Hip hurra fødselsdagsmiddag

Fødselsdag bordet er ofte fyldt med gaver - og rigtig god mad!

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Vi taler meget om mad i min familie. Så når min steddatter fortæller om sine veninder, spørger jeg tit, hvad de kan lide at spise? Er de kræsne? Hvad skulle vi lave, hvis de kom? Og når hun slet ikke ved, hvad hun skal svare, spørger jeg desperat »jamen hvad får hun på sin fødselsdag?«

For i min familie, hvor vi er fem søskende og hvor vi levede efter min mors madplaner, var fødselsdagen den eneste dag, hvor man virkelig kunne bestemme menuen helt selv. Ja, morgenmaden lå nu fast.

Min mor bagte tebirkes med indrullet smør, der var nykogt skinke (hvilket betyder, at det den dag i dag er den største luksus for mig at koge skinke til hverdag. Irma har en fritgående af slagsen, der smager næsten som den fra slagtehuset i Alken, jeg fik som barn), blødkogte æg og gaver.

Men om aftenen måtte man selv bestemme. Helt selv.

På min fødseldag fik vi altid asparges til forret. Fordi de voksede i haven og var klar til den dag. Tit rejer til og måske et æg. Til hovedret fik vi kalvefrikassé, da jeg var lille, og jeg elsker det faktisk stadig, men da jeg blev større, fik vi lammekølle med kartofler i ovnen. Det tror jeg også, vi skal have i dag, hvor jeg fylder 41.

Det er verdens nemmeste og dejligste ret. Kom lammekøllen i ovnen, når du vågner, ved 60-70 grader. Ved 15-tiden kan man skrue lidt op, måske til 100 grader.

En time til halvanden senere skræller man alle kartofler i huset, flere end man orker, skærer i kvarte på langs (eneste rigtige måde) og lægger under i en bradepande. Pres en citron eller to over. Læg lidt hvidløg mellem. Læg lammet direkte ovenpå. Spis ved 19-tiden.

Kartoflerne kan evt. få et øjebliks grill, hvis man har lyst. Salat og måske tzaziki til lammet er dejligt. Kan man rumme at være et sæsonsvin, er græsk salat med tomat, agurk (skræl den, fjern kerner, skær i både), en ordentlig feta (Løgismoses fra Netto er græsk og sur på den rigtige måde), oliven og et drys oregano over, dejligt til. Rigeligt med olie. Ingen eddike (siger min græske tante. Man bruger ikke eddike til agurk).

Bagefter fik vi altid is, da jeg var barn. Parfait med stykker af chokolade og marcipan. Om vi skal have det i aften, ved jeg ikke endnu. Måske. Men det er mig, der bestemmer.