»Man dør af at sidde ned, så det stoppede jeg med«

Danskerne er det andet mest stillesiddende folkefærd i Europa. Derfor stod journalist Simone Okkels op i en hel (arbejds)uge, for man dør tidligere af at sidde for meget ned. Læs dagbogen her.

I en uge stod jeg op. Ikke bare her på jobbet, men også derhjemme, når der skulle ses film, drikkes kaffe eller spises kage med svigermekanikken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Jeg tænkte, inden jeg startede mit lille eksperiment, at det nok skulle blive nemt. Jeg er rimelig aktiv. Jeg træner næsten hver dag, elsker lange gåture, cykler til og fra arbejde og til og fra alle mulige andre ting, og jeg husker endda at rejse mig fra mit skrivebord et par gange om dagen. Men jeg vidste også godt, at jeg kunne blive bedre til at få de små bevægelser ind i hverdagen.

Det er så let at blive siddende. Mon det ville være ligeså let at blive stående? Jeg forhørte mig hos nogle eksperter. Deres holdning var klar - det ville ikke være rart at stå op en hel uge. Jeg lod det komme an på en prøve.



Dag 1, 14. juli:

07.35 Jeg rejser mig fra sengen. Ikke noget med at sidde på sengekanten, selvom det blev lidt sent i går med VM. Men ligesom taberne må rejse sig igen, rejser jeg mig op. Den positur skal jeg holde resten af dagen. Og resten af ugen.

Jeg har besluttet, at jeg kun må sidde ned til morgenmøder med redaktionen, på min cykel, og når naturen kalder. Jeg har nemlig skiftet min stillesiddende adfærd ud med en mere oprejst hverdag.

Jeg tager et ur på, så jeg kan holde øje med, hvor længe jeg sidder ned. Jeg stopper fødderne i et par bløde sneakers og opretter et dagbogsdokument.

07.55 Jeg cykler til arbejde. Omkring klokken 8 hæver jeg mit hævesænke-bord. Her bliver det, højt hævet over min kollegers borde, den næste uge.

Sidder ned til morgenmøde klokken 8.40. Det føles lidt syndigt. Jeg skal jo stå op. Det gør jeg så også resten af dagen på arbejde. I kantinen er der heldigvis nogle høje borde med barstole, hvor det ikke ser mærkeligt ud at én medarbejder indtager sin chili con carne stående.

12.10 Efter frokost går det op for mig, at jeg burde have mere fornuftige sko på. Eller sådan en grå, nopret gummimåtte, som butiksansatte står på. Jeg må finde løbeskoene frem i morgen.

Seks timer inde i forsøget er mine fødder meget ømme. Jeg forsøger at vippe det væk.

Klokken kvart i tre går jeg til optikeren til tjek af mine linser. Der bliver jeg placeret på en stol af optikeren. Det er bedre end nyheden om, at min syn ikke har ændret sig.

16.00 Cykler hjem. Af vane hopper jeg fluks i sofaen, men farer op og stiller mig nonchalant i altandøren med min iPad. Mine svigerforældre og kæreste kommer hjem med kaffe og kage. Den indtages stående. De undrer sig kun lidt, men det føles lidt uroligt at stå og se på flokken i sofaen.

Vi tager på restaurant Almas og spiser ved sekstiden. Der sætter jeg mig ned. Det er simpelthen for mærkeligt at stå i en lavloftet restaurant med endnu lavere borde.

Ser et program på DR. Siddende. Men jeg rejser mig med jævne mellemrum og henter ting i køkkenet. Èn Gajol af gangen. Indtil pakken er tom.

Halv ni tager jeg i Fitness World i tre kvarter. Går til og fra centeret. Det føles så meget bedre at gå, end at stå stille! Går i bad og i seng. Det føles så godt at ligge ned. Vil læse lidt, men når kun et halvt kapitel.

Dag 2, 15. juli:
Tager nogle lidt blødere sneakers på fra morgenstunden og cykler på arbejde. Bordet står, hvor jeg efterlod det i går, så ikke noget med at sidde ned før morgenmødet med redaktionen. Det føles faktisk meget fedt, at være sundere end de andre. Døden må græmme sig.

Men vaner er svære at knække! Det går op for mig, at jeg indtager morgenmad siddende, fordi bordet har den højde. Det er langt nemmere at stå, når bordet passer i højden.

11.30 Jeg er rimelig træt i lægmusklerne. Benene føles tunge på vej op af trapperne til kantinen, og det værker faktisk lidt over lænden. Der skal altså en del mere forberedelse til at kunne stå op en hel dag end at sidde på sin flade.

Kommer nemt til at stå og hænge over bordet. Jeg er ikke sikker på, det er sundere for ryggen end at sidde ned.

Forsøger at kompensere ved at tage i Fitness World. Ordner samvittigheden med Sundhedsstyrelsens anbefaldede 30 minutter med sved på panden. Går i krig med styrketræning. Specielt øvelserne, hvor man sidder ned er gode i dag.

Dag 3, 16. juli:
Tager mig selv i at sige til en kollega, at jeg bare så gerne vil sidde ned. Har endda bløde Nike Frees på, men efter at have stået et par dage, indtaget morgenmad ståede og stået og set på en kollega sidde og ryge, så tiltrækkes mine baller nærmest magnetisk af stole og siddevenlige overflader.

Men jeg bliver stående. Kommer til at sætte mig ned med en kollega i solen. Stiller mig pligtskyldigt op igen.

Cykler hjem fra arbejde. Hvor er det dog dejlig bare at trille af sted. Hvem der bare kunne cykle og arbejde i stedet for at stå og arbejde. Pønser på at opfinde et kombineret skrivebord og motionscykel.

Tager i Fitness World for at træne ben. Det var dagens dummeste beslutning. Det bliver kun til minimumsgrænsen på 30 minutter. Forkæler mig selv med et naturprogram i sofaen. Mine ben er gummiagtige. Jeg ville falde, hvis jeg stod op nu.

Dag 4, 17. juli:
10.08 Er så træt af at stå op. Stå og spise morgenmad. Stå og arbejde. Stå i gården mens de andre sidder og ryger. Stå og vente. Stå og spise frokost. Og stå noget mere. Selvom jeg har købt Birkenstock-sandaler for at afværge ømme sandalfødder er korkbunden efterhånden så fladmast, at det kan være det samme.

Glæder mig til at få fri, så jeg kan sætte mig op på min cykel.

17.00 Tager en løbetur, da jeg kommer hjem. Vejret er skønt. Løbeturen virker ikke så hård som normalt. Det er bare fedt, ikke at skulle stå stille. Men jeg løber meget langsommere end normalt.

Generelt har det været sværere at træne med samme gejst denne uge end foregående mere balancerede uger (læs. siddende uger) Forsøger mig alligevel med Fitness World. Det går okay, mest når jeg laver øvelser i maskinerne, hvor man sidder ned. Men hey, det gælder vel, når jeg er aktiv siddende?

Dag 5, 18. juli:
Den sidste dag i min stillesiddende uge. Jep, uge er i dette tilfælde lig med arbejdsuge, har jeg besluttet i samråd med mine ben. Jeg er så led og ked af ømme fødder og dårligere præstationer i træningscenteret.

Hele dagen ser jeg frem til klokken 16, hvor vi skal i Kongens Have og have øl. Jeg skal sidde i græsset. Det drømmer jeg om, mens jeg stående skriver en artikel til avisen færdig og klarer interviews gående.

13.40 Glemmer at stå under et interview efter frokost. Men en velmenende kollega banker på glasset til mødelokalet, og fluks er jeg oprejst som et aks på marken. Jeg hader hende lidt for det.

15.47 går vi mod Kongens Have. Det er den bedste gåtur i hele ugen. Da den ender, dumper jeg ned på græsset i solen. Åbner en kold øl og skyller de friske kirsebær ned. Siddende.

19. juli
Har weekendvagt. Det første, jeg gør, da jeg møder ind klokken ni, er at køre mit hævesænke-bord ned igen. Fedt, tænker jeg først. Men der går faktisk ikke længe, før jeg hæver det igen. Sådan fortsætter jeg hele dagen. Jeg veksler. Det er nemlig nøglen til sundhed - variation og fornuft.

Mit lille eksperiment har vist mig, at for meget af det gode ikke nødvendigvis er godt. Det vidste jeg nu godt, da jeg startede. Men som jeg forventede, er vaner svære at bryde, og jeg sad mere ned, end jeg egentlig havde lyst til. 

Nu når jeg har valget mellem at stå og sidde, er det meget rarere at stå op med jævne mellemrum i løbet af dagen. Faktisk er det slet ikke så svært.