Hvad skal der blive af det danske æble?

Det danske æble hænger tungt på træerne lige nu. Men hvad skal der blive af det – her og nu, og på længere sigt? Vi har besøgt frugtavleren på Fyn og Pometet under Københavns Universitet, som har 400 danske æblesorter i deres genbank.

Flemming Jørgensen laver æblemost af æblerne fra sin plantage på Fyn. Her sammen med hunden Pipi, der også er glad for æbler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Æblemand: - Kom indenfor!

- Har du nogle æbler? Med til mig i dag? Tak ska’ du ha’! svarer Deres udsendte.

For aldrig har undertegnede set så mange æbler på én gang. I plantagen, hvor de cirka 200.000 frugttræer rækker længere end øjet. Og på det æbletræ, vi står foran. Et 2,5 meter højt af slagsen, hvor røde Ingrid Marie sidder så tæt, at det mest af alt ligner en gigantisk klase røde druer. 130 æbler eller cirka 20 kilo er ikke unormalt per træ.

Billedserie: 

Her midt i en frugtplantage ved Hesselager på det sydøstlige Fyn med det milde klima er den konventionelle frugtavler Flemming Jørgensen ved at fortælle om kunsten at pakke et æbletræ. Pakke, så det giver flest mulige æbler – hvilket blandt andet betyder at fjerne al frugt fra det i dets første leveår, så de bærende grene ikke tynges, men kan vokse sig tykke og robuste nok til at bære frugt de kommende år. Og pakke, så træet er let at plukke af – ved at binde de nederste grene op i en behagelig plukkehøjde, så de polske plukkere hurtigere kan nå dem, og ved i bedste bonsai-stil at begrænse træets vækst til tre-fire meter, så selvsamme arbejdere ikke skal plukke for meget frugt stående på den besværlige lift.

Plukkerne ankommer i busser og arbejder på akkord, og jo lettere man kan gøre det for dem, jo mere attraktivt er det for dem at påtage sig arbejdet – som i øvrigt ikke er mere attraktivt, end at man ikke kan få danskere til at udføre det, ifølge Flemming Jørgensen.

- Stort set alle store frugtplantager i Danmark bruger polsk arbejdskraft, siger han.

Skal et æble sælges i et supermarked, skal det helst måle 70-80 millimeter. Men det er ikke hip som hap, om det er 70 eller 80. For da vi taler om rumfang, øger de sidste ti millimeter æblets vægt til det dobbelte – og eftersom man bliver betalt per kilo hos de store frugtgrossister, der samler frugt ind fra mange plantager, kan det godt betale sig at få sine æbler op på 80 millimeter.

Og sådan bliver regnestykkerne med æbler og pærer ved gennem hele processen i en frugtplantage.

At være frugtavler i Danmark er først og fremmest et spørgsmål om at være en god logistiker.

- Helt overordnet gælder det om at sprede risikoen i en frugtplantage, så man bliver mindre sårbar og kan overkomme det store arbejde, forklarer han, da vi efter turen i plantagen er trukket ind i privaten, hvor kaffe og rundstykker får selskab af egen æblemost.

Flemming Jørgensen er vokset op på en gård to kilometer fra den gård, hvor han bor nu. Hans far var også frugtavler, og den fædrene gård er i dag en af flere ejendomme, sønnen har under sine vinger.

200.000 træer har han på 100 tønder land, eller 200 kilometer, hvis han stillede dem på en række med den typiske meter, der er mellem træerne. Han eksperimenterer også med at dyrke lidt kvæde, kirsebær og abrikoser, men langt størstedelen af hans plantage er æbler og pærer. Hans måde at sprede risikoen på er en sammensætning af totredjedele æbler og en tredjedel pærer. Æblerne er delt op i sommerfrugt, efterårsfrugt og vinterfrugt.

- Så kan vi plukke kontinuerligt i stedet for, at det hele skal plukkes på én gang, lyder det.

Sorter som Aroma og Discovery kan plukkes allerede fra slutningen af august, Ingrid Marie og Elstar bliver plukket senere i september, og til sidst er det tid til Jonagold og Elstar. På samme måde er pærerne fordelt på forskellige sorter. Clara Frijs plukkes og spises med det samme – den har en såkaldt kort »hyldetid«. Mens en sort som Alexander Lucas er en »gemmepære«, som kan opbevares det meste af vinteren. Og nu vi er ved at tage Det Lille Frugtavlerbevis:

Alexander Lucas har også et »langt plukkevindue«, som betyder, at man kan plukke pæren over længere tid. Frugt med et langt plukkevindue er gode buffere, som kan give plads til at rykke på andre, mere presserende ting i plantagen – det kunne være et hold Elstar-æbler, der skal plukkes her og nu, inden de bliver overmodne.

Sidste år høstede de 2.000 tons æbler og pærer hos Flemming Jørgensen. Men i det tidlige forår lavede natten mellem 4. og 5. april grundigt om på det tal for i år. Temperaturen dykkede under frysepunktet, og det kommer til at halvere høsten.

- Ja, det var en dyr nat, konstaterer Flemming Jørgensen.

Oven i hatten bliver frugten ikke lige så pæn og ensartet, fordi frosten beskadiger de små frugtknuder, der sidder under æbletræets hvide blomster og hen over sommeren bliver til æbler.

Populært sagt har frosten fået »vandrørene« inde i planten til at sprænge, og det giver æbler, som er stribede eller skæve eller knap så glatte i skindet – eller alle tre ting på én gang. Med sådan en høst er det ikke nemt at få sine æbler på supermarkedernes hylder, hvor totredjedele af alle æbler i øvrigt er importerede. Her skal varerne helst ligne noget fra en Barbie-film – og derfor er Flemming Jørgensen et år som i år særlig glad for, at han kan bruge sine frostsprængte æbler til andet end at sælge i detailhandelen.

For som nogle læsere måske har bemærket, er Flemming Jørgensens navn dukket op et par gange i løbet af sensommeren her i MS. Han leverer frugt til »Skov-Jens« ved Randers – sammen har de to firmaet Cold Hand Wine, der blandt andet producerer frugtvin efter champagnemetoden.

Han leverer også frugt til Aqua Vitae Sydfyns brændevin af eau de vie-typen, som vi skrev om i artiklen »På Sydfyn laver de grappa på Dansk«. Men de fleste har nok stiftet bekendtskab med Flemming Jørgensen og hans æbler, mens de spiser morgenmad derhjemme. Sammen med sin søster står han nemlig også bag den friskpressede æblemost, der enten sælges under eget navn »Gårdmosteriet« eller som en del af Dansk Supermarkeds forholdsvis nye Princip-serie.

Det er ikke gratis at plante 200.000 frugttræer, og at bygge et mosteri med tilhørende lagerbygning er i sig selv en investering på 6,5 millioner kroner. Til gengæld kan man så presse, påfylde og etikettere 5.000 flasker æblemost om dagen, som sælges til 30 kroner stykket i butikkerne. I lagerbygningen ved siden af alle flaskerne med most står en gammel Mercedes sportsvogn hentet hjem fra Californien tidligere i år – som et lille vidnesbyrd om, at det ikke er afdrag til banken det hele…

- Det er sjovt at være frugtavler, men det tager meget tid og giver måske ikke altid så mange penge. Men man bestemmer over sin egen dag, og drivkraften er hele tiden at gøre det lidt bedre hver dag. Man ser tingene vokse, og så fører det jo forskellige ting med sig lige fra vin og brændevin til mosteriet her, forklarer Flemming Jørgensen.

Pometet i Taastrup ser pometmester og hortonom Lisbet Dahl Larsen netop forædling af råvarerne som en mulighed for de danske frugtavlere. Vi har svært ved at konkurrere på prisen med frugtavlere i de omkringliggende lande, så ligesom i så mange andre danske brancher, skal der ekspertise og innovation til.

- Polen og Tyskland og flere andre lande har billigere arbejdskraft end vi, så en mulighed er at lave produkter som æblemost, cider, frugtvin og frugtbrændevin – eller for eksempel den her kirsebærvin, forklarer hun og peger på en flaske Frederiksdal Gods Kirsebærvin, som blandt andet kokken Jan Friis-Mikkelsen er involveret i.

Pometet hører ind under Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universtet og stammer i sin nuværende form tilbage fra 1956, da Landbohøjskolen rykkede ud »på landet« ved Taastrup. Selv om hverken motorvejen eller IKEA er særlig langt væk her godt 50 år efter, er vi stadig på landet med marker til alle sider og en bus, der kun går én gang i timen.

Lisbet Dahl Larsen kalder Pometet for et frugt- og bærmuseum. Det er samtidig Danmarks officielle genbank for frugter og bær, hvoraf hovedparten af de 2.000 forskellige sorter findes i »vegetativ form« – det vil sige som levende planter, buske og træer, herunder 225 typer jordbær og 150 forskellige stikkelsbær.

Billedserie: 

For hvis man skal bevare hele genmassen på de forskellige sorter, kan man ikke bare bruge frø og kerner.

- Med nogle få typer kan vi gøre sådan her, forklarer hun og letter på låget til en ståltank med flydende kuldioxid.

En tyk, hvid frosttåge svæver op af beholderen, hvor nogle små kviste fra forskellige æblesorter er kryopræserveret, som man kalder denne teknik.

- Fremtiden er nok, at man kan gemme hvert træ og busk på denne måde. Som en kvist, man kan tage op af en lille beholder og lave et nyt træ ud fra.

Og æbler udgør en betragtelig del af Pometets samling. Der er 900 forskellige sorter, heraf 400 er danske. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at bevare så mange typer – vi spiser jo alligevel kun de få, der finder vej til supermarkederne?

- Det er rigtigt. Og hvis du tager ud på en planteskole for at købe et æbletræ, vil der også der typisk kun være tre sorter at vælge imellem, og de er gerne fra udlandet, forklarer Lisbet Dahl Larsen, der selv har haft planteskole.

- Det betyder, at det genetiske materiale gradvis ville forsvinde, hvis ikke der var et sted som Pometet. I den sammenhæng er det vigtigt at betragte bær og frugt udfra andre parametre, end om de smager godt. Nogle af vores frugter smager slet ikke godt, men så har de måske andre egenskaber. De kan indeholde naturlige farvestoffer eller et særligt vitamin eller stof, der er godt mod sygdom, de kan være egnede til et bestemt klima eller være særlig resistente over for skadedyr. Og man ved jo aldrig, hvilke nye problemer, man står over for i fremtiden, forklarer Lisbet Dahl Larsen.

Apropos skadedyr fik Pometet for få år siden ødelagt det meste af sin pæresamling, fordi det mildere klima har bragt Tjørnepragtbillen til Sjælland – og er der noget, den lille fætter er tosset med, så er det pærer. Ligesom Elmebarkbillen for år tilbage nærmest udryddede alle elmetræer i Danmark, er danske pæretræer nu i fare. Pometet måtte derfor få hjælp fra deres kopisamlinger hos fynske og jyske frugtavlere, der tjener som »back-up«.

- Vi er meget sårbare. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, vi politisk bliver lidt glemt. Jeg har netop været til konference med mine kolleger fra Norden og Baltikum, og i de lande har man en langt større forståelse for vigtigheden af en genbank. Vi er tre mennesker herude, der passer på Danmarks frugt- og bærressourcer – og det er slet ikke nok til at gennemføre moderne genbank-praksis.

Måske derfor er kravene til et eventuelt nyt æble i samlingen da også temmelig skrappe.

- Alle vores æbler har en historie. Hvis det skal være med i samlingen her, skal det have mindst 30 år på bagen, have en god historie, se godt ud og smage godt. Ellers kan det ikke komme i betragtning, siger Lisbet Dahl Larsen med et smil.

- Men det er nu ikke så mange, vi siger nej til, for der sker ikke rigtig nogen forædling af æblesorter i Danmark for tiden. Og det er en skam, for jeg er sikker på, at der findes mange muligheder og et stort potentiale, hvis man arbejder med det.

Hos Gårdmosteriet dyrker de pt. syv sorter i stor stil, men de planter flere og flere af de gamle æbler, blandt andre det lidt vanskelige Filippa, som ellers har været ved at forsvinde i kommerciel sammenhæng, fordi det ikke er toprentabelt at dyrke.

- Vi vil gerne lave vin på Filippa i Cold Hand Wine, og samtidig mærker vi en stigende efterspørgsel på de gamle sorter fra forbrugerne. Moden skifter jo også inden for æbler. De æbler, der er moderne i dag, er umoderne om ti år. Så et sted som Pometet er rigtig godt for os frugtavlere, så vi ikke går i cirkler og dyrker det samme år efter år. Det kan give os viden og inspiration til at blive ved med at udvikle vores sortiment, forklarer Flemming Jørgensen.

gaardmosteriet.dk, pometet.life.ku.dk