Mænd putter med problemerne: Lær at tale om det, før det er for sent

»Det var en befrielse første gang, jeg kom her. Så anden gang var meget nemmere. Da vidste jeg jo, at jeg ikke ville blive stemplet som svag,« siger 44-årige Jesper Trabolt om Mandecentret i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen Fold sammen
Læs mere

Det er svært for mænd at tale om mentale nedture, viser ny undersøgelse. Jesper Trabolt lærte det i sidste øjeblik.

Psykiatrisk skadestue eller havet. Det var de eneste to veje, Jesper Trabolt fra Aarhus kunne se den lørdag formiddag i november 2012. Konen var gået og forsøget på at drukne hendes definitive ord i vodka slået fejl.

Heldigvis valgte han skadestuen. Og efter to et halvt døgn der flyttede han ind på 15 kvadratmeter på Mandecentret i Aarhus. Hans mod til at »lægge sig fladt ned« og søge hjælp blev hans redning. Men desværre kan langtfra alle mænd finde de rigtige ord, når nedturen rammer. I en ny interviewundersøgelse, foretaget af Forum for Mænds Sundhed, har man spurgt 50 forskellige mænd, hvad de tænker om psykisk sygdom – deres egen og andres.

Resultatet overrasker Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed...

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan det kan være, at mænd har så svært ved at erkende, hvis humøret er svigtet og den mentale nedtur banker på døren. Det kan desværre få fatale konsekvenser, så se at få styr på din eller din mands mentale situation...

Det får du:

  • Artikel om nedtur: Mænd putter med problemerne
  • Citater: Det siger mændene
  • Fakta: Tjek dig selv, mand
  • Grafisk oversigt: Kønsforskelle i selvmords- og depressions-diagnoser
  • GUIDE: Hjælp manden godt på vej

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Det er svært for mænd at tale om mentale nedture, viser ny undersøgelse. Jesper Trabolt lærte det i sidste øjeblik.

Psykiatrisk skadestue eller havet. Det var de eneste to veje, Jesper Trabolt fra Aarhus kunne se den lørdag formiddag i november 2012. Konen var gået og forsøget på at drukne hendes definitive ord i vodka slået fejl.

Heldigvis valgte han skadestuen. Og efter to et halvt døgn der flyttede han ind på 15 kvadratmeter på Mandecentret i Aarhus. Hans mod til at »lægge sig fladt ned« og søge hjælp blev hans redning. Men desværre kan langtfra alle mænd finde de rigtige ord, når nedturen rammer. I en ny interviewundersøgelse, foretaget af Forum for Mænds Sundhed, har man spurgt 50 forskellige mænd, hvad de tænker om psykisk sygdom – deres egen og andres.

Resultatet overrasker Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed:

»Én ting er, at mænd ikke taler om psykisk sygdom, men det kommer bag på mig, at de faktisk slet ikke formulerer, hvordan de har det.«

Han fortæller om en mand, der hos sin læge slet ikke nåede til at fortælle om de psykiske problemer:

»Derfor skal vi som læger og psykologer være bedre til at hjælpe mændene med at finde et sprog for psykisk sygdom.«

Falder tilbage i gamle mønstre

Når man i dag taler om, at depression rammer dobbelt så mange kvinder som mænd, mener Svend Aage Madsen, at det er et udtryk for, at halvdelen af de deprimerede mænd slet ikke går til lægen med problemerne. I stedet kommer mænds psykiske problemerne til udtryk i vold-, alkohol- og selvmordsstatistikker.

44-årige Jesper Trabolt var i 2012 langt ude. Men opholdet på Mandecentret sendte ham på ret kurs i livet igen, og i dag arbejder han i salgsbranchen. Alligevel har han netop kontaktet Mandecentret igen - her fire år efter sit første ophold.

»Jeg er på ingen måde derude, hvor jeg var sidst. Men jeg kunne mærke, at jeg var ved at falde tilbage i nogle gamle handlingsmønstre igen. Jeg er normalt en meget social person, men når selvværdet svigter, gemmer jeg mig,« siger han.

Netop det med, at man som mand trækker sig fra fællesskabet, er ifølge Svend Aage Madsen et klassisk handlemønster for mænd med problemer.

»De begynder måske at spise madpakken for sig selv eller skipper fodboldtræningen,« siger han.

Reager på signalerne

Det kan også komme til udtryk i mere voldsom adfærd samt vredesudbrud. Og de signaler skal man som pårørende reagere på.

»Tag en snak med vedkommende på tomandshånd. Det nytter ikke noget at bringe det op i skurvognen, hvor alle de andre også lytter med,« siger Svend Aage Madsen, der forklarer, at jargonen så hurtigt vil resultere i, at problemerne ender som en joke.

Selv om Jesper Trabolt er blevet langt bedre til at tale om sine psykiske op- og nedture, er det heller ikke i omklædningsrummet, han krænger sin sjæl ud.

»Hvis man vader ind med krykker efter en rigtig herretackling, så er man jo sej. Men det er ikke helt så flatterende at komme og sige, at man er helt nede og har brug for at blive samlet op,« siger Jesper Trabolt.

Og det har han det faktisk lidt ambivalent med.

’Det er skridt på vejen’

»På den ene side vil man jo gerne kunne snakke om de her dybe ting med de andre på holdet, men på den anden side er det også meget trygt bare at spille bold og drikke en øl efter kampen,« siger han.

I stedet tager han de dybere samtaler med sin lillebror - og når han har brug for det, besøger han Mandecentret, hvor han føler sig helt tryg:

»De kender min historie, så der skal jeg ikke begynde forfra med at forklare hver gang.«

Han sammenligner det med, når han i fitnesscentret ikke kan finde ud af en øvelse, så hiver man lige fat i en træner:

»Jeg ser det hele som skridt på vejen mod at blive den bedste far i verden for mine tre børn og en god kæreste.«

Det siger mændene:

Tobias, smed, i 40’erne:
»Jeg taler slet ikke med mine venner om det. Fordi det ligger der, at det er et tabu. I overfladen. Der er flere kammerater, der vil sige, hvad fanden snakker du om. Det har jeg også hørt flere kammerater sige til dem, der har været til psykolog. De har sagt: hvad fanden er det for noget fis, det er da bare at komme videre på hesten og sådan noget«

Lennart, ufaglært arbejder i 40’erne:
»I forhold til mit arbejde f.eks. Når man har de her problemer, som jeg har, så har man den her facade på. Alle hernede ved jo godt, at jeg kan mit arbejde til fingerspidserne. Man har ligesom sådan en maske på. Der er ikke nogen hernede, der ser, at de dage, hvor jeg har det dårligt, der sidder jeg ude på toilettet og spiser min madpakke i stedet for at gå ind i kantinen. Og jeg vil da næsten vove at påstå, at jeg ikke er den eneste, der går rundt sådan«

Tue, ufaglært/arbejdsløs i 50’erne:
»Jeg synes ikke, han (egen læge, red.) er så god til at lytte, altså jeg gav ham et hint, da jeg var til almindelig lægeundersøgelse i februar, om at jeg måske ikke havde det så godt, men den fangede han ikke rigtig, og så gjorde jeg ikke så meget ud af det«

Morten, arbejdsløs i 40’erne:
»Jeg synes ikke, man kan fortælle om sådan nogle ting til alle. Der er en stor uvidenhed hos almindelige mennesker om psykiske problemer. For hvis man fortæller noget, tænker de, ’Argh, han er en psykopat. Ham skal vi lige holde os fra’«

Kilde: Forum for Mænds Sundhed

GUIDE: Hjælp manden godt på vej

  • HJÆLP HAM
    Mænd søger sjældent hjælp mod psykiske problemer. De skal hjælpes på vej af konen, kæresten, en ven, et familiemedlem eller en kollega.
  • TRÆKKER SIG
    Virker manden nedtrykt og begynder at trække sig ind i sig selv, kan det være tegn på, at han bøvler med psykiske problemer. Det kan f.eks. være, at han begynder at sætte sig for sig selv med en avis i kantinen eller ikke dukker op til fodboldtræningen.
  • VREDE OG IRRITATION
    Reagerer manden mere voldsomt og bliver hurtigere vred og irriteret, kan det også være tegn på, at der er noget galt.
  • PÅ TOMANDSHÅND
    Oplever du ovenstående adfærd hos en kollega, ven eller partner, så tag en snak med vedkommende under fire øjne. Fortæl, hvad du har lagt mærke til. Nævner du det i stedet i kantinen eller i skurvognen, er der stor risiko for, at vedkommende vil bruge humor som skjold mod at tale om følelserne.
  • SKUB ER O.K.
    Der er ingen grund til at vente på, at manden selv tager sig sammen til at gå til psykolog. Det sker måske aldrig. I sidste ende får manden lige så meget ud af psykologsamtalen - også selv om han blev skubbet derhen.
  • DET ER EN BEFRIELSE
    Mange kan være bange for, at manden vil synes, at det er ubehageligt, hvis man bringer emnet på bane. Men ofte forholder det sig fuldstændig omvendt, nemlig at han oplever det som en kæmpe befrielse, at nogen spørger om det.