Kolesterolets nye fjende: Ny behandling giver håb for patienter

Foto: Scanpix/Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny behandling af komplicerede tilfælde af forhøjet kolesterol har vist sig meget effektiv uden store bivirkninger

Nu er der godt nyt til de kolesterolpatienter, der uden held kæmper med at nedbringe fedtindholdet i blodet. En ny type behandling er nemlig blevet sat i gang i Danmark, og det giver håb for patienter, som enten ikke kan tåle de velkendte statiner, eller som har et så højt kolesteroltal, at statiner alene ikke kan sænke det tilstrækkeligt.

En ny behandling af komplicerede tilfælde af forhøjet kolesterol har vist sig meget effektiv uden store bivirkninger

Log ind med B PLUS og bliv klogere på den nye behandling af kolesterol. Læs om de tre typer kolesterol, få en guide til medicin og bivirkninger, og se hvad du selv kan gøre for at sænke dit kolesteroltal og forebygge risikoen for blodpropper og hjerte-kar-sygdomme.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her

Det får du:

  • Artikel: Kolesterolets nye fjende
  • Graf: Kolesterolmedicin i Danmark
  • Fakta: Tre typer kolesterol
  • Overblik: Kolesterolmedicin – her får du overblik
  • Guide: Seks gode råd før du springer på medicinen
  • Billedoversigt: Det sker der i dine årer

Nu er der godt nyt til de kolesterolpatienter, der uden held kæmper med at nedbringe fedtindholdet i blodet. En ny type behandling er nemlig blevet sat i gang i Danmark, og det giver håb for patienter, som enten ikke kan tåle de velkendte statiner, eller som har et så højt kolesteroltal, at statiner alene ikke kan sænke det tilstrækkeligt.

En ny behandling af komplicerede tilfælde af forhøjet kolesterol har vist sig meget effektiv uden store bivirkninger.

Nu er der godt nyt til de kolesterolpatienter, der uden held kæmper med at nedbringe fedtindholdet i blodet. En ny type behandling er nemlig blevet sat i gang i Danmark, og det giver håb for patienter, som enten ikke kan tåle de velkendte statiner, eller som har et så højt kolesteroltal, at statiner alene ikke kan sænke det tilstrækkeligt.

I mange år har Marianne Rehling måttet leve med et tårnhøjt kolesteroltal, fordi hun samtidig har type-1-diabetes og derfor ikke kan tåle standardbehandlingen med statiner.

Men nu viser en ny type kolesterol-medicin sig at have stor effekt på Marianne Rehling og andre kolesterolpatienter med komplicerede sygdomshistorier.

Den 70-årige kvinde fra Silkeborg-området har i løbet af kun få måneder fået sænket sit kolesteroltal til et acceptabelt niveau.

»Jeg er ovenud lykkelig for behandlingen. Overlægen siger, at jeg potentielt har fået 10-15 år mere at leve i,« siger Marianne Rehling.

Det er overlæge ved Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg Ib Christian Klausen, der er ansvarlig for den nye behandling med såkaldte PCKS9-hæmmere, som indtil videre kun anvendes få steder i Danmark. I Viborg har man lige i øjeblikket seks patienter – de første to blev sat i gang for knap et år siden – og generelt ser medicinen ud til at være meget effektiv til at sænke kolesteroltallet uden store bivirkninger.

»Vi har dels patienter, som ikke kan tåle statiner, og dels patienter med arveligt kolesterol, hvor statinerne alene ikke er tilstrækkelige,« siger han.

Har reddet mange liv

Siden 1999 er antallet af patienter, der tager kolesterolmedicin, ottedoblet. Således er der i dag mere end 600.000 danskere, der får en af de seks typer medicin, som nedsætter kolesteroltallet og dermed forebygger blodpropper og hjerte-kar-sygdomme. Langt de fleste tager statiner, som er den mest gennemtestede medicin, men som også har været udskældt på grund af bivirkninger. Spørger man hjertelæger, er der dog ingen tvivl om, at statinerne har reddet mange liv og er en stor del af forklaringen på, at langt færre i dag dør af hjerte-karsygdomme.

Den nye type behandling, som gives ved en injektion i låret, er ifølge professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason endnu et kæmpe skridt i en positiv retning. PCKS9-hæmmere og statiner virker nemlig forskelligt og kan derfor godt kombineres til en endnu mere effektiv behandling. Statiner hæmmer de stoffer, som stimulerer dannelsen af ’ondt’ kolesterol i blodet, mens PCKS9-hæmmere – kort sagt – øger leverens evne til at fjerne kolesterolet i blodet.

»Statiner alene kan sænke kolesteroltallet med 40-50 pct., men har man et meget højt kolesteroltal, er det ikke nok for at få det ned på et acceptabelt niveau. Her kan PCKS9-hæmmere sænke kolesterolet med yderligere 55-60 pct.,« siger Gunnar Gislason.

Indtil videre kender forskerne kun PCKS9-hæmmeres effekt på kolesteroltallet. Om behandlingen – ligesom anden kolesterolmedicin – også nedsætter risikoen for blodpropper og hjerte-kar-sygdomme, er nu ved at blive undersøgt.

Meget dyr behandling

»Det er en meget dyr behandling, så derfor er det også vigtigt, at vi kender effekten på hjerte-kar-sygdomme, og at vi bliver klogere på, hvem der har mest gavn af behandlingen,« siger professor Gunnar Gislason.

Overlæge Ib Christian Klausen understreger da også, at det på ingen måde er en behandlingsform, der skal konkurrere med de allerede kendte statiner.

»For langt de fleste kolesterolpatienter er statiner fortsat den bedste behandling. Men der er nogle få tilfælde, hvor statinerne enten ikke virker i tilstrækkelig grad, eller hvor patienten ikke kan tåle statiner,« siger han.

Håb for fremtiden

Den sidste gruppe hører Marianne Rehling til. Efter at have prøvet fem forskellige statiner opgav hun derfor til sidst at gøre noget ved sit kolesteroltal. Det har til gengæld betydet, at hun flere gange faldet om og har været fast tilknyttet hjerteafdelingen på Skejby sygehus, fordi hendes blodårer kalker til. Hun håber på, at hun slipper for det nu, hvor hendes kolesteroltal er faldet til et normalt niveau. Men hun er kun fem måneder inde i behandlingen med den nye medicin, så hun tør ikke spå for meget om fremtiden.

»Man kan jo ikke rigtig mærke sådan noget. Men alene det at vide, at kolesteroltallet går ned og dermed ikke slider på kroppen, gør, at jeg er forhåbningsfuld for fremtiden,« siger hun.

Tre typer kolesterol

HDL-kolesterol - det herlige

HDL transporterer fedtpartikler fra blodkarrene til leveren, hvor fedtet dernæst udskilles af kroppen. Tidligere troede man, at HDL beskyttede mod åreforkalkning, men det har vist sig ikke at passe. Omvendt er HDLkolesterol heller ikke farligt.

Bør være højere end 1,0 mmol/L

--- o --- O --- o ---

LDL-kolesterol - det lede

LDL lipoproteinerne har en tendens til at klistre sig fast på indersiden af blodårerne, hvilket kan føre til åreforkalkning og dermed blodprop.

Lavere end 3,0 mmol/L (hos raske). Hos patienter, der allerede har åreforkalkning eller diabetes, anbefales LDL-kolesterol sænket til et niveau under 1,8 mmol/L.

--- o --- O --- o ---

TRIGLYCERID - det grusomme

Et højt triglycerid-niveu afspejler en høj koncentration af partikler af typen IDLrestpartikler. Disse partikler er meget fremmende for åreforkalknings-processen, og på grund af deres høje indhold af triglycerid - kaldes dette af og til ’ det grusomme kolesterol’.

Lavere end 2,0 mmol/ L

--- o --- O --- o ---

Dit kolesteroltal

Kolesteroltallet er summen af kolesterol.

Skal være lavere end 5,0 mmol / L (raske). Lavere end 4,0 hos personer med åreforkalkning eller diabetes.

Kilde: Hjerteforeningen, Apoteket.dk

Kolesterolmedicin – her får du overblik

​Statiner

Atorvastatin, Atozet, Zarator, Inegy, Fluvastatin, Fluxstatin, Lescol, Lovastatin, Pravastatin, Pravastatinnatrium, Crestor, Visacor, Simvastatin, Zocor (piller).

Virkning:
Den mest anvendte behandling af forhøjet kolesterol, som kan sænke total-kolesterol og LDL-kolesterol med op til 50 procent. Statinerne binder sig til det stof, som bestemmer, hvor hurtigt kroppen danner kolesterol, og sænker dermed hastigheden. Når hastigheden sænkes, vil der produceres mindre kolesterol, og dermed er der mindre kolesterol til stede i blodet.

Almindelige bivirkninger (afhængig af præparat):
Mave-tarm-problemer, led- og muskelsmerter, påvirkning af lever, halsbetændelse, næseblod (epistaxis), forhøjet blodsukker, hovedpine, allergiske reaktioner, udslæt, synsforstyrrelser, hårtab, unormal vandladning.

Anionbyttere

Cholestagel, Lestid, Questran (pulver og tabletter)

Virkning:
Mod forhøjet kolesterol som skyldes for højt LDL-kolesterol. Anionbyttere binder sig i tarmen til galdesyre, så det ryger ud sammen med afføringen. Når man fjerner galdesyre på den måde, vil kroppen forsøge at danne mere galdesyre. Det sker ud fra LDL-kolesterol, hvilket der så bliver mindre af i blodet. På den måde kan anionbyttere sænke mængden af kolesterol i blodet med 15-30 pct.

Almindelige bivirkninger:
Mave-tarmproblemer, hovedpine, led- og muskelsmerter.

Nikotinsyre og analoger

Olbetam (piller)

Virkning:
Til sænkning af forhøjet kolesterol og forhøjet indhold af triglycerider i blodet. Nikotinsyre gør, at mindre af kroppens fedt bliver omdannet til det, man kalder frie fedtsyrer, som flyder rundt i blodet. Når der er færre frie fedtsyrer, vil der også dannes færre triglycerider i leveren. Dermed sænkes mængden af triglycerid i blodet. Det betyder også, at der bliver dannet mindre VLDL-kolesterol og LDL-kolesterol.

Almindelige bivirkninger:
Mave-tarmproblemer, rødmen, hovedpine, kløe og energimangel.

Fibrater

Lopid (piller)

Virkning:
Fibrater påvirker kroppens optagelse af fedstoffet triglycerid, som, i stedet for at flyde rundt i blodet, bliver bygget ind i muskler og fedtvæv. Derved vil der være mindre triglycerid til stedet i blodet og ligesom med niktonsyre vil det også betyde mindre af det farlige kolesterol samt mere af det gode.

Almindelige bivirkninger:
Mave-tarmproblemer, træthed, hovedpine,svimmelhed, eksem og udslæt.

Kolesterol-absorptionshæmmere

Atozet, Ezetrol, Inegy

Virkning:
Kolesterolabsorptionshæmmere er i kombination med statiner et middel mod forhøjet kolesterol, i de tilfælde hvor behandling med et statin alene ikke har haft tilstrækkelig effekt. Medicinen mindsker den mængde kolesterol, vi optager gennem kosten.

Almindelige bivirkninger:
Mave-tarm-problemer, muskelsmerter, træthed og påvirkning af lever.

PCKs9-hæmmere

Praluent, Repatha (injektion)

Virkning:
Ny behandling, som er tiltænkt høj-risiko patienter, hvor statiner enten ikke har haft en tilstrækkelig effekt alene, eller patienter ikke kan tåle statiner. PCKS9 er et protein, som produceres i leveren og derefter bevæger sig ud i blodbanen. I blodet binder det sig til det stof, hvis opgave er at fjerne LDL-kolesterol fra blodet. Medicinen virker ved at blokere for PCKS9-proteinet, så stoffet, der skal fjerne kolesterol, er frit til at udføre sin opgave, nemlig at fjerne LDL-kolesterol fra blodet.

Almindelige bivirkninger:
Hudkløe, kvalme, forkølelsessymptomer, influenzalignende symptomer, reaktioner på injektionsstedet, led- og muskelsmerter.

Kilde: Apoteket.dk, min.medicin.dk m.fl.

Seks gode råd før du springer på medicinen

Før du springer på medicinen kan en kostændring gøre meget ved dit kolesteroltal

Vælg sundere snacks

Høje blodsukker- og insulinniveauer kan indirekte øge kolesteroltallet. Sørg derfor for at holde dit blodsukker stabilt. Drop de sukkerholdige snacks, og nyd i stedet nødder, kerner og mørk chokolade.

Vær fedt-bevidst

Vælg umættede fedt frem for mættet fedt. Mættet fedt findes i f.eks. smør og ost, mælkeprodukter, kød og pålæg, i hård stegemargarine og kokosolie. Sunde fedtstoffer findes i bl.a. fisk, nødder, avocado og planteolier.

Svælg i gode fibre

Indtaget af kostfibre fra fuldkorn, frugt og grønt kan være med til at nedsætte risikoen for kolesterolaflejringer i blodet. Vælg groft brød, ris og pasta samt grove grøntsager, og spis mindst 75 gram fibre om dagen.

Hold vægten i skak

Er du overvægtig og taber dig, falder dine kolesterolværdier og dermed risikoen for åreforkalkning.

Skod nu

Ryger du derfor mere end 15 cigaretter om dagen, er der tre gange større risiko for åreforsnævring, end hvis du ikke ryger.

Få pulsen op

Vær fysisk aktiv i en halv time om dagen: Cykl på arbejde, stå af bussen et stoppested før eller brug en dag på havearbejde.

Kilde: Hjerteforeningen.

Det sker der i dine årer