Ondt i knæene, dårlige ledbånd og slidgigt. Det er nogle af de skavanker, som plager 15 procent af den danske befolkning. En stor del af dårligdommene opstår på grund af idrætsskader, og det tærer på danskernes livskvalitet, ligesom det koster staten penge.

Men både livskvaliteten og samfundsøkonomien kan forbedres, hvis der forebygges bedre.

Det viser rapporten »Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led«, som netop er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse.

Det er især håndbold og fodbold, som er de store syndere, hvor danskerne særligt beskadiger led- og korsbånd. Ifølge den danske skadestatistik er 37 procent af alle fritidsulykker i Danmark idrætsskader, men ifølge Ewa Roos, som er formand for arbejdsgruppen bag rapporten, kan to ud af tre knæskader forebygges, hvis idrætsforbundene bliver bedre til at udbrede budskabet om forebyggende opvarmning. Det er særligt træneruddannelserne, der skal være bedre til at tage hånd om problemet, siger hun.

»Forebyggelse burde være obligatorisk i træneruddannelsen. Opvarmningen, som allerede foregår her, er ikke nok. Der er for eksempel brug for bedre træning i basale ting som hvordan man hopper korrekt, og hvordan man lander igen efter et hop,« siger Ewa Roos.

Ifølge hende kan bedre fokus være med til at forhindre for eksempel slidgigt senere i livet.

Unge med gamle knæ
Børn og unge under 14 år er ifølge rapporten den mest udsatte aldersgruppe, når det kommer til idrætsskader, og mange ender som »unge med gamle knæ.« Halvdelen af korsbåndsskaderne fører nemlig til slidgigt inden for 10-15 år. Særligt kvinder har højere risiko for en korsbåndsskade, når de bliver sammenlignet med mænd inden for samme idrætsgren.

»Mænd og kvinder er forskellige. Kvinder bliver hyppigere skadet end mænd. Hvis der er begrænsede ressourcer, giver det derfor mest mening at fokusere på forebyggelse hos kvinder, fordi de skader sig hyppigere,« siger Ewa Roos, som dog håber, at forbundene vil tage udfordringen op og udbrede budskabet til alle.

I gennemsnit mister de berørte danskere nemlig syv år med god livskvalitet, når de får skader i muskler og led. Årligt koster blandt andet idrætsskader staten 20 milliarder kroner. Milliarder, der går til genoptræning og operationer. Hos Danmarks Idrætsforbund, som tilbyder træneruddannelser i blandt andet fodbold og håndbold, er konsulent i DIF Uddannelse, Nina Bundgaard, dog ikke enig i rapportens kritik.

»Helt grundlæggende mener vi, at vores træneruddannelser er rigtig gode. Nogle af de dygtigste idrætsfysioterapeuter herhjemme har udviklet uddannelserne og underviser på dem, så jeg er meget tryg ved dem. Det spørgsmål, man kan stille, er, om der er nok, som kommer igennem de her uddannelser,« siger hun.

Hun er dog glad for, at rapporten sætter fokus på det vigtige i rigtig træneruddannelse og træning.

»Men der er mange trænere, som arbejder på frivillig basis, der stilles mange krav til dem, og vi må også passe på, at vi ikke tager livet af frivilligheden ved at stille for store krav. Men det fritager naturligvis heller ikke nogen fra et ansvar, når man siger, at det foregår på frivillig basis,« siger Nina Bundgaard.

Det er op til den enkelte idrætsforening at uddanne sine trænere, men Nina Bundgaard nævner, at Dansk Idrætsforbund også vil nærlæse rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse.

»Hvis der er noget, vi synes er vigtigt, så er det at begrænse antallet af idrætsskader, for én ting er, at det koster samfundet mange penge, men der er jo også alle de personlige omkostninger ved at blive skadet. Vi er naturligvis interesseret i alt, hvad der kan være med til at forbedre det danske idrætsforeningsliv.«