Mislykket tandlægeordning koster danskerne 181 mio. kr.: Sådan undgår du dyre tandlægeregninger

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye retningslinjer for danske tandlæger har ført til en eksplosion i antallet af tandrensninger.

Danskernes tandlægeregning er på bare et år vokset med et trecifret millionbeløb. Det sker på trods af, at nye retningslinjer ellers skulle gøre regningen mindre.

I april måned sidste år blev der indført helt nye og såkaldte kliniske retningslinjer for danske tandlæger. Fremover skulle de tildele deres patienter en grøn, gul eller rød farve, alt efter hvor sunde bisserne så ud.

Tanken bag den nye ordning var, at borgere med raske tænder skulle undgå unødvendige besøg i tandlægestolen, og på den måde kunne både regionerne og patienterne spare penge.

Det har langtfra vist sig at være tilfældet, viser nye tal fra Danske Regioner. Et år senere går danskerne lige så meget til tandlæge som før, og har oven i købet fået en samlet ekstra regning på 181 millioner kroner.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan den nye ordning meget gerne skulle have givet mening, og om hvordan den nu viser sig ikke at gøre det. Få et overblik over regionernes tand-inddelinger, og læs hele interviewet hvor tandlægerne bliver konfronteret med problemet. Desuden får du en masse gode råd til, hvordan du undgår de svimlende tandlægeregninger fremover ...

Det får du:

  • Artikel: ’Gule’ t­ænder koster ­danskerne millioner
  • Oversigt: Regionernes tand-inddeling
  • Artikel og interview med tandlægerne: Vi går ikke efter pengene
  • Tre gode råd til at undgå dyre tandlægeregninger
  • Fakta: Udvikling i tandrensninger

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Nye retningslinjer for danske tandlæger har ført til en eksplosion i antallet af tandrensninger.

Danskernes tandlægeregning er på bare et år vokset med et trecifret millionbeløb. Det sker på trods af, at nye retningslinjer ellers skulle gøre regningen mindre.

Grønne, gule og røde tænder. Det lyder som noget farligt, men det var faktisk meningen, at ’farvede’ tænder skulle sikre, at det blev billigere at aflægge tandlægen et besøg.

I april måned sidste år blev der indført helt nye og såkaldte kliniske retningslinjer for danske tandlæger. Fremover skulle de tildele deres patienter en grøn, gul eller rød farve, alt efter hvor sunde bisserne så ud.

Tanken bag den nye ordning var, at borgere med raske tænder skulle undgå unødvendige besøg i tandlægestolen, og på den måde kunne både regionerne og patienterne spare penge.

Det har langtfra vist sig at være tilfældet, viser nye tal fra Danske Regioner. Et år senere går danskerne lige så meget til tandlæge som før, og har oven i købet fået en samlet ekstra regning på 181 millioner kroner.

Siden den nye ordning trådte i kraft, har 80 procent af de borgere, der har været til tandlægen, fået tildelt enten den gule eller røde farve, som betyder, at man har aktiv sygdom i tænderne.

Er man i den gule eller røde kategori, kan man opnå tilskud til eksempelvis tandrensning flere gange om året, hvis tandlægen skønner, at det er nødvendigt.

Samtidig er kun 11,7 procent røget over i den grønne kategori, hvor man kun kan få tilskud til én tandrensning og undersøgelse om året. Ni procent er endnu ikke blevet tildelt en farve.

Sundhedsstyrelsen er overrasket

At så mange er havnet i den gule og røde kategori, kommer i den grad bag på Sundhedsstyrelsen, der ellers selv søsatte ordningen i april 2015. Her mener man ganske enkelt ikke, at de danske tandlæger har været deres opgave voksen.

»Vi har ikke haft en præcis forventning om, hvor mange der ville komme i rød, gul, grøn kategori. Vi er dog overraskede over, at størstedelen af patienterne er kommet i rød og gul kategori, det mener vi ikke, der er fagligt belæg for,« skriver enhedschef i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en mail til BT.

Tandrensning er eksploderet

Siden 2015, hvor den nye farve-ordning blev indført, er antallet er tandrensninger steget markant i forhold til året før, viser Danske Regioners tal.

Selvom intentionen var, at folk med raske tænder skulle slippe for unødvendige besøg hos tandlægen, steg antallet af tandrensninger alligevel med 28 procent i kølvandet på den nye ordning.

Ifølge Danske Regioner har denne stigning betydet en ekstra regning til de danske tandlægepatienter på 143 millioner.

Hos Forbrugerrådet ser man med bekymrede øjne på udviklingen. Organisationen opfordrer til, at der bliver holdt vågent øje med, at de danske tandlæger ikke misbruger ordningen til at tjene flere penge frem for at koncentrere sig om danskernes tandsundhed.

»Vi opfordrer Sundhedsstyrelsen til at holde øje med dette område. Det er vigtigt, at vi som forbrugere kun kommer til tandlæge, når vores tænder har behov for det – og ikke af andre grunde,« lyder det fra sundhedspolitisk seniorrådgiver i forbrugerrådet Sine Jensen.

Vi går ikke efter pengene

Af Jesper Christiansen, jchr@bt.dk

Regionernes udgifter til tandtandpleje er steget til trods for intentioner om det modsatte

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningens klinikejerudvalg, udnytter danske tandlæger den nye ordning til at tjene flere penge?

»Nej, det mener jeg bestemt ikke. Men jeg kan naturligvis ikke give dig en komplet garanti, for jeg kan ikke tale på alles vegne. Men vi følger de nye retningslinjer. .«

Hvorfor er antallet af tandrensninger så steget så voldsomt med den nye ordning?

»Sådan kan man slet ikke stille det op.  I 2013 skar regeringen det offentlige tilskud til patienterne i den almene voksentandpleje ned med 300 mio. kr. Det betød, at man ikke længere kunne få fuldt tilskud til tandrensning. Og når der ikke bliver givet tilskud, så bliver behandlingen ikke registreret i et offentligt system. Men folk har jo alligevel fået tandrensninger, som de bare har betalt af egen lomme. Men det fremgår så bare ikke nogen steder. Så jeg kan ikke dokumentere det, men jeg er 100 procent sikker på, at der ikke blev lavet flere tandrensninger i 2014 end i 2015. I årene før der blev skåret, blev der oven i købet lavet flere tandrensninger.«

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er fagligt belæg for at 80 procent skal i den gule eller røde gruppe. Hvad er din holdning til det?

»Det er jeg slet ikke enig i. Undersøgelser viser, at op mod 50-90 pct. af danskerne lider af tandkødsbetændelse, og at 43 pct. lider af parodontose. Og det er altså aktive tandsygdomme, og så havner man som gul eller rød.

Har danske tandlæger ikke en økonomisk interesse i, at så mange som muligt ryger over i den gule eller røde kategori?

»Det argument køber jeg slet ikke. Vi har rigeligt at lave. Det har intet at gøre med, at vi bare blindt indkalder folk, fordi vi gerne vil tjene flere penge. Slet ikke.«