Influenza eller forkølet? Test dig selv og se hvordan du undgår smitte

   Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om kalenderen snart viser forår, er influenza-aktiviteten ifølge Statens Serum Institut stadig stigende. Således fik 511 personer påvist influenza alene i sidste uge.

Hoster du? Snotter du? Har du feber? Så er du måske en af de tusindvis af danskere, der hvert år rammens af influenza. For de fleste er det ganske ufarligt, men for dem, der lider af kronisk sygdom, eller ældre over 65 år, kan det være en farlig diagnose.

Danske forskere har opdaget et nyt protein, der i fremtiden kan bruges til at udvikle en ny og bedre influenza-vaccine end den, vi kender i dag.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvad forskellen på influenza og forkølelse er. Læs også hvordan du undgår smitte og hvad du kan gøre, hvis du er en af de mange som er blevet ramt af virusen.

Det får du:

  • Artikel: Bedre influenza vaccine på vej
  • Test dig selv: Influenza eller forkølelse
  • Fakta: Vaccine eller ej?
  • Guide: Sådan undgår du smitte
  • 7 gode råd: Kom bedst igennem influenza

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Danske forskere har opdaget et nyt protein, der i fremtiden kan bruges til at udvikle en ny og bedre influenza-vaccine end den, vi kender i dag.

Hoster du? Snotter du? Har du feber? Så er du måske en af de tusindvis af danskere, der hvert år rammens af influenza. For de fleste er det ganske ufarligt, men for dem, der lider af kronisk sygdom, eller ældre over 65 år, kan det være en farlig diagnose.

De udsatte grupper kan derfor glæde sig over de nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet, der kan hjælpe til bedre at bekæmpe influenza-virus.

Helt konkret har forskerne opdaget et protein, der gør influenzavirus i stand til at skjule sig for kroppens immunforsvar, så infektionen ganske ubemærket kan snige sig ind i menneskeceller. Den nye viden er tilvejebragt af blandt andre Christian Holm, lektor i immunologi ved Aarhus Universitet:

»Man kan måske bruge det til at lave en bedre vaccine, hvis man gør immunsystemet i stand til at genkende proteinet, selv om det forsøger at skjule sig,« siger han til Ritzau.

Mange får influenza nu

Selv om kalenderen snart viser forår, er influenza-aktiviteten ifølge Statens Serum Institut stadig stigende. Således fik 511 personer påvist influenza alene i sidste uge.

Ikke siden 2012-2013 har niveauet været højere. De influenza-ramte må dog væbne sig med tålmodighed, for først om fem til ti år vil den nye viden kunne omsættes til en konkret vaccine.

Alligevel er resultaterne et vigtigt skridt på vejen til bedre at kunne bekæmpe sygdommen, som ca. 1.000 personer (fortrinsvis ældre svækkede) dør af hvert år. Det fortæller overlæge ved Statens Serum Institut, Thea Kølsen Fischer til BT:

»Jo mere vi lærer om vores immunforsvar, desto klogere bliver vi på at kunne forhindre alvorlige infektioner,« siger hun.

Hun understreger dog, at man ikke behøver at lade sig vaccinere, hvis man ikke er kronisk syg eller har et svækket immunforsvar, som mange ældre over 65 år kan have.

På spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende vaccine så overhovedet er god nok, svarer Thea Kølsen Fischer:

»Som det ser ud i dag, laver man vaccinen ud fra, hvilke typer influenza man regner med vil ramme i den kommende sæson, og derfor er det ikke altid, at den dækker alle typer. Det, man så håber på nu, er at kunne udvikle en vaccine, som dækker alle typer virus uden at skulle være afhængig af, hvilket virus der rammer det pågældende år. Derfor er det ret interessant forskning,« siger hun.

TEST DIG SELV: INFLUENZA ELLER FORKØLELSE

En mild influenza kan minde om en forkølelse, men er ikke det samme. Det er to forskellige vira, som gør, at du må tilbringe nogle dage under dynen. Du kan have flere forkølelser hvert år, men kun én influenza.

Influenza

  • Symptomerne opstår hurtigt
  • Høj feber
  • Kulderystelser
  • Muskelsmerter
  • Hovedpine
  • Tør hoste
  • Synkesmerter
  • Generelt ubehag
  • Evt. kvalme og opkast

OBS

Vær opmærksom på, at sygdommen kan udvikle sig til andre sygdomme, som f.eks. bihulebetændelse eller lungebetændelse.

Søg derfor læge, hvis feberen ikke aftager efter fem dage, eller hvis symptomerne forværres.

Forkølelse

  • Kommer langsomt snigende
  • Løbende eller tilstoppet næse, irritation og nysen.
  • Man hoster slim op
  • Røde og løbende øjne
  • Let trykken over bihulerne

VACCINE ELLER EJ?

Ikke alle har brug for en influenza-vaccination. Men du bør overveje vaccination: HVIS DU...

  • er gravid efter 12. uge.
  • er over 65 år, fordi der er øget risiko for at udvikle lungebetændelse.
  • lider af svær overvægt med et BMI over 40.
  • har et svækket immunforsvar, eller hvis du lever sammen med en, der har.
  • har kroniske sygdomme som f. eks. lungesygdom, kol, astma eller hjerte-kar-sygdomme.
  • Gravide i 2. og 3. trimester samt personer med immundefekt og deres samboende kan stadig blive vaccineret gratis mod influenza indtil udgangen af februar 2016.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut

GUIDE: SÅDAN UNDGÅR DU SMITTE

1. Vask jævnligt dine hænder med vand og sæbe – eller brug håndsprit -– især efter at du har hostet, nyst eller pudset næse, så du undgår at sprede virus. Vær også opmærksom på at vaske hænder efter berøring med penge eller dørhåndtag, som andre har rørt ved.

2. Drop rygning – det svækker immunforsvaret og gør slimhinderne mere sårbare og modtagelige over for virus.

3. Dyrk motion – det giver et bedre blodomløb, som bidrager til bekæmpelse af infektioner og styrker immunforsvaret. Husk dog at restituere efter hård træning, da dit immunforsvar bliver svækket i et halvt til helt døgn efter.

4. Drik vand – en god væskebalance holder slimhinder i næsen våde, og det ruster dem mod virus.

5. Undgå at røre dine øjne, næse eller mund. Det nedsætter risikoen for at blive smittet i tilfælde af, at du bærer smitten på hænderne.

6. Undgå kys og anden intim kontakt med folk, der er syge – det gælder også kindkys.

7. Sørg for at holde ting og overflader rene ved almindelig rengøring - det gælder også tastatur eller mobiltelefon, der kan være bærere af mange bakterier.

8. Sørg for, at dine børn vasker hænder. De tager ofte bakterier med hjem fra institutionen.

9. Spis sundt. Flere fødevarer har vist sig at kunne styrke dit immunforsvar, f.eks. hvidløg, nødder, frø og fed fisk.

Kilder: Netdoktor.dk m.fl.

7 GODE RÅD: KOM BEDST IGENNEM EN INFLUENZA

 

1. Drik meget vand – man taber væske og mister appetit, når man har feber.

2. Undgå at ryge og drikke alkohol, det kan forlænge sygdomsperioden.

3. Brug eventuelt slimløsende medicin (som f.eks. Bromhexin, Mucolysin eller Granon). Man sover bedst, hvis søvnen er uforstyrret af hoste.

4. Tag eventuelt febernedsættende og smertestillende medicin, som f.eks. parrcetamol.

5. Hold dig i ro og få hvilet, selv om du føler dig bedre tilpas.

6. Bliv inden døre og forkæl dig selv, indtil sygdommen er overstået, så smitter du ikke andre.

7. For nogle virker naturlægemidler, f.eks. Echinacea, der kan være med til at styrke dit immunforsvar.