Giv mig et rigtigt marked

København har alt for få markeder, hvor man kan købe råvarer til at lave mad af, og alt for mange steder, hvor man kan købe streetfood, der altså ofte bare er fastfood i nye forklædninger, serveret på Berliner bænke og med vin i plastickrus til.

Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Toves Galleri, byens mærkeligste butiksarkade, ligger meget tæt på, hvor jeg bor. Lige nu står den tom, men går det, som en flok investorer håber, bliver den til West Market sidst på sommeren. Et mad- og streetfood-marked lyder de første meldinger.

Jeg håber på det første, men frygter det sidste. For København har alt for få markeder, hvor man kan købe råvarer til at lave mad af, og alt for mange steder, hvor man kan købe streetfood, der altså ofte bare er fastfood i nye forklædninger, serveret på Berliner bænke og med vin i plastickrus til.

Det kan være fint nok, og jeg glæder mig f.eks. til at besøge Stedsans i Torvehallerne, hvor ideerne fra Stedsans på Østerbro og grønthandlen Din Baghave er blevet til hurtig mad til en lav pris, men langt det meste af den mad, jeg spiser, laver jeg i mit eget køkken. Jeg har hverken tid eller råd eller lyst til at spise ude hele tiden, og vigtigst: jeg vil gerne kunne spise godt hjemme.

Jeg gør, hvad jeg kan, for at opstøve det. Jeg får af og til grøntsagssække fra Søren Wiuff, jeg tjekker supermarkeder, jeg går i Torvehallerne, men specielt lokalt er det jo ikke, og priserne er for høje i forhold til kvaliteten, når man zigzagger gennem flokkene af feststemte typer, der drikker vin og spiser snacks, og jeg bliver ærlig talt så træt, når slagteren forsøger at sælge mig en færdig rullepølse, når jeg beder om et slag.

Jeg lokker kokkevenner til at købe en ekstra portion hjem til mig, jeg har et kort til Inco, og jeg glæder mig til, at vores nyttehave igen giver tomater i drivhuset. Jeg klarer mig, det går jo, men jeg synes, det er bedrøveligt, at der i gåafstand fra mig er to steder, hvor der er blevet etableret streetfood-markeder og ingen steder, jeg kan købe grøntsager. Jeg vil have asparges, ikke skåle med en hipster, der spiser tacos.

Derfor ønsker jeg mig et rigtigt madmarked, hvor jeg kan købe råvarer: æg, der smager godt og med smuk blomme, grøntsager, der er friskhøstet og dyrket af en landmand, der kan se mig i øjnene, når han fortæller om sine ansattes vilkår.

Jeg vil gerne købe kød fra fritgående dyr, friske fisk, som er fanget af folk, der ikke er grådige røvhuller med ækle trawl, smør, der smager af noget, nykværnet mel, bundter af krydderurter ... Ikke streetfood, bare råvarer, der kan blive til dejlig mad hver eneste dag.

Er det for meget at bede om?