Højsæson for akvavit

Mere end en tredjedel af årets forbrug af akvavit ryger indenbords i disse dage, meddeler V&S Distillers i en pressemeddelelse.

På årsbasis sælges der ca. 4.400.000 liter akvavit i Danmark i løbet af et år, og heraf er julen fulgt af påske og pinse de absolutte højsæsoner. Salget af akvavit svarer til 30 procent af alt spiritussalg i Danmark, hvilket gør akvavitten til danskernes absolut foretrukne spiritus. Blandt årets nyheder inden for akvavit er Emma Brøndums, der er en serie frugtakvavitter på 30 procent alkohol. Den type akvavit drikkes især til desserter, og særligt hyldeblomstbrændevinen er blevet populær, oplyser V&S Distillers.