Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvis du vil din krop det bedste, skal du gå langt uden om raffineret sukker, E-numre og råvarer i pulverform.
Det mener ernæringsekspert og Umahro Cadogan, der i sin bog nærlæser listen over ingredienser. For eksempel skiller han den klassiske flødebolle ad.
- Det var måske værd at overveje, hvorfor man kan købe flødeboller til 1 krone stykket. I disse produkter kan der være brugt tre gange så meget på markedsføring, som der er på råvarer, og der er også brugt penge på emballagen. Desuden kan man spise en hel kasse af dem, uden at man føler sig det mindste mæt. Ved en kvalitetsflødebolle kan man højest spise to - og så er man mæt, siger Umahro Cadogan.
Sådan ser ingredienserne i en billig flødebolle ud, tilsat kommentarer fra Umahro Cadogan.
Mængden af den enkelte ingrediens er faldende fra den øverste og ned.
Sukker og glukosesirup:
- De primære ingredienser. Sidstnævte er sukker fortyndet med vand. Dvs. masser af energi i en raffineret form af en meget billig råvare.
Vand:
- Det var ikke lige en af de ting, man forventede inde i en flødebolle, og da slet ikke på andenpladsen.
Hærdet vegetabilsk fedt:
- Det er det samme som margarine.
Kakaopulver:
- Endelig noget af det producenten påstår, produktet består af.
Hvedemel:
- Melet skal give fylde og konsistens og binde vandet, og hvis melet er tilstrækkeligt raffineret, og man rører det op med vand, begynder det at blive som tapetklister.
Kokos:
- Der er 2,5 pct. i, selv om der ikke er kokos på alle flødebollerne. Det betyder, at alt, hvad der står herefter, er der mindre end 2,5 pct. af.
Invertsukker:
- Endnu en form for raffineret sukker!
Æggehvidepulver:
- Æggehvide var en af de ingredienser, vi forventede at finde i flødeboller, men der er altså mindre end 2,5 pct. af det, og det i form af pulver, som er dehydrerede tørrede æg, der er gjort langtidsholdbare.
Emulgeringsmidler:
- Er angivet med E-numrene E 322 og E 492. E 322 er lecitin, der laves af æg og soja, og som får vand og fedt til at hænge sammen. Bag E 492 gemmer sig det kemisk fremstillede sorbitantristearat, der både virker som stabilisator og fortykningsmiddel. Der skal også noget til at holde vand, margarine, sukker og mel samlet.
Derudover aromastoffer, stabilisator E 406, æggeblommepulver, salt og hævemiddel.