Nattens motionister

Når mørket falder på, løber nogle motionister ture i skoven. Andre løfter tunge vægte i fitnesscenteret. Landets største fitnesskæde, Fitness World, holder nu døgnåbent i en lang række centre. Folk træner om natten for at vinde tid i en travl hverdag og for at skille sig ud fra mængden.

Michel Honoré løber i mørke cirka en gang om ugen. Sent om aftenen, midt om natten eller tidligt om morgenen for at nå sin træning ved siden af job og familieliv. Den 39-årige civilingeniør synes bedst om de løbeture, hvor han møder dyr på sin vej. Denne søndag nat i Søllerød Kirkeskov bød turen både på et rådyr og en ræv, en musvåge og en flok flagermus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper