Livet er for kort til koldgæret hvidvin

Det er kedeligt at smage massefremstillede industriprodukter, som billig hvidvin ofte er. Til gengæld er Fritz Haag fra Mosel altid velkommen i vor test med sin riesling.

Læs mere
Fold sammen

Denne lørdag er vintestens leverandører  tydeligvis i forårshumør, stort alle har valgt at sende hvidvin til de billige kategorier. Praktisk talt al billig hvidvin er i dag gæret ved en meget lav temperatur.

Teknikken resulterer i vine, som er utrolig ensartede: Friske, frugtige og uhyre neutrale bortset fra en spinkel syntetisk melontone (englænderne taler om pear drops, tyskerne om eis bon-bons – begge kunstigt smagssatte sliktyper).

Det er sjældent, at man overhovedet kan smage, hvor i verden disse vine er produceret, og ofte kan man ikke engang genkende druetypen. Det siger næsten sig selv, at det er kedeligt at sidde og smage på disse massefremstillende industriprodukter, som typisk er lavet med et væld af tilsætningsstoffer.

I dag, hvor testen indledes af hele seks koldgærede hvidvine, er det lige før, at man overvejer at sætte nogle andre til at gøre smagearbejdet  – fangerne i landets fængsler f.eks.. Personligt vil jeg hellere drikke en øl – eller et glas vand for dens sags skyld – til min mad.

Heldigvis har vi dog også et par flasker ordentlig hvidvin med i testen, som kan redde lørdagen. F.eks. vindervinen fra Fritz Haag i Mosel, som i generationer har lavet noget af den bedste og mest klassiske riesling i hele Tyskland.

Altid ekstremt gemmeegnede og holdbare vine og her i den tørre version, som spiller godt med en række af sommerens lette spiser – inklusive aspargesene, som skulle være lige om hjørnet.