Kokkeskole for børn

Hos Anina Nielsson kan børn gå til madlavning efter skole. »Der er mange børn, der ikke ser, hvordan man laver mad fra bunden,« siger hun.

Alle lektioner afsluttes med et fælles måltid. Man smager på maden – både det, man selv har lavet, og det, de andre har frembragt. Da fotografen kom forbi, stod menuen på kyllingeboller i karry med ris – og ved siden af en tomatsalat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Klavs Bo Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anina Nielsson på 21 år har en mission: hun vil lære børn glæden ved at lave mad – at en hjemmebagt chokoladekage er bedre end en rulle Marie-kiks.

Se flere billeder fra kokkeskolen i galleriet til højre

 
Eleverne skal lære basal madlavning, gode vaner og kostbevidsthed. De skal have en holdning til det, de putter i munden. De skal være kræsne på den gode måde. »Og det bliver de, hvis de ved, hvordan man selv laver mad,« siger Anina Nielsson, der driver cateringfirmaet ZenOut i Gentofte og som i efteråret 2009 søsatte drømmeprojektet: en kokkeskole for børn.

Læs også:
Her er årets bedste bøger om mad
Wassim er den nye Ramsay
Mit kokkekursus på Le Cordon Bleu
Hvad sker der i frikadellens hjemland?

Når Anina ser sig omkring i sin omgangskreds, står det sløjt til med hjemkundskaberne. »Mine venner laver friturekartofler og pulver-bearnaise fra en pose. Det er jo mad på dåse. Vi er altså nødt til at proppe noget ny energi i projektet. Det er ikke så svært at lave en bearnaise-sauce selv. Min kæreste laver mad hver tirsdag. De første mange gange var det lasagne fra Knorr. Nu har han oppet sig og fundet ud af, hvor inspirerende det er at lave mad. Der er bare nogle helt standard husmor-ting, man er nødt til at vide – også selv om man er dreng,« siger Anina.

»Ofte skal tilberedning af aftensmad gå hurtigt. Sådan er det i mange børnefamilier, og sådan har det også  ind imellem været i mit barndomshjem. Men et middagsmåltid bør ikke være noget, der skal overstås i en fart. I dag kan man købe næsten alt halvfærdigt – selv de formede hakkebøffer. Der er mange børn, der ikke ser, hvordan man laver mad fra bunden. Men så er det jo, at de kan lære madlavning hos mig,« siger hun med et glimt i øjet.

»Det har også den fordel for forældrene, at børnene bagefter kan få en maddag derhjemme. Jeg fik min første maddag, da jeg var ti år. Jeg lavede indkøbslister og gik med min mor i byen, men fandt selv de varer, jeg skulle bruge. Så fik jeg den sejr, at min mor og far kunne lide maden og roste den.« Som elev på en Rudolf Steiner-skole udgav Anina i en alder af 14 år sin første kogebog, »Aninas Årstider« og i dag driver hun udover kokkeskolen også et cateringfirma. På hjemmefronten er det i dag hendes 12-årige lillesøster, der har maddag derhjemme. Tanya deler sin storesøsters begejstring for at kokkerere, og er for anden gang elev på kokkeskolen.

Et gedigent måltid har flere funktioner, mener Anina, der er den ældste af tre søskende. »I min barndom er vi altid gået vildt op i at tænde stearinlys og sidde sammen og spise så ofte som muligt,« siger hun. »Vi har brugt maden eller måltidet til at samle familien. Man sidder altså længere over bordet, hvis man får noget ordentlig mad. Det tager jo ikke 1½ time at sætte en færdigkøbt pizza eller en pose »kylletter« til livs.

God mad skaber god stemning. Og når børnene er i køkkenet, så kan mor og far sidde en time længere ved computeren.«
Aninas holdning er, at al mad, du laver selv, er ca. 50 procent sundere end det, du køber halvfærdigt – hvis du bruger de rigtige råvarer. »En chokoladekage er ikke usund, bare fordi det er en chokoladekage. Fedtstof og sukker i normale mængder er jo godt. Jeg vil gerne lære eleverne, at hvis de er sukkertrængende, når de kommer hjem fra skole, så bag en kage. Den er helt sikkert sundere end cola og chips. Det hjemmelavede har du indflydelse på. En hjemmelavet burger, f.eks. Den kan du putte så meget fantasi og sundhed i,« siger hun.

»Jeg vil vædde 100 kr. på, at hvis man tager sine børn med i køkkenet, så bliver det sjovere at lave mad. Jeg tror, at mange forældre endnu har til gode at invitere ungerne med på indkøb med det formål, at børnene skal lave middagsmaden. Giv børnene lidt indflydelse. Man vil sikkert også opleve, at børnene spiser mere – maden smager bare bedre, når man har haft en finger med i spillet. Det er jo skaberglæde. Madlavning er en kreativ måde at udfolde sig på.«

Mere info:

På nedenstående web-adresse kan du læse mere om Anina Nielssons kokkeskole i Gentofte, der tilbyder madkurser for børn fra syv år og op. Kurserne løber almindeligvis over otte gange og koster 1.000 kr. Herudover afholdes der tema-kurser af en enkelt dags varighed for både børn og voksne.

Web: zenoutcooking.com