Hurtigere, højere, stærkere – med kunstig hjælp

Mere end 44.000 danskere har erfaringer med doping og forbudte stoffer. 150.000 overvejer at følge efter. Det viser helt nye tal fra Anti Doping Danmark. Er der grund til bekymring? Eller er danskerne blot ved at vænne sig til en ny medicineret hverdag, hvor næste store fremskridt kun er en pille væk?

Mindst 44.000 mænd mellem 17-60 år anslås i en netop offentliggjort undersøgelse at have erfaringer med steroider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

En enkelt pille før træningen. Lidt ekstra »krudt« i flasken med sportsdrik. Et stik i ballen på toilettet, hvor ingen rigtig kan følge med.

Genvejen til store muskler og en smuk krop er kun et diskret synk eller stik borte, og danske motionister ser i stigende grad ud til at benytte sig af netop anabole steroider, væksthormoner og præstationsfremmende midler i jagten på den perfekte krop, udseende eller præstation.

Mindst 44.000 mænd mellem 17-60 år anslås i en netop offentliggjort undersøgelse at have erfaringer med steroider. Samme undersøgelse – lavet af Syddansk Universitet (SDU) for Anti Doping Danmark – viser, at 150.000 mænd mellem 15-60 år på et eller andet tidspunkt i deres liv har overvejet at bruge anabole steroider. Det er en femdobling på bare ti år.

Det reelle omfang af det, eksperterne kalder motionsdoping, er dog behæftet med stor usikkerhed. Dels findes der ikke særlig mange undersøgelser eller data, der belyser omfanget og dets forbrugere. Dels er begrebet doping omgærdet med store tabuer og mørketal, fortæller John Singhammer, adjunkt på Institut for Idræt på SDU og manden bag den seneste nye undersøgelse.

»Brug af steroider er et socialt tabu, og det er, som andre kriminelle aktiviteter, ikke noget man skilter med – heller ikke i anonyme spørgeskemaundersøgelser. Derfor er undersøgelser som denne behæftet med en vis usikkerhed. Det er svært at fastsætte det præcise nuværende antal misbrugere. Fordi usikkerhedsfaktoren er ganske høj og en vis underrapportering må forventes, vil jeg mene, at det reelle antal brugere meget vel kan være højere.«

Læs også:

»EPO er snyd – jeg har selv prøvet det«

Viagra hjælper også kvinder

Pillen til et bedre liv

Narretablet giver kvinder et bedre sexliv

Meget tyder på, at Singhammer har ret. Dugfriske tal fra SKATs kontrol i Københavns Lufthavn viser, at der i år er blevet konfiskeret 98.000 ampuller, kapsler, sprøjter og piller indeholdende ulovlige dopingmidler på vej ind og ud af landet. Det er tre gange så mange som sidste år. Og når Anti Doping Danmark kommer på uanmeldte besøg i de danske sportsklubber og fitnesscentre, er der stadigt oftere bid.

»Sidste år blev 3.294 dopingtestet, hvilket er en rekordstor stigning på 22 procent. Vi havde 236 positive sager. I de kommercielle fitnesscentre blev 751 testet, hvoraf 151 blev udelukket i to år. I motionscentre under DGI var der 30 sager blandt 210 testede. I 2003, hvor vi begyndte vores kontrolbesøg, kom vi i 29 centre og valgte 19 personer ud til test. Fire af dem var positive eller nægtede at lade sig teste,« siger Finn Mikkelsen, sekretariatschef hos Anti Doping Danmark.

Hos Anti Doping Danmark (ADD), der koordinerer den overordnede indsats mod doping, vækker de nye tal bekymring. Kombinationen af 150.000 fortrinsvis unge mænd, der har overvejet doping, og en tilsyneladende stor tilgængelighed og masser af stoffer på markedet, giver panderynker. 

»Det er bekymrende, at der er så stor en gruppe af ganske unge mennesker, som overvejer steroider. I modsætning til tidligere er det blevet utrolig let at anskaffe sig eller endda selv producere muskelopbyggende stoffer. Skriver du »steroider« eller »steroids« på de store søgemaskiner på nettet, kommer der mere end 14 mio. hits frem. Samtidig viser vores undersøgelse, at godt hver femte af alle adspurgte udmærket ved, hvor de kan få fat i steroider,« siger Jakob Berget, leder af oplysning i Anti Doping Danmark, og fortsætter:

»Det positive er, at det er blevet ved overvejelserne for langt de fleste. De unge praler ikke med eller glorificerer det at tage doping. De har tværtimod et ambivalent forhold til det. På den ene side vil de gerne være store, opnå hurtige resultater og er vant til at leve i en medicineret hverdag, hvor det at tage en pille ikke falder dem fjernt. På den anden side hylder de den »rene« sport og vil gerne foregive, at resultaterne er opnået ved gammeldags dyder som disciplin og hårdt arbejde.«  

Når organisationen sender sine 55 kontrollanter ud i motions-Danmark, er de trænet til at spotte helt bestemte typer og risikoadfærd. Det er langt overvejende de unge mænd med lidt for store muskler og lidt for mange kilo på håndvægtene, de går efter.

Muskelmændene, typisk med en lille eller ingen uddannelse, udgør den store procentdel af dem, der udvælges til test – og dermed også testes positive. De veluddannede og ældre findes også. Men de falder alligevel uden for radaren. Det er ikke dem, man retter kontrollerne, indsatsen og kampagnerne imod.

»Det er typisk de 18-25-årige, der er i gang med at finde deres ståsted i tilværelsen, som optræder i vores statistikker. De spejler sig i tv-serier og tv-kendisser som Sommer i Sunny Beach, Paradise Hotel, Dagens Mand og måske endda Sidney Lee. Her er krop og udseende idealiserede og fastlåste størrelser, som ofte ukritisk bliver videreformidlet og bekræftet på diverse sociale netværk og sites,« siger Jakob Berget.

»Samtidig bliver det mere og mere naturligt at skyde genvej og hjælpe kroppen – og dermed sig selv – lidt på vej. Kunstige bryster, skønhedsoperationer, kosttilskud og doping er blot nogle af hjælpemidlerne. For 10-15 år siden så nogle skævt til piger, der fik lavet større bryster. I dag trækker folk højst på skulderen. Vi ved ikke, hvordan det, vi kalder »den medicinerede hverdag«, i fremtiden vil smitte af på sportens og motionens verden, men det er heldigvis stadig sådan, at doping af langt, langt de fleste betegnes som snyd og sundhedsskadeligt og derfor fordømmes stærkt. 96 procent af alle adspurgte i den seneste undersøgelse var således særdeles kritiske, da vi spurgte, om det var ok at bruge muskelopbyggende stoffer, så længe andre ikke vidste det.«

Førende forskere og læger har længe talt om den voksende brug af – og efterspørgsel mod – livsstilsmedicin. En betegnelse som dækker over medicin, der primært tages af raske mennesker for at optimere intellektuelle, fysiske og psykiske præstationer og karakteristika.

Undersøgelser af europæernes syn på livsstilsmedicin viser da også, at godt halvdelen (49 procent, red.) mener, at det er i orden, at raske mennesker tager medicin for at forbedre hukommelsen.

En ud af tre europæere siger ifølge samme undersøgelse, at det er ok, at unge og midaldrende mænd – som ikke har problemer med potensen – tager medikamenter for at forbedre deres sexliv. Men når det kommer til sport og motion er holdningen til en »medicinsk hjælpende hånd« markant anderledes.

Spørgsmålet er imidlertid, om det vil blive ved med at være det. Claus Møldrup, professor i samfundsfarmaci og forfatter til bogen »Den medicinerede normalitet,« siger:

»Det er vigtigt at gøre sig klart, at vi vurderer lægemidler og deres anvendelse ud fra kulturelle normer. Noget accepterer vi, andet fordømmer vi. Men grænserne for, hvad vi kan acceptere, er flydende og til forhandling. Det gælder også medicin og præparater i sportens og motionens verden. Frontløberne mod det, jeg kalder den medicinerede normalitet, hvor langt flere præparater er tilladt end i dag, kan meget vel vise sig at være elitesportsfolk, technokulturen og de unge.«

Bjarne Ibsen, centerleder af Idræt og Samfund på SDU og medforfatter til den hvidbog, der dannede grundlaget for Anti Doping Danmark i 1999, er ikke utilbøjelig til at give Claus Møldrup ret. En interessant tese at udforske kunne ifølge ham være: Når nu vi i stigende grad accepterer medikamenter og præstationsfremmende midler i alle mulige andre livssammenhænge, hvorfor så holde de selvsamme midler og præparater ude af sportens verden? Og er det overhovedet muligt i længden?

Et muligt svar er ifølge Bjarne Ibsen:

»I elitesport er der så store penge og så meget prestige på spil, at det er forståeligt, at vi af al magt kæmper for at opretholde forestillingen og idealet om den »rene« og hæderlige sport, men i motionssportens verden, hvor man ikke konkurrerer med nogen, hvor det først og fremmest gælder om at holde sig selv i form og optimere sit eget udseende og velbefindende, vil der let kunne brede sig en holdning om, at man jo ikke snyder nogen ved at tage en pille i ny og næ. Hvorfor skal andre eller samfundet så egentlig blande sig i det, kunne ræsonnementet være?« 

Da den canadiske løber Ben Johnson i 1988 vandt OL guld på den legendariske 100 meter distance, for blot for tre dage senere at blive diskvalificeret efter spor af doping i en urinprøve, vakte det ramaskrig i sportens verden. Basale fairplayregler var blevet brudt, og Johnson havde stjålet noget, der ikke retmæssigt var hans, mente mange. Han blev da også kort efter frataget sin medalje og fik flere års karantæne.
Når en ung mand i dag går ned i et træningscenter for at få større overarme, stjæler han så noget fra nogen ved at skyde genvej med lidt ekstra »krudt« i sportstasken?

Som svarene fra Bjarne Ibsen og Claus Møldrup viser, er der ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Men spørger man i de centre og klubber, hvor danskerne træner, er modstanden mod enhver form for motionsdoping massiv, og der er ingen sprækker i den entydige afstandstagen mod væksthormoner, EPO, anabole steroider, og hvad der ellers findes på det illegale marked af ulovlige stoffer.

»Vi accepterer ingen form for doping. Vores lange og gode samarbejde med Anti Doping Danmark, som ofte besøger vores centre for at udtage stikprøver til kontrol, understreger dette. Vi har allerede i år testet 107 personer og otte personer blev testet positiv. Medlemmer, der benytter sig af doping eller nægter at lade sig teste, bliver omgående bortvist. Vi har NUL tolerance,« siger Anders Hørsholt, adm. direktør for fitness dk.
Hos konkurrenten, fitnesskæden SATS, blev fire testet positive og fire nægtede at lade sig teste ved Anti Doping Danmarks kontrolbesøg i 2009. Kommunikationschef hos SATS, Christina Høyer, er da også godt tilfreds med det lave tal.

»Det gør os til en af de kæder med det laveste antal dopede medlemmer, og vi gør løbende en stor indsats for at komme det helt til livs. Vi har bl.a. vægtbegrænsning i vores centre, så vi ikke har de helt store vægte. Derudover træner vi vores personale i at spotte medlemmer i risikogruppen og tage en samtale med dem, hvis det bliver nødvendigt. Tegnene på doping kan være kraftig øget vægt og muskler på kort tid, bryster hos en mand, bumser, aggressiv adfærd og humørsvingninger. Vi kan dog ikke spotte alle tilfælde. Selv om de hårdtpumpede fyre er nemmere at spotte end ekstremløberne, der godt kan have taget præparater, vi ikke kan se, må vi være påpasselige med ikke at generalisere.« 

Hos Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der organiserer 1,4 mio. aktive i Danmark, erkender man lige ud, at doping i breddeidrætten og blandt almindelige motionister er et voksende problem.

»Motionsdoping er ved at blive et kæmpe problem. Som jeg læser tallene fra Anti Doping Danmark er der generelt en sund kultur og høj selvjustits på eliteniveau, mens antallet af positive test i de foreningsbaserede motionscentre er fordoblet på bare to år – og alt tyder på, at antallet af postive dopingprøver vil blive endnu større i år. Det er åbenbart i visse kredse blevet legalt at hjælpe kroppen lidt på vej og anses ikke for snyd eller særligt problematisk. Men vi vil ikke på nogen måder forbindes med doping. Derfor slår vi også hårdt ned på misbrugere, der bliver taget i doping. De får automatisk to års karantæne fra al organiseret sport. Ikke bare i vores regi, men i al idræt. I vores verden er det ret enkelt: Vi forholder os udelukkende til den officielle dopingliste hos Anti Doping Danmark, og bliver man taget med stoffer fra den liste, så falder hammeren,« siger Søren Riiskjær, afdelingschef i DGI.

Læs også:

»EPO er snyd – jeg har selv prøvet det«

Viagra hjælper også kvinder

Pillen til et bedre liv

Narretablet giver kvinder et bedre sexliv

Men al den snak om doping, sanktioner og kampagner målrettet de unge er ikke alle enige i. Hele begrebet doping ægger til afstandstagen og automatreaktioner, siger kritikerne. Det risikerer at gøre diskussionen om medicinske stimulanser og præparater for ensidig og unuanceret.

»For hvem er ikke imod doping?« spørger Ask Vest Christiansen, lektor ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet og forsker i doping, retorisk. »Det er alle, men hvad nu hvis man spørger: Hvem er imod præstations- og udseendeforbedrende stoffer? Allerede der begynder nuancerne at komme ind. For det benytter mange mennesker sig jævnligt af, og så er de måske knap så sikre i deres stillingtagen og fordømmelse. Doping er så ladet med snyd og bedrag, at stort set alle officielt er imod det.

Men hvis vi skal bekæmpe præstations- og udseendeforbedrende stoffer på motionsplan bliver vi nødt til at overveje, om elitesportens fairplayregler og dopinglister er det bedste udgangspunkt. De ansvarlige politikere skylder at svare på et helt fundamentalt spørgsmål: Hvorfor vi gør det her? Er det pga. fairplay? Er det pga. sundhed? Eller er der en tredje grund? Først når man har svaret på det spørgsmål, kan man evaluere sin indsats og udforme den nødvendige strategi. Indtil da må vi nøjes med at blive skræmt og forfalde til automatreaktioner, når vi hører, at 44.000 doper sig, eller 150.000 tænker på det. Den slags kommer der sjældent noget frugtbart ud af.«

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her