Lone Theils: »Næsten alt kan klares med humor«

Hvis du skulle forestille dig dit sidste måltid, hvordan skulle det så være? Dette spørgsmål stiller vi hver uge til en markant personlighed. I denne uge Lone Theils, 46 år, journalist og krimiforfatter. Den 31. marts udgiver hun sin nye roman, »87 sekunder«. Hendes sidste måltid skulle bestå af håndplukkede retter, muskatvin og sand mellem tæerne.

Foto: Søren Bidstrup

 

Hvis du skulle forestille dig dit sidste måltid, hvordan skulle det så være?
»Vi skulle starte med vitello tonnato, som er det ypperste i det italienske køkken. Det er koldt, tyndskåret kalvekød med en tynd kold tunsauce over og masser af kapers. Jeg elsker kapers. Til hovedret skal vi spise min mors grydestegte kylling. Fyldt med persille, med nye kartofler, skysovs, hjemmelavet agurkesalat og mormorsalat. Det hele. Det er min livret, og det har det været næsten altid. Det er Danmark på en tallerken. Til dessert vil jeg servere Alphonso mangofrugter med limesaft. Og det skal være Alphonso. De er tykkere, mere sødlige og silkeagtige i kødet. Det er den mest fantastiske spise. Hvis vi skulle have kaffe, vil jeg gerne have en Passion Meringue Pie fra restauranten Ottolenghi i London.«

Hvem skulle være med som gæst?
»Det kunne være enormt spændende at tale med John le Carré. Han er den største nulevende forfatter. Det kunne også være fantastisk at få en sludder med Karen Blixen og Tove Ditlevsen. Og også Umberto Eco for den sags skyld. Men når det er sagt, vil jeg også gerne have mine venner og min familie omkring mig. Dem, jeg elsker.«

Hvem skulle lave maden?
»Først tænkte jeg, at jeg gerne ville lave maden selv. At lave mad til folk er en kærlighedshandling. Men på den anden side ville jeg hade at stå i køkkenet, hvis Karen Blixen sad ved bordet. Så jeg ville nok bede min yndlingskok, den australske Skye Gyngell, om at lave maden. Første gang, jeg smagte hendes mad, fik jeg en åbenbaring. Hendes mad er ikke bare fire instrumenter. Det er en hel symfoni.«

Hvor skulle måltidet afholdes?
»Det skulle holdes på en strand med turkisblåt vand. Gerne i Thailand. Vi skulle rykke bordene ud på stranden, så vi sad med bare tæer i sandet. Vi skal kunne se ud over havet, mens vi spiser og taler, og det ville være dejligt, hvis folk flyttede lidt rundt mellem retterne, så man kunne få talt med alle.«

Hvordan skal bordet dækkes?
»Måske kunne det være meget hyggeligt med en hvid dug, men der ville uundgåeligt blive spildt på den, og det ville stensikkert være mig. Jeg plejer at købe ting, der er blå, for så tænker jeg, at de nok skal passe sammen. Porcelæn med et blåt mønster passer nogenlunde til hinanden. Det skal ikke være opstillet på nogen måde. Det skal bare være det forhåndenværende i køkkenet.«

Hvad skulle I drikke til?
»Der skal kølig hvidvin på bordet. Lige så meget, jeg ved om mad, lige så lidt ved jeg om vin, så det skal ikke være nogen bestemt. Til dessert skal der være uanede mængder af muskatvin. En god muskatvin kan være ligesom at løbe igennem en sommereng med blomster.«

Hvad skulle I tale om?
»Jeg vil håbe, at der bliver grinet meget. Næsten alt kan klares med humor. Og så skal vi have meningsfulde samtaler. Jeg tror ikke, man kan sidde ved siden af Karen Blixen uden at have en interessant samtale. Jeg vil spørge hende om kærlighed, hendes udlængsel og eventyrlyst. Det føler jeg, at jeg kan identificere mig med. Jeg ville give Tove Ditlevsen en ordentlig krammer og sige til hende, at det, hun skrev, betød noget. Jeg tror, at jeg ville fortælle min familie og mine venner, hvad de har betydet for mig. Men det ved de heldigvis allerede, for jeg er ikke karrig med at sige det.«

Hvordan skulle stemningen være?
»Opløftet, håber jeg. Af god samtale, kloge tanker, vittige bemærkninger og ikke mindst muskatvin.«

Hvordan skulle det slutte?
»Aftenen skulle selvfølgelig slutte med, at vi bader. Man må vist ikke gå i vandet, når man lige har spist, men altså, man kan jo ikke sidde foran et vand uden at få lyst til at bade. Hvis jeg skulle leve mine sidste timer på Jorden, så ville det være fantastisk at gøre det ved havet. Farven på turkisblåt vand løfter mit hjerte.«