Kosher vin: Nok se, ikke røre!

De kølige Golan-højder i det nordlige Israel er hjemsted for nogle af landets bedste koshervine, som kun må berøres af religiøse jøder.

Golan Heights winery Fold sammen
Læs mere

Golanhøjderne lyder for de fleste nok mest af seksdageskrig og andre voldelige sammenstød mellem Israel og Syrien. Men Israels nordligste og køligste region er også landets førende vindistrikt, i hvert fald når det kommer til eksport: Golan Heights Winery er med en produktion på omkring fem millioner flasker Israels tredjestørste vineri og størst på eksport – bl.a. til Danmark.

Hemmeligheden ligger i højderne, markerne er beplantet op til 1.200 meters højde og dermed nogle af verdens højest beliggende i konkurrence med bl.a. de argentinske marker i Andesbjergene. Faktisk så højt, at der er sne på markerne midt om vinteren, som dog endnu ikke er sat ind, da vi kommer på besøg i november. Men selv om vi heller ikke er i nærheden af de højeste marker, kan vi sagtens mærke, at den konstante vind tager godt fat og køler ikke bare markerne, men også os, ned.

Golan Heights winery Fold sammen
Læs mere

Det er ikke et helt almindeligt vinbesøg, for da vi ikke er religiøse jøder, får vi ikke lov til at komme helt ind til tønderne, der, som dyr i zoologisk have, er spærret inde bag store glasvægge. Vinen, som bliver produceret her, er nemlig kosher - hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet i Israel - og det betyder bl.a., at ikke-jøder ikke må røre vinen. Denne regel har sin baggrund i det forhold, at vin for et par tusinde år siden ofte var forbundet med »afgudsdyrkelse«. En vej til at undgå, at vinen blev misbrugt til afgudsdyrkelse i produktionsprocessen, var at lade den lave af religiøse jøder.

Golan Heights Winery har således en rabbiner, Shalom Aronzon, ansat. Vores guide mener, at Aronzon er fra Danmark, det viser sig nu at være Norge, men vi kommunikerer alligevel helt fint. Rabbineren fortæller, at det er hans job at cleare de ansatte vinarbejderne og sikre, at de er praktiserende religiøse – sabbat-observerende, som han kalder det – jøder.

Golan Heights Winerys (t.v.) Foto: PRRabbineren Shalom Aronzon sørger for, at de ansatte, som har adgang til vinen, er religiøse jøder. Foto: Søren Frank Fold sammen
Læs mere

Men det er klart, at alle de stoffer, som tilsættes vinen, skal være kosher, gæren f.eks., og klaringsmidler som gelantine (som kommer fra dyr), kasein (som er et mejeriprodukt) og husblas (der kommer fra ikke-kosher fisk) er ikke tilladt.

Der er også regler for selve dyrkningen, som skal leve op til de bibelske landbrugslove: Bl.a. at der ikke må produceres vin af en vinstok, før den er fire år gammel, at marken skal ligge brak hvert 7. år, og at der kun må vokse vinstokke i marken og ikke andre frugter eller grøntsager.

»Vin spiller en vigtig rolle i den jødiske religion, i vores tilbedelse af Gud. Den bliver f.eks. skænket ved alteret og ved både indgangen til sabbaten og slutningen af den,« siger Shalom Aronzon.

De fire vinmagere (ønologer), som arbejder på Golan Heights Winery, er dog ikke religiøse jøder – Michael Avery, som vi møder, er f.eks. en pumpet australsk bloke, der ser ud, som han kommer lige fra bushen. Således har vinmagerne ikke adgang til selv at trække prøver fra vintønderne, men må bede en af de religiøse arbejdere om at hente de nødvendige prøver og bringe dem til laboratoriet. Efter at ønologen har analyseret vinprøverne, må de ikke hældes tilbage i tønderne, men skal kasseres.

Meget koshervin er mevushal (kogt), som betyder, at den har været opvarmet til et sted mellem 74 og 90 grader. Det skyldes, at mevushal (kogt vin) ikke eksisterede dengang, kosher-reglerne for vin blev nedskrevet, og dermed er kogt vin ikke omfattet af forbudene, som f.eks. at vinen skal serveres af en religiøs jøde for at forblive kosher. I dag »koger« man først og fremmest koshervin, fordi den så kan serveres af en ikke-religiøs jøde, og dermed potentiel afgudsdyrker, og stadig være kosher, da det jo ikke længere er en vin, eftersom den er »kogt«. Det er f.eks. en stor fordel på kosherrestauranterne i USA, hvor tjenerne ofte er ikke-religiøse.

Det siger næsten sig selv, at det ikke ligefrem fremmer vinens fine friske aromaer at koge den, så derfor er det ikke en praksis, man anvender på Golan Heights Winery eller de andre bedste vinproducenter. I det hele taget har koshervins ry før i tiden ikke været det bedste, hvilket er forståeligt, når man har smagt de søde, tunge og oxiderede kiddush-vine, som bl.a. bruges som nadvervin og til højtider. Ifølge folkene på Golan Heights Winery var det først fra 1980erne, at moderne tør og frisk bordvin blev produceret i Israel – hvilket tilfældigvis falder sammen med vineriets grundlæggelse i 1983.

Vinkulturen, som den eksisterer i Israel i dag, skyldes i store træk Baron Edmund de Rothschild fra Château Lafite i Bordeaux, som fra 1882 begyndte at plante vinmarker med franske druetyper. I 1890erne fik Rothschild bygget to store vinerier med underjordiske kældre, som den dag i dag er Israels største. Rothschild ejede kældrene til 1957, hvor han overgav den til kooperativet Carmel, som også i dag er Israels største vinproducent med 14 millioner flasker svarende til ca. halvdelen af landets produktion.

Hvordan smager de så, vinene fra Golanhøjderne?

Hvis jeg skal være ærlig – og det er nu engang mit job – så kunne de fleste af dem fint være i de nye oversøiske vinlande. Måske især hvidvinene – det er nu engang svært (læs umuligt) at hamle op med champagne og hvid bourgogne. Jeg er lidt skuffet over en mousserende blanc des blancs, som på trods af, at den er fra 2009 og dermed har nogle år på bagen, forekommer utrolig ung, grøn og æblet – nærmest som en prosecco.

Husets fadgærede topchardonnay fra den økologisk dyrkede Odem mark i 1.200 meters højde er derimod lidt for fed og amerikaneragtig efter min smag med syltede gule stenfrugter.

Så er jeg absolut mere til rødvinene, især dem fra Yarden-serien, som generelt er klart bedre end den billigere Gamla-linje, og det er sådan set ikke noget nyt, at jeg sætter pris på det kølige let urtede udtryk, som cabernet sauvignon opnår i højderne i det øvre Galilæa. 2013 cabernet er således den bedste vin på mit papir, stærkt forfulgt af 2T 2013 lavet på de to portugisiske druer tinta cao og touriga nacional med en krydret, nordrhône-agtig spegepølseprofil (røg, peber og saltet kød) og heftig alkohol (15 pct.)

Retfærdigvis bør det også nævnes, at der bliver lavet vin af andre og mindre producenter end de tre mastodonter, Carmel, Barkan og Golan. På den relativt nyåbnede og anbefalelsesværdige vinbar »Tasting Room« i Tel Aviv, smager jeg bl.a. en glimrende orange chardonnay (vin med maceration af drueskallerne) fra den nye producent Bat Shlomo i Nedre Galilæa. Domaine du Castel i Judæa-bjergene, som er en af Israels ældste og mest etablerede boutique vinerier, er også værd at stikke snabelen i.

sof@berlingske.dk

Yarden/ Golan Heights Winery importeres

af amka.dk

tastingroom.co.il

Berlingske var inviteret af Iraels

turistministerium.