilo
Overvægt og fedme er forbundet med øget risiko for udvikling af diabetes. Kig evt. på dine spisevaner: Spis af en mindre tallerken, lad maden stå i køkkenet fremfor på bordet og tag dig i hele tiden god tid til at spise din mad, så kroppen når at registrere, at den er mæt.

Skær ned på kød og fedt
Kød og fedt, som stammer fra firbenede dyr, er ikke sundt for kroppen. Hvis du spiser store mængder, er det blandt andet med til at fodre de bakterier, som kan øge risikoen for diabetes.

Sluk tørst i vand
Juice, sodavand og saft indeholder ofte mange kalorier og kan derfor give dig ekstra kilo på sidebenene.

Gå efter grove kulhydrater
Sukker og hvedemelsprodukter uden fibre gør ikke noget godt for dit blodsukker. Væn din krop til mindre sød smag og vælg i stedet grove kulhydrater, som findes i groft brød, rugbrød, grovpasta, brune ris og havregryn.

Kvit smøgerne
Rydning er den helt store synder, når det kommer til livstilssygdomme - og det gælder også diabetes. Rygning øger din risiko for insulinresistens, dvs. at din evne til at optage sukker er nedsat, og du er dermed i fare for at udvikle diabetes.

Godnat og sov godt
Søvnmangel kan forstyrre kroppens evne til at styre blodsukkeret. Derudover tager vi ofte usunde valg, når vi er trætte. Sørg derfor for at få en regelmæssig søvn på omkring 7-8 timer hver nat.

Oversigt: Hvad er Diabetes?