Løb er blevet hårdt og effektivt

FriLøbet, der finder sted i morgen med start og slut på Østerbro Stadion, har ti års jubilæum. I den periode har vores måde at træne på og vores forhold til løb, ændret sig markant.

Friløbet 2011. En glad løber i mål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et par løbesko og nogle velvalgte løberuter. Måske med en iPod spændt om armen til at holde den faste løberytme. Ikke for hurtigt, ikke for langsomt.

Ingen variation i tempoet, ingen intervaller. Og ingen digitale venner at dele sine træningsresultater med.

Om håndleddet et løbeur i form af et lidt avanceret stopur.

Så enkelt var det for mange løbere for ti år siden.

I dag er tilgangen til løbetræning blevet langt mere »hardcore«, som fysiolog, personlig træner og foredragsholder, Jacob Søndergaard, udtrykker det.

1. Intervaltræning og effektivisering i vores løbetræning er blot en af de mange ændringer, der er sket, siden startskuddet for FriLøbet lød første gang i 2004.

»Vi behøver ikke længere bruge tid på at løbe så mange kilometer. Med en høj intensitet i form af intervalløb, kan vi nå flere træningspas på mindre tid,« siger han.

»Hvis målet er at forbedre konditionen, kan man reducere træningstiden med faktor ti, og således nøjes med f.eks. 5 x 500 meter sprint-løb tre gange ugentligt fremfor 4 x 15 km i roligt tempo. Det giver naturligvis en anden oplevelse at løbe de rolige ture, men ift. træningsudbytte, så er de benhårde intervaller ikke bare gode for hjertet, men også for vores sparsomme fritid.«

Jacob Søndergaard peger på intervaltræningen som en af de tydeligste tendenser, også selv om det er en træningsform, der har været kendt i adskillige år.

Han er ikke i tvivl om, at intervalbudskabet er kommet for at blive. Senest med metoden »10-20-30«: 30 sekunders lunten, 20 sekunder i moderat tempo og 10 sekunders spurt.

»Der er stadig mange, som ikke løber intervaller, men derfor er tendensen meget tydelig alligevel,« vurderer han.

2. Selvmåling eller »quantify self« er en anden tendens, der er braget igennem.

Det begyndte for ca. otte år siden med en chip i løbeskoen. Alle jublede. For den lille chip af et vidunder kunne beregne, hvor hurtigt vi havde løbet en bestemt distance.

På det tidspunkt blev pulsuret mainstream. Og derfra gik det ifølge Jacob Søndergaard stærkt med vores måle-mani.

Via smartphones, apps og mikroskopiske sensorer måler vi i dag vores puls, hjerterytme, blodtryk, blodsukker og løbehastighed. Og bruger de indsamlede data til at forbedre vores præstation og sætte nye mål.

Resultaterne deler vi med andre. For at vise, hvad vi er i stand til at præstere, men også for at konkurrere.

3. Løbecommunities og online-løbeklubber på de sociale medier opstod nogenlunde samtidig med pulsurene, og den tendens har haft og har stadig afgørende betydning. Der vil komme stadigt flere private løbeklubber.

4. Distancen, vi løber, har rykket sig: Flere løber længere.

»Hvor det tidligere var sejt at løbe ti kilometer, har barren i dag flyttet sig, så ti kilometer for mange sammenligens med en almindelig træningstur på en hverdagsaften,« mener Jacob Søndergaard.

»I dag skal man næsten helt op i en halv- eller en hel-maraton for at opnå en særlig anerkendelse for sin distance og selv være tilfreds med sin præstation.«

Også mellem- og langdistanceløberen, Henrik Them Andersen, har fra sin eliteverden fulgt med i danskernes løbetræning generelt de seneste ti år.

I Frankfurt Marathon i 2012 præsterede han den hurtigste danske maratontid siden 1996 i tiden 2:16:06.

Henrik Them Andersen er ikke i tvivl om, hvilken tendens, der har været tydeligst siden 2004:

5. Optimering over hele linjen.

»Vi lever i en verden, hvor tid betyder måske ikke alt, men næsten alt,« siger han. »Hvordan kan vi spare tid og energi ved at dreje til venstre i stedet for til højre, når vi løber? Det gælder også motionsløbere.«

Ifølge Henrik Them Andersen er udviklingen af løbeteknik især de seneste år blevet en kæmpe million-industri.

»Løbesko er blevet en videnskab i sig selv,« siger han.

»Hvilket drop er der for eksempel fra hæl til top i en løbesko? Det er marginaler, der arbejdes med løbeteknisk for at optimere. Sådan var det slet ikke for ti år siden.«

Han peger også på intervaltræningen og løbernes brug af de sociale medier som de største ændringer inden for motionsløb.


Mød tre seje motionister, der løber FriLøbet for 10. gang: