Mænd gider ikke solcreme

Mænd opfatter solcreme som noget feminint, derfor får flere mænd hudkræft. Men både mænd og alle andre skal følge de tre S’er, når det gælder solbadning: Siesta, solhat og solcreme.

Solcreme er noget feminint pjat, mener mange mænd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tegning: Lars Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er feminint og så er det fedtet.

Det er den korte forklaring på, at 41 procent af mændene i en undersøgelse siger, at de aldrig bruger solcreme og dermed udsætter sig selv for hudkræft og modermærkekræft og en hud, der ser ældre ud, end den er.

Læs også:

Bliv brun uden at skade kroppen

Hver anden dansker bliver solskoldet

Sidste års solcreme virker stadig

Solen er din bedste ven

Fakta og gode råd om solen

Hvilken sommerferietype er du?

Den gode nyhed i undersøgelsen, som Kræftens Bekæmpelse har lavet i samarbejde med TrygFonden, er så, at mændene får øjnene op for fordelene ved at beskytte sig mod solen med creme, når de får kæreste og børn. Blandt fædrene bruger 35 procent solcreme. Det gør kun 24 procent af mændene uden børn.

Som projektleder Camilla Thorgaard i Kræftens Bekæmpelse, siger:

»Der er en tendens til, at mænd bruger solcreme i mindre grad end kvinder. De betragter det at smøre sig ind som noget feminint. Men når de kommer op i parforholdsalderen og får børn og en kone, så kan vi se, de begynder at smøre sig ind. Det kan meget vel være, fordi kvinderne er gode til at påvirke mændene, eller fordi de bliver mere bevidste, når de får ansvaret for at solbeskytte deres børn.«

Hudkræft

Ifølge Solkampagnen er konsekvensen ved mændenes manglende brug af solcreme, at de oftere får kræft i huden på issen, på ørerne og i nakken.

Man kunne også for egen regning overveje, om mænds skoldethed også kan skyldes, at de ikke har fattet, at det er cool at gå med hat.

Ikke kun mænd burde smøre sig mere ind for at undgå solens skadelige UV-stråler. Mere end 80.000 danskere menes at leve med kræft i huden, og næsten alle tilfælde skyldes fråds i solens stråler.

Antallet af nye tilfælde af kræft i huden i Danmark er gennem de seneste 30 år tredoblet, siger statistikken. Således er modermærkekræft blevet den hyppigste kræftform blandt unge mellem 15 og 34 år, ligesom 44 procent af de 15-19-årige har brugt solarium, der har en solstyrke som hvis man opholder sig ved ækvator midt på dagen.

Trods mænds øgede »forglemmelse« med solcreme, er kvinder generelt mere udsat for solens skadelige virkninger end mænd, fordi de oftere søger ud i solen.

Find balancen

Sol er også livgivende og fuld af vigtige D-vitaminer, og ingen er tjent med at leve i mørke. Vi er bare ikke gode til at finde balancen mellem skygge og solbadning. Det kunne se ud som en umulig kamp for os solfattige nordboere.

»Det er rigtigt, at vi nordboere søger solen måske mere end nogensinde,« siger Camilla Thorgaard, »mange har fået råd til at tage på flere ferier i løbet af året, og vi kan derfor blive udsat for store mængder af UV-stråling livet igennem. Folk skal naturligvis ikke helt undgå solen, men derimod finde en balance, så de undgår at få vendt op og ned på deres liv ved at blive ramt af kræft i huden.«

Siesta 12-15

Kræftens Bekæmpelse har siden foråret forsøgt at banke ind i hovedet på os, at vi helst ikke skal opholde os ude i den brændende sol mellem klokken 12 og 15. Og endnu mindre, når vi er på ferie i Syden. Halvdelen af dagens UV-stråling falder nemlig i det tidsrum.

»Noget af det allervigtigste er ikke at blive solskoldet. Det øger risikoen for at få både hudkræft og modermærkekræft betydeligt. Børn er specielt udsat, fordi solskoldning i barndommen øger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet,« siger Camilla Thorgaard og understreger, at jo flere solskoldninger man får, jo større er risikoen for kræft i huden.

Her sladrer statistikken også om vores tankeløshed: En tredjedel af familiernes yngste børn blev ifølge »Solundersøgelsen 2008 – en kortlægning af danskernes solvaner« solskoldet sommeren forinden.

Næste side: Fakta og gode råd om solen

De tre S'er:

Siesta: Gå ind i skyggen mellem kl. 12 og 15 – nogle gange endnu tidligere. Selv i skygge kan man være udsat for UV-stråling fra himlen eller UV-refleksion fra vand, sand, beton og græs.  Man får bedst beskyttelse under overdækning med stort udhæng, væk fra reflekterende overflader.

Solhat: Brug solhat med bred skygge, der dækker hoved og ører og skygger for ansigt og nakke. Vær opmærksom på, at en kasket ikke dækker tiltrækkeligt i nakken. Solbriller giver god beskyttelse mod UV-stråling og skader i øjnene.

Brug tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver den bedste beskyttelse mod solens UV-stråler. I dag findes der også tøj med særlig UV-beskyttelse.

Solcreme: Hvor godt en solcreme beskytter, afhænger af UV-strålingens intensitet, hudtypen, hvor meget solcreme, man bruger, hvilken faktor man smører med og hvad man laver.

En vandfast creme er mere sej og kan derfor holde længere. I lande tæt på Ækvator kan man bruge solcreme med højere faktor end 15, f.eks. faktor 30.

Det vigtigste er at smøre med rigelige mængder, ellers falder faktortallet. Solcreme beskytter ikke 100 procent mod UV-stråling. Benyt derfor ikke solcreme som primær beskyttelse. Og husk: solcreme kan ikke bruges som en undskyldning for at være længere tid i solen.

Kilde: www.cancer.dk

Husk også:

Byg langsomt en teint op. Lad være med at stege i timevis.

Brug mindst faktor 15. Højere faktor øger ikke beskyttelsen markant.

Smør mere på end du umiddelbart tror. En håndfuld til én krop. En børne-håndfuld til en børnekrop.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kender du skyggereglen?

Er din skygge kortere end din egen højde - skal du huske at beskytte dig mod solen.

Få sms om UV-indekset

Som en hjælp til at undgå forbrændinger kan man få en sms eller e-mail, når UV-indekset er 3 eller mere - helt gratis. Så ved du, hvornår du skal passe ekstra godt på solstrålerne – og dig selv. Tilmeld dig på www.cancer.dk eller send en sms med »UV« til 1957

Kilde: www.cancer.dk

Fakta om solens stråler

- UV-Indeksets skala går fra 1 til ca. 15, hvor 1 betyder meget svag sol og værdier større end 10 betyder ekstremt stærkt sollys. Et index på 0 er teoretisk muligt, men dog usandsynligt. I Danmark vil værdien ikke blive højere end 7, men nærmer man sig ækvator, kan den nå dobbelt så høje værdier.

- Vinduesglas absorberer UV-stråler, så man bliver altså ikke brun ved at opholde sig i en vindueskarm. Krystalglas, som derimod består af næsten rent kvarts, tillader passage af UV-stråler. Da halogenpærer normalt er lavet af tyndt krystalglas, udsender de UV-stråler. Derfor skal halogenpærer ifølge lovkrav afskærmes af minimum 2 mm UV-absorberende glas i lampen.

- Mennesker kan per definition ikke se UV, men mange dyr, bl.a. bier, rejer og krabber samt visse fisk og fugle, kan. Blandt pattedyrene kan visse nektardrikkende flagermus se UV-stråler, hvilket sætter dem i stand til foreksempel at finde blomster om natten.

Kilde: www.wikipedia.dk

Læs også:

Bliv brun uden at skade kroppen

Hver anden dansker bliver solskoldet

Sidste års solcreme virker stadig

Solen er din bedste ven

Forskere: Rynkecreme virker

Hvilken sommerferietype er du?

Fakta og gode råd om solen