Har slankekuren spillet fallit?

Hvis vi gerne vil tabe os, skal vi glemme alt om stramme kostplaner og slankekure. Det mener forfatterne til to nye bøger om mindful spisning. Målet er at bryde med nogle vaner, spise mindre og nyde det, der er på tallerkenen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad siger du til at begynde dagen med et glas kølig hvidvin og et hårdkogt æg? Til frokost drikker du igen et glas hvidvin, måske to. Og glæd dig til om aftenen, hvor du gerne må skifte ægget ud med en saftig og velstegt bøf. Men glem endelig ikke hvidvinen.

Tag eventuelt et glas ekstra, lige inden du går i seng og alligevel er blevet lidt små-bimmelim.

Det er en slankekur, den hedder Hvidvins-kuren og du taber dig med garanti ret hurtigt. Det var der mange, der gjorde tilbage i 1970erne, hvor Hvidvins-kuren var et hit. Desværre viste kuren sig at være direkte usund.

Og kiloene, de røg på igen. Du kunne selvfølgelig også prøve med Stewardesse-kuren, Citron-kuren, Hollywood-kuren, Ris-kuren, Nupo-kuren, Jakobsen-kuren, Dollars-kuren, Atkins-kuren, Ægge-kuren, en porre-diæt eller en udrensningskur med cayennepeber, limesaft og mildt afførende te to gange om dagen.

Eller en af alle de andre og nyere kure. Hvis ikke tiden med sultekure og slankekure er forbi? For måske virker det ikke med faste diætplaner og strikse tabeller. Måske skal vi lade være med at tælle kalorier, omregne kilojoule og veje præcis 125 gram laks af og smide de sidste 10 gram i skraldespanden?

Det mener i hvert fald forfatterne til to nye bøger, der handler om, hvordan vi kan tabe os ved at spise det, vi har lyst til. I stedet skal vi være mere sansende over for det, vi spiser, og vente med at spise, til sulten melder sig.

Lytte til kroppen og udnytte den naturlige sultregulator, som vi alle sammen har.

Hvis man vil tabe sig, gælder det nemlig ikke om at overhøre sulten eller at afskære sig fra nydelse. Spis chokolade, spis kage, spis sovs, spis chips. Men nyd det med nærvær og smag på det. Og lær så at høre godt efter, når kroppen selv hiver i bremsen.

For det gør den som noget helt naturligt, men det kræver – som alt andet – træning i at være mere opmærksom, siger Per Brændgaard. Han er cand. scient. i human ernæring og udkom sammen med cand.psych. Uffe Damborg for nylig med en bog om vægttab med nærvær og nydelse.

Også Kamilla Lange, cand.psych. og privatpraktiserende psykolog, er aktuel med en bog om at sige farvel til slankekure og vinde kampen mod vægten med »mindful spisning«, som det hedder. Målet er at bryde med nogle vaner, spise mindre og nyde det, der er på tallerkenen.

Men  hvad enten vi sluger maden foran en computer eller nyder den med fuld opmærksomhed, har maden altid haft stor betydning for vores identitet.

»Med sin vægt kan man signalere, at man har valgt ikke at være fed. At man har styr på livet og er sund, så på den måde er vægten også med til at understrege kulturelle og sociale forskelle,« forklarer cand.mag., ph.d. Svend Skafte Overgaard, der er adjunkt på Professionshøjskolen Metropol (det tidligere Suhr’s Seminarium).

Han har forsket i madens kultur og historie og følger udviklingen og den måde, vi har forholdt os til mad på gennem tiden.

»Den tendens, der har været på vej det seneste par år, stiller spørgsmål ved slankekure som en måde at komme ned i vægt på – og fastholde vægttabet. Det er et led i en større bevægelse,« mener han og vurderer, at der er et opgør i gang.

Mod videnskaben og ernæringseksperterne, som har forvirret os med mange og forskellige budskaber om, hvordan vi skal tabe os.

»Derfor er holdningen hos mange i dag, at man selv må tage stilling og søge svaret i sig selv.«

Svend Skafte Overgaard kalder det karakteristisk for vores tid, når vi ikke vil ligge under for kontrol ved for eksempel at skulle tælle kalorier og afstå fra noget, man har lyst til. Nydelse er med andre ord tilladt igen.

»Den generation, der er unge i dag, er vokset op med Claus Meyer og hans opfordring til at nyde, mens Anne Larsens fedtfattige kost er et decideret modbillede,« siger Skafte Overgaard.

»For mange handler det i høj grad om nydelse, men også om at finde noget »ægte« udenom fødevareindustri og ernæringseksperter i hvide kitler. Det ser vi i bevægelser som »stenaldermad«, hvor vi skal spise, som vi forestiller os, man gjorde i stenalderen. Det samme i den aktuelle bagetrend og de urbane køkkenhaver som skyder op i storbyerne.«

Følg også sundhedsstoffet på Facebook

Svend Skafte Overgaard beskriver den yngre generation som en generation, der både løbetræner og er meget bevidst om deres krop, men som også spiser flødekager.

»Det ene udelukker ikke det andet. Man mærker selv efter og forsøger på den måde at regulere sin vægt.«

Men ikke alle lige let ved selv-regulering. I sin praksis har Kamilla Lange mødt mange klienter med vægtproblemer.

»De taber sig, det er en hård proces. Og demotiverende, når kiloene så vender tilbage med fuld fart,« siger hun.

»Jeg plejer at sige til mine klienter, at det ikke duer med en rigid spiseplan, for livet kommer altid indover. Vi er mennesker, og der sker hele tiden ting for os, vi ikke kan forudse. Eller som vi bare ikke får gjort i tide.«

Det medfører ifølge Kamilla Lange, at vi bliver presset og mister overskuddet til at følge en diætplan. Hun mener, at det moderne menneske har mistet evnen til at lytte til sin krop.

»Vi er udviklet gennem en evolution, hvor vi har skullet kæmpe fysisk for maden. Nu er der mad overalt, det kræver intet at få fat i den.«

Per Brændgaard kalder mindful spisning for en kur mod alle slankekure.

»Vigtigheden af vores opmærksomhed på, hvordan vi spiser, mens vi spiser, har indtil for nylig været en stærkt overset faktor inden for videnskaben om human ernæring,« mener han.

Per Brændgaard peger på overspisning som følge af stress og spisning på autopilot foran tv eller computer som en måde, der er blevet helt almindelig i vores del af verden.

»Det er den hyppigste og mest oversete årsag til overvægt,« siger Per Brændgaard, der i den forgangne uge har været genstand for debat.

For Sundhedsstyrelsen har han udarbejdet »Små Skridt« guiden. En guide til, hvordan vi kan tabe os og holde vægten nede ved at lave små permanente ændringer i vores spise-, drikke- og aktivitetsvaner.

Selv om ændringerne for eksempel kun giver et vægttab på 200 gram om ugen, taber man sig. Og bliver ifølge guiden ved med at tabe sig, hvis man fastholder de små ændringer. Det har slankeeksperterne Christian Bitz og Arne Astrup kritiseret, fordi de mener, at et hurtigt og stort vægttab giver større chancer for, at man kan holde den slanke linje efterfølgende. 

Uden at forholde sig til den konkrete debat, er det ifølge Svend Skafte Overgaard ikke overraskende, at den slags diskussioner opstår.

»Der kommer et væld af nye forskningsartikler om mad, fedme og ernæring hver eneste uge. Det er alt sammen delundersøgelser af, hvordan man taber sig med afsæt i forskellige befolkningsgrupper: unge mennesker, kvinder mellem 65 og 75 år, hollændere eller danskere. Eller også er undersøgelserne foretaget i forhold til nogle bestemte typer mad,« forklarer han.

Svend Skafte Overgaard beskriver hele ernæringsområdet som meget komplekst. Med hver eneste undersøgelse som en lillebitte flig af virkeligheden, hvor nogle af dem kan give store overskrifter.

»Vi ved rigtig meget om fedme og ernæring. Men den viden, der bliver samlet, er alt sammen delmængder af en større virkelighed. Spørgsmålet er, om vi nogensinde når frem til en sandhed. Også når det gælder slankekure.«