Helbred dig selv helt naturligt: Sådan udløser du kroppens egen medicin

Hjernens signalstoffer styrer dit humør, stressniveau, din lyst og din søvn. Men med den rette kost og livsstil kan du selv tage styringen. Lær hvordan du får det bedre med kroppens naturlige ’piller’.

Vidste du, at din krop er et apotek? Fuld af naturlig medicin, der virker på samme måde som valium, lykkepiller, morfin, ja selv en kærlighedsvariant af viagra.

”Kroppen er dit medicinskab. Den har selv alle de ’piller’, den skal bruge. Den kan fikse alt selv”, lyder budskabet fra den engelsk-danske good life coach Sally Walker, der i 30 år har holdt foredrag, lavet workshops og skrevet bøger om det gode liv med særlig fokus på kroppens biokemiske balancer og ubalancer.

”Signalstoffer, hormoner og immunstoffer er de tre hovedbeskedstoffer, som kroppen opererer med. De bestemmer alt. Hvordan vi ser ud, og hvordan vi føler os. De er sindssygt vigtige”, forklarer hun.

Ligesom væksthormoner bestemmer, hvor høje eller lave, vi bliver, bestemmer signalstoffer som serotonin, dopamin og GABA vores lykkefølelse, ro og tilfredshed med livet - eller mangel på samme.

LOG IND PÅ B PLUS og få hele listen over kroppens egen medicin. Du får også 12 gode råd til hvordan du udløser de naturlige stoffer og skaber balance i kroppen.

  • Artikel: Helbred dig selv
  • Guide: Kroppens medicinskab
  • Artikel: Professor, pas på: Kroppens medicin kan gøre dig afhængig
  • Guide: 12 råd: Her er livsstilen der udløser kroppens medicin

Hjernens signalstoffer styrer dit humør, stressniveau, din lyst og din søvn. Men med den rette kost og livsstil kan du selv tage styringen. Lær hvordan du får det bedre med kroppens naturlige ’piller’.

Vidste du, at din krop er et apotek? Fuld af naturlig medicin, der virker på samme måde som valium, lykkepiller, morfin, ja selv en kærlighedsvariant af viagra.

”Kroppen er dit medicinskab. Den har selv alle de ’piller’, den skal bruge. Den kan fikse alt selv”, lyder budskabet fra den engelsk-danske good life coach Sally Walker, der i 30 år har holdt foredrag, lavet workshops og skrevet bøger om det gode liv med særlig fokus på kroppens biokemiske balancer og ubalancer.

”Signalstoffer, hormoner og immunstoffer er de tre hovedbeskedstoffer, som kroppen opererer med. De bestemmer alt. Hvordan vi ser ud, og hvordan vi føler os. De er sindssygt vigtige”, forklarer hun.

Ligesom væksthormoner bestemmer, hvor høje eller lave, vi bliver, bestemmer signalstoffer som serotonin, dopamin og GABA vores lykkefølelse, ro og tilfredshed med livet - eller mangel på samme.

”Alle kan forstå væksthormoner. Det er meget konkret. Men de andre stoffer er lige så afgørende for vores følelsesmæssige tilstand, mentale kapacitet og overskud. Det handler helt grundlæggende om at have nok af dem”, fortæller Sally Walker.

For lidt eller for meget af bestemte signalstoffer er forbundet med sygdom og mistrivsel, især af mental art.

”Ubalancer er en vigtig årsag til din nuværende fysiske, mentale og følelsesmæssige tilstand”, mener Sally Walker, der oprindeligt er uddannet fysioterapeut og siden hen videreuddannet indenfor ernæring, akupunktur, kinesiologi, naturmedicin og stress i både England og USA.

Videnskaben har længe været i gang med at dokumentere sammenhængen mellem vores mentale tilstand og signalstoffer. For eksempel mener man, at der er en sammenhæng mellem depression og serotoninmangel. ’Lykkepiller’ er derfor serotoninfremmende medicin, forklarer hjerneforsker og professor Albert Gjedde, Københavns Universitet.

”På samme måde mener man, at ADHD skyldes mangel på dopamin. Derfor behandler man med Ritalin, der påvirker proteiner, så hjernen kommer med mere dopamin,” forklarer Albert Gjedde.

Medicin som lykkepiller og Ritalin virker ved at øge mængden af hjernens egne signalstoffer.

”Det er alt sammen forsøg på at påvirke hjernens eget apotek, så der produceres mere eller mindre af de pågældende signalstoffer” forklarer Albert Gjedde.

Men det er ikke kun lægemidler, der kan det. Vi kan også selv, medgiver Albert Gjedde.

”Det er veldokumenteret, at man bliver glad af fysisk udfoldelse. Hvis man mangler dopamin, kan behandlingen være at løbe sig en tur, have sex, få sig en hund eller en kæreste. Der er ingen tvivl om, at vores adfærd både afhænger af og regulerer hjernens signalstoffer,” bekræfter Albert Gjedde.

Alligevel mener hjerneprofessoren ikke, at lægerne ved nok om forholdet mellem adfærd og hjernens biokemi til ligefrem at udskrive motion, sex, gode måltider eller en hund på recept til for eksempel deprimerede.

”Det kan ikke måles op, så man kan sige, at så meget motion skal der til. Så langt er vi slet ikke”, understreger han.

Det mener Sally Walker omvendt godt, at man kan.

”At få de rette næringsstoffer er afgørende for dannelsen og overførslen af signalstofferne. Desværre er det næringsmæssige indhold af nutidens råvarer, og kvaliteten af den mad, mange vælger, ikke god nok,” forklarer Sally Walker, der blandt andet har skrevet bogen ’Goodlife Nutrition’ og ’Beauty Foods’..

Ifølge Sally Walker handler det om at rette op på mangel på aminosyrer, B-vitaminer, magnesium og omega 3, som alt sammen hjælper vores signalstoffer i balance.

”Alle vores hormoner og signalstoffer er lavet af de næringsstoffer, vi spiser. Nogle er for eksempel lavet af bestemte proteiner, som findes i masser af mad. Derfor skal man selvfølgelig kigge på sin kost og livsstil, hvis der er problemer med nedtrykthed, stress eller træthed”, siger Sally Walker.

Professor, pas på: Kroppens medicin kan gøre dig afhængig

Dopamin, endorfiner og adrenalin er alle naturlige stoffer i din krop, som dæmper smerter, gør dig glad eller kampklar. Men de kan også gøre dig til junkie, advarer hjerneforsker.

Drikker du mange kopper kaffe for at forkæle dig selv i løbet af en travl arbejdsdag? Løber du gerne så langt, at smerterne i benene pludselig forsvinder igen? Eller booker du et faldskærmsudspring og mærker suset fra gyset, når du keder dig?

Så er det sandsynligvis jagten på dit næste fix, der driver dig. Mange hjerneforskere som Albert Gjedde fra Københavns Universitet mener nemlig, at dine signalstoffer kan være afhængighedsskabende.

”Du kan formentlig blive afhængig af dine egne signalstoffer på samme måde, som du kan blive afhængig af medicin,”, lyder det fra professor Albert Gjedde.

Det er nemlig ikke for ingenting, at flere af vores signalstoffer også går under navne som ’kroppens egen morfin’, ’kokain’, ’valium’ eller at man taler om ’adrenalinjunkier’. Man regner for eksempel endorfiner, som udløses blandt andet ved hård sport, for at være et kraftigere smertestillende middel end morfin.

”Man skal ikke udskille for meget dopamin, endorfiner eller noradrenalin. Hvis organismen hele tiden oplever, at den bliver lykkeligere af mad, sex, træning eller internet, kan man blive fastlåst i en bestemt måde at få sin lykkefølelse på, og så er man pludselig blevet sexafhængig, madafhængig eller træningsafhængig,” forklarer Albert Gjedde.

Særligt farligt er det at blive afhængig af sine egne signalstoffer i en ung alder, forklarer hjerneforskeren.

”Jo yngre, man er, jo mere afhængighedsskabende er de her ting. Derfor skal især unge mennesker passe på med at jagte rusen på denne måde,” siger Albert Gjedde.

Problemet med afhængigheden er, at man lærer at få sit ’fix’ med det samme handlingsmønster hele tiden. Men man får også store nedture, hver gang rusen forsvinder.

”Man har det fantastisk godt, mens man er i aktiviteten, men bagefter har man det ad helvede til. Så kommer nedturen. Dér passer den gamle forklaring nok meget godt, at jo større opturen er, jo større bliver nedturen også bagefter”.

Nedturen forstærker jagten på en ny optur, og for manges vedkommende udløser nedturen også andre afhængighedsforhold, for eksempel til cigaretter.

”Det er jo blandt andet derfor, at mange alkoholikere også er rygere. Cigaretterne dulmer i et vist omfang nedturen efter rusen,” forklarer Albert Gjedde.

12 råd: Her er livsstilen der udløser kroppens medicin

Good life coach Sally Walker giver gode råd til, hvordan du skaber balance i din krop:

1. Spis grønt

Grøntsager forsyner kroppen med alle de essentielle næringsstoffer, du skal bruge for at have en sund krop. Alle store undersøgelser om levetid viser, at dem, der lever længst og bedst spiser grøntsager hver dag. Få 600 gram grøntsager hver dag. Husk at du kan drikke nogle af dem i en smoothie.

2. Spis 7 farver hver dag

Farver betyder antioxidanter, og antioxidanter betyder lav oxidativ stress, hvilket igen betyder lang levetid. Frugt og grøntsager, der er farvet hele vejen igennem, er især rige på antioxidanter.

3. Spis fiskeolie

Fiskeolie er fuld af omega-3 fedtsyrer EPA og DHA og vigtige vitaminer som D og A, som sænker risikoen for hjertesygdomme, reducerer inflammation og bedrer hjernens funktion og dit humør.

4. Spis sunde fedtstoffer

Hold dig fra forarbejdede vegetabilske olier. De er fulde af usunde transfedtsyrer, og alle næringsstoffer er ødelagt i raffineringsprocessen. Findes især i margariner og i forarbejdede fødevarer. Spis i stedet kold pressede olier, ekstra jomfruolie og kokosolier og økologisk smør.

5. Spis protein

Alt i din krop er lavet af protein. Få minimum 1 gram protein per kilo kropsvægt hver dag for optimal reparation og vedligeholdelse af kroppens systemer, knogler og muskler.

6. Drop sukker

Sukker påvirker dine hormoner, dit humør, immunforsvar, din vægt, selv væksten af ​​kræftceller på en negativ måde. Fjern alt tilsat sukker og sukkererstatninger fra din kost og føj i stedet år til dit liv.

7. Drik et glas rødvin

Mange undersøgelser viser, at et glas rødvin om dagen øger sundhed og levetid. Det skyldes sandsynligvis molekylet resveratrol, der findes i mørke druer. Hvis du ikke drikker alkohol, kan du få resveratrol fra druerne eller fra jordnødder.

8. Slik sol

Undersøgelser viser, at folk, der lever længst, bor i solrige klimaer. Sollys påvirker din biokemi, pumper dine signalstoffer og forbedrer dit humør og øger D-vitamin-niveauet, som blandt andet forbedrer knoglestyrken og immunsystemet. Optimalt bør du slikke sol uden solcreme 15-20 minutter hver dag, når din skygge er kortest. Men 3-4 gange om ugen er nok til at gøre en stor forskel.

9. Vær aktiv hver dag

Undersøgelser viser, at kun 30 minutters daglig aktivitet reducerer risikoen for sygdom og får endda nye hjerneceller til at vokse frem. Prøv at tilføje disse bevægelser til din daglige rutine: Tag trappen, gå eller cykle til arbejde, sluk for fjernsynet og gå en tur.

10. Tag en lur

Intet er sundere end søvn og hvile. Under hvile er der fuld gang i produktionen af de kemikalier, der sørger for, at din biokemi kører som smurt. Det er i søvnen, at kroppen genopbygger og reparerer sig selv. Sørg for at få 7-8 timers uafbrudt søvn.

11. Hav fokus

Sørg for at have fokus på, hvad du er taknemmelig for og på kærligheden i dit liv. Selvom det kun er 5 minutter om dagen, påvirker det hjernens biokemi så positivt, at det for eksempel reducerer stress. Lav én gang om dagen en liste over alle de ting, du er taknemmelig for.

12. Vær social

Mennesker, der har et aktivt socialt liv lever længere. Men det skal være et fysisk socialt liv – med familie, kirke, klubber og institutioner – og ikke et Facebookliv. Vær sammen med nogen, du holder af eller er ansvarlig for, dyr såvel som mennesker.

Kilde: Sally Walker, good life coach, Sally-walker.com