Nu er der hjælp på vej til pollenallergikere

Det er højsæson for pollenallergi. De fleste pollenallergikere forsøger sig med håndkøbsmedicin, som langtfra altid har effekt. Forsker efterlyser en mere systematisk behandling i kortere tid. Nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet klar til efteråret.

ARKIVFOTO, lunt forårsvejr kan få pollentallet til at nå rekordstore højder Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kløe, hævede øjne, snue, en følelse i kroppen af begyndende influenza og koncentrationsbesvær. Hver femte dansker døjer med pollenallergi. Værst er det i tiden lige omkring sankthans, hvor græspollen typisk topper.

»Mange pollenallergikere behandler sig selv med forskellige former for allergipiller i håndkøb og forsøger dermed at løse deres gener selv. Det lykkes langtfra altid. For de fleste bliver pollenallergi noget, de slås med år efter år, og som de ikke aner, hvad de skal gøre ved,« siger overlæge Johannes Schmid, Lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

På fredag skal han forsvare sin ph.d om ændringer i immunsystemet, der opstår under allergivaccination. Målet er at finde prøver, der kan forudsige behandlingseffekten hos allergiske patienter.

Vaccine i lymfeknuderne

Samtidigt forskes der i nye behandlingsmetoder af pollenallergi. Det sker med udgangspunkt i et projekt, hvor resultaterne ventes klar til efteråret. Her har en gruppe forsøgspersoner med pollenallergi fået sprøjtet vaccine ind i lymfeknuderne ved lysken. Vaccinen rammer dermed mere direkte cellerne i immunsystemet.

»Man skal have tre sprøjter over to måneder, derefter har man det betydeligt bedre de næste tre år,« siger Johannes Schmid og forklarer, at det er et meget kortvarigt forløb i forhold til de behandlinger, der bruges i dag.

»Her skal de, der lider af svær pollenallergi, have ugentlige indsprøjtninger i 16 uger og derefter hver sjette til ottende uge. Et forløb, der strækker sig over tre til fem år.«

Problemerne ved de nuværende behandlinger er, siger Johannes Schmid, at de er langvarige. Og at man ved injektionen skal blive hos lægen til observation i en halv time efterfølgende. Det er meget tidskrævende for allergikeren, mener han.

En anden behandlingsmetode i dag er via lægeordinerede allergipiller.

»Man skal tage en pille hver dag i tre år. Men dels er der stor risiko for, at folk glemmer det, viser undersøgelser. Dels er mange ikke motiveret for at tage en pille dagligt de otte måneder om året, hvor de ikke er generet af pollenallergi. Holder man op i utide, går langtidseffekten tabt.«

Mere systematisk behandling

Ifølge Johannes Schmid er mere systematisk og kortere behandlingstid vejen frem. Men han vurderer, at der endnu går noget tid, før behandlingsmetoden med indsprøjtninger i lymfeknuderne er så gennemtestet, at den slår klinisk igennem.

Desuden kræver det en del rutine og teknisk kunnen fra den pågældende læge at anvende det ultralydsapparat, der skal bruges til at finde lymfeknuderne i lysken.

Selv om det varer nogen tid, inden de nye behandlingsmetoder er klar, er Johannes Schmid ikke i tvivl om, at der i løbet af de næste par år kommer til at ske meget, som vil være til gavn for pollenallergikerne.

»Der er nye vacciner på vej, masser af forskning i gang og en større forståelse for pollenallergikeres gener.«

Forskeren mener, at mange undervurderer deres allergi og slår det hen med, at »det går nok, og at mange andre har det meget værre i form af alvorlig sygdom.«

Alligevel skal betydningen af pollenallergi ikke undervurderes.

Som i en osteklokke

»Det kræver en hel del energi at holde sig kørende de dage på jobbet, hvor man ikke er på toppen, og dem er der nogle stykker af for pollenallergikere. Man har sværere ved at koncentrere sig og kan have det som om, man befinder sig i en osteklokke. Nogle dage kan man være så medtaget, at der ikke er andet at gøre end at melde sig syg.«

Antallet af allergikere har været støt stigende gennem flere år, så det i dag vurderes, at over en million dansker er pollenallergikere. Men tallet er ifølge Johannes Schmid nu stagnerende i Europa.

Ifølge en undersøgelse blandt 5.000 danskere, som Astma-Allergi Danmark fik foretaget sidste år, siger 42 procent, at de har forringet livskvalitet i de perioder, hvor de er mest plaget pollen.

»Der findes mange håndkøbspræparater, som virker forskelligt fra person til person. Der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem og huske at tjekke indholdsstofferne. Der kan være de samme stoffer i nogle præparater, som viser sig ikke at virke, og så man have fat i nogle andre præparater med andre indholdsstoffer,« siger kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, Lise Nørgaard.

»Men det er altid en god ide at gå til lægen og få stillet diagnosen og få hjælp til den rette behandling.«