Havet kalder

Danskerne elsker at dyrke sport på havet og gør det mere og mere. Kajakker, kanoer og surfboards, hvor man kan blive ét med naturen, er i særlig høj kurs, mens det i dag er de færreste, der vælger at tage på havet på en sejlbåd.

En af de største udfordringer for begyndere er at holde balancen. Det er nemmere i de stabile havkajakker (billedet) end i tur- eller kapkajakker. Fold sammen
Læs mere

Danmark har over 7.300 kilometer kystlinje, og det er ualmindeligt meget for et land af denne størrelse. Men tænker man på antallet af havglade danskere, er det meget heldigt.

I løbet af de sidste ti år er antallet af folk, der gerne vil dyrke sport på havet, nemlig vokset med over 100 procent. Hvor der tilbage i 2006 blot var 6.000 kajak- og kanoroere, er der i dag rekordmange med mere end 13.000 tilmeldte klubroere ifølge DGI.

En af dem er 35-årige Susanne Bo Poulsen, der uge efter uge trodser vind og vejr og lægger fra kaj i Københavns Havn i sin kajak.

Men det er ikke kun kajakker og kanoer, der har kaldt på det vandglade folk, andre havsportsgrene som surfing, kitesurfing og det nyeste fænomen fra Hawaii, Stand Up Paddlesurfing, hvor man har en pagaj med på surfboardet, ser nemlig også ud til at have vundet indpas.

Ét med elementet

Og meldingen er den samme, hvor end man kigger hen. Sportsgrenene i havet er så appellerende, fordi de handler om at blive ét med elementet.

»Jeg kommer ikke fra en sejlerfamilie, men da jeg prøvede at sejle på højskolen, fik jeg med det samme smag for det, og jeg har roet lige siden,« siger Susanne Bo Poulsen, der er instruktør i kajakroning i Københavns Kajakklub. Hun sætter sin kajak i vandet ud for de gamle kanonbådshuse bag Operaen på Holmen i København, hvor kajakklubben holder til. Bag hende tumler en gruppe nybegyndere med at finde balancen i deres både, mens man svagt kan ane en summen fra Eurovision-byen få hundrede meter derfra. Af og til passerer der kanalrundfartsbåde med nysgerrige turister forbi klubhuset.

Elementerne er mange i Københavns Havn, og tanken om at være alene på det store åbne hav er for længst overdøvet af byens støj. Alligevel er der kun ét, der tæller, når Susanne Bo Poulsen sætter sig ned i kajakken og griber sin pagaj: havet.

»Det lyder måske lidt som en floskel, men det handler om at være ét med naturen. At være i det her element og bare ro. Når jeg gør det, tænker jeg ikke så meget over, at jeg rent faktisk også får brugt min krop en hel masse. Jeg nyder det bare,« siger Susanne Bo Poulsen.

Cold Hawaii

Den følelse og glæde ved havet nikker Rasmus Fejerskov fra Danmarks Cold Hawaii, surfbyen Klitmøller i Thy, genkendende til. Han er ejer af surfbutikken WestWind Klitmøller, der foruden at sælge det nyeste i farvestrålende badeshorts, surfboards og pagajer arrangerer kurser i de nye hawaiianske havsportsgrene.

»Hvis man én gang har prøvet at ride på en bølge eller bare tumlet rundt ude i vandet og været en del af elementet, forstår man godt, hvorfor folk er så glade for havsport. I modsætning til for eksempel badminton, som man måske dyrker tirsdag og torsdag, så er de her sportsgrene på havet en livsstil,« siger Rasmus Fejerskov, der selv griber hver en chance for at kaste sig i bølgerne med et surfboard.

I Klitmøller, der er betragtet som et af de ypperste steder at surfe i Nordeuropa, oplever man særligt udviklingen i folks lyst til at bruge havet til andet og mere end at sejle.

»For fem år siden havde vi måske 4-5 elever om ugen, nu har vi altså 2.000-3.000 elever på en sommer, så det er helt klart noget, folk gerne vil. Man ser jo også, at folk mere og mere begynder at dyrke havsvømning og undervandsjagt, hvor de også er ude og bruge naturen,« siger Rasmus Fejerskov.

Stagnerende medlemstal

Han forstår godt, hvorfor mange sejlklubber oplever, at deres medlemstal er stagneret eller måske direkte nedadgående.

»Der er jo mange, der sejler i joller som unge, men på et tidspunkt er det måske bare ikke så sjovt mere, og så er det, at folk begynder at dyrke surfing og SUP (Stand Up Paddle, red.) i stedet for at begynde at sejle i store sejlbåde,« siger Rasmus Fejerskov.

For selv om interessen for at kaste sig i bølgen den blå på et surfboard eller i en kajak er vokset, er lysten til at investere tid og penge i en sejlbåd nedadgående. Det undrer heller ikke Hans Natorp, der er formand for Dansk Sejlunion.

»Der er nogle sejlklubber, der er superskrappe til at tilbyde de ting, som danskerne gerne vil have i 2014, hvor det i høj grad skal være fleksibelt og nemt at gå til. Men der er altså også en del sejlklubber, der ikke er kommet med på den bølge, og som derfor har svært ved at tiltrække nye medlemmer,« siger Hans Natorp.

Svært at lære

Han mener også, at danskernes tilgang til sejlsporten kan være præget af en opfattelse af, at det er svært at lære at sejle, og at det ikke er lige så fysisk aktivt, som kajakroning eksempelvis er.

»Der er nok en opfattelse af, at det er svært at lære at sejle. Og så tror jeg også, at sådan noget som Frits og Poul (fra satireprogrammet »Rytteriet«, red.) måske kan have været med til at give et indtryk af, at sejlsport mest handler om at sidde i havnen og drikke hvidvin. Men hvis man tror det, er man gal på den. Sejlsport handler om at kunne beherske en masse ting. Man skal kunne læse vind og vejr, man skal have en vis fysik og man skal være skarp i hovedet til at navigere, så det er en sport, der udfordrer én på mange flere måder end SUP og kajak,« siger Hans Natorp, der heller ikke er i tvivl om, hvad der er det appellerende ved havet.

»Det er fornemmelsen af frihed og ansvar, der er ingen, der lige kommer og hjælper, og man kan sejle Jorden rundt, hvis det er det, man har lyst til. Havet er et fantastisk element i naturen.«

Netop det at træne i naturen er noget, som vi danskere generelt er glade for, fortæller forskningsleder i Idrættens Analyseinstitut, Maja Pilgaard.

Stillesiddende hverdag

»I vores travle og stillesiddende hverdag, hvor vi ofte sidder foran computeren hele dagen, er der mange, der vægter det at komme ud og dyrke motion udendørs højt. Her får man frisk luft, og man står ikke og sveder oven i hinanden i et mørkt fitnesscenter,« siger Maja Pilgaard.

En anden ting, der gør naturen så attraktiv, er tilgængeligheden. Her behøver man nemlig hverken at booke tid eller melde sig til hold på bestemte dage for at kunne få sved på panden. Og det, mener Maja Pilgaard, er en stor fordel ved motionsformerne på havet, der til gengæld kræver en masse udstyr.

»Det med at komme ud og være fysisk aktiv er meget moderne for øjeblikket, og det gør man jo i aktiviteter som kajak og kano. Den slags sport kræver dog meget i forhold til bare lige at snøre sine løbesko og komme af sted. Men det er måske netop det, der er med til at gøre det så moderne,« siger Maja Pilgaard.

»Når man har alt det her udstyr, distancerer man sig fra almindelige sportsgrene, som for eksempel løb, som alle jo dyrker i dag. Men selv om det kræver meget udstyr, er det ret let at komme i gang med at sejle kajak, og det er noget, man kan gøre på egen hånd, så man ikke er afhængig af andres kalendere.«

Det, der blandt andet har været med til at gøre det lettere at dyrke sportsgrenene på havet, er ifølge Maja Pilgaard, at flere kommuner landet over gennem de seneste år netop har valgt at prioritere at skabe faciliteter til motionisterne, når havneområderne er blevet ombygget.

Både i Københavns Kommune og med den store ombygning af Aarhus Havn har man implementeret elementer, der skal komme havsportsgrenene til gode. I Aarhus har man blandt andet sat alle sejl til for kunne blive værtsby for VM i Sejlads i 2018, mens man i de københavnske havne har gjort det lettere for folket at komme i vandet.

Vandet er en ressource

»Vandet er en »ny« ressource, som både er blevet lettere tilgængelig, og hvor københavnerne har fået nye interesser, så det er bestemt et område, vi gerne vil satse på. Amager Strandpark har været et af de største tiltag gennem de sidste ti år. Her er stranden blevet helt anderledes tilgængelig og attraktiv i forhold til, hvad den tidligere har været,« siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF) og understreger, at der også er givet tilskud til flere ro- og kajakklubber i københavnsområdet.

»Rent økonomisk er det væsentligste tiltag at bygge, renovere og drive idrætsanlæg. På anlægssiden har vi investeret massivt i både at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs og bygge nyt. I en by, der vokser, skal vi hele tiden bygge nyt for at kunne følge med,« siger borgmesteren.