Gentest kan vise, hvordan du skal træne

Med en gentest kan du nu skræddersy dit fitnessprogram efter selve livets grundsten, DNA. Nogle forskere ser det endnu som en gimmick, men de fleste spår tendensen en stor fremtid.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan kan det være? Hvorfor skal din træningsmakker bare se på en vægtstang eller stepbænk for at blive stærkere, mens du konsekvent okser med maskinens laveste indstillinger? Hvordan kan din kæreste hver morgen kværne kilometer efter kilometer på en diæt af Frosties og pizza, når du selv døjer med skader og sidedeller trods din strikse paleo-diæt?

Svaret ligger måske i jeres gener.

Sammen med vores livsstil og miljø afgør den genetiske arvemasse vores søvn, stofskifte, sportsresultater og risiko for skader. Blandt meget andet. Men hvor livsstil og omgivelser er til at måle og veje for de fleste, aner langt de færreste motionister i dag ikke, hvordan deres arveanlæg ser ud.

Det faktum er til gengæld under udvikling. For med stadigt større forskning og fortsat faldende priser på en gentest, er det nu muligt for privatpersoner genetisk at kortlægge alt fra sygdomme til stamtræ. Heriblandt også sportsevner og skjulte talenter.

»Lige nu kan du måle, hvor langt du løber, eller hvilken sandwich, du spiser, men i forhold til dine gener, er det rent gætværk, hvad der virker. Det vil vi lave om på med vores test,« siger Yusufa Sey.

Han er iværksætter og administrerende direktør i den danske opstartsvirksomhed, AthGene, der tilbyder en genetisk fitnesstest. Sammen med informationer om dine mål og livsstil vil virksomheden i fremtiden tilbyde fitnessprogrammer, der er så personligt skræddersyet, som det nærmest er muligt. Og ligesom resten af den genetiske forskning, forventer AthGene kun, at deres produkt bliver mere præcist og brugbart, efterhånden som flere brugere kommer til.

Sportsforbund bruger gentest

I udlandet bruges gentest allerede af sportsforbund, som ønsker at give atleterne den mest optimale træning og forberedelse. For eksempel i Australien. Herhjemme holder Team Danmark også øje med udviklingen, men er stadig skeptisk.

»Én ting er at kunne identificere nogle egenskaber med en gentest – som endnu er på et meget simpelt niveau – en anden ting er, om det egentlig kan bruges i et samfund som det danske. Vi går ikke til sport for at overleve, men mest for at have det sjovt,« siger fysisk træner Thue Kvorning.

»Med et trænet øje skal du heller ikke kigge længe på et ungt menneske eller barn, en fodboldspiller eller håndboldspiller, for at finde ud af, hvilken kasse de er i genetisk. Om det er dem, der kan springe og kaste hårdt, eller om det er en af dem, der kan løbe solen sort. Ikke bare ud fra hvordan de opfører sig, men også fra blandt andet muskelaftegninger.«

Thue Kvorning vil ikke vil afvise, at gentests i fremtiden kan komme i spil hos Team Danmark. Men det kræver stadig, at teknologien og forskningen bag bliver bedre og mere brugbar for eliteforbundet.

I Dansk Rugby Union ser man til gengæld allerede nu nærmere på mulighederne. I samarbejde med AthGene gentestes spillerne i øjeblikket med henblik på at kunne bekræfte og forbedre resultaterne fra eksisterende metoder. Og sportschef og landstræner Mikael Lai Rasmussen mener ikke, at det skader at eksperimentere med teknologien.

»Vi kan blive klogere på elitespillerne, og de kan blive klogere på sig selv. Vi baserer selvfølgelig stadig vores træning på andet end gener, men jeg er også overbevist om, at indsamling af data er en hjælp. Der kommer mere af det, og det bliver mere tilgængeligt. Jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før koblingen mellem en gentest og dit træningsprogram bliver bedre og mere udviklet,« siger Mikael Lai Rasmussen.

Kendskab til DNA løser ikke alt

Man behøver nu hverken være eliterugbyspiller eller eliteatlet for at blive gentestet. Også motionister kan med de stadigt mere billige og tilgængelige tests lege med. Ifølge ernæringsekspert Umahro Cadogan, som af og til selv benytter gentests i sine behandlinger, skal man dog ikke tro, at kendskab til ens DNA løser alt.

»Det er jo klokkeklart, at alle har det bedre af flere grøntsager, at motionere, sove godt, ryge mindre, lade være med at drikke og så videre. Det er fundamental og uforanderlig sundhed for alle. Har man ikke styr på de ting, giver informationer og testresultater ikke meget mening,« siger Umahro Cadogan.

Til gengæld er gentests gode til at give praj om justeringer, forklarer han. For eksempel hvordan specifikke næringsstoffer, kosttilskud eller medicin fungerer på den enkelte persons biologi. Eller hvad der skal til for at blive den allerbedste udøver i en specifik sportsgren. Motionister råder han derimod til ikke at tage gentests alt for bogstaveligt. De viser blot det biologiske udgangspunkt. Han sammenligner det med, at generne tilbyder en pistol, mens miljø og livsstil trykker på aftrækkeren.

»Hvor vi er nu, kan en DNA-test være med til at vise forskellene i vores behov. Vi kommer aldrig derhen, hvor en gentest siger, at du aldrig skal løbe maraton, kun skal styrketræne eller være sprinter, eller at du bliver fed uanset hvad. Generne bestemmer ikke det hele, men de kan give nogle individuelle greb, som folk kan målrette deres tid og indsats efter,« siger Umahro Cadogan.

»Der er altså noget at komme efter, men det er et problem, når folk udråber det til det nye sort og hele regnbuen. Gentest er endnu et redskab blandt mange andre. Det fungerer rigtig godt, men kun der, hvor det er relevant og gør en forskel.«

Geners betydning skal afmysitficeres

Også fremtidsforsker Bogi Eliasen mener, at geners betydning skal afmystificeres og ses i et helhedsbillede. Han har tidligere stået bag en stor DNA-undersøgelse af den færøske befolkning og mener, at genetik for mange hænger sammen med forestillingen om at finde formlen på det perfekte menneske eller at skabe en superatlet.

»Se på en fodboldspiller som Ronaldo. Og så Messi. Ronaldo er den perfekte atlet, Messi er alt andet. Han var alvorligt syg som ung, måtte få væksthormoner og det hele. Men Messi har stadig været kåret til verdens bedste fodboldspiller oftere end Ronaldo,« siger han.

Genetikken handler altså ikke kun om det fysiske udtryk. Tværtimod står den menneskelige art stærkere med genetisk variation, understreger Bogi Eliasen. Når det er sagt, følger der dog forskellige fordele med forskellige gener.

»Da Holland pludselig blev europamestre i volleyball for 20-25 år siden, kom de fra ingenting. Man spurgte træneren om hemmeligheden, og han svarede: »Det er nemmere at lære en høj spiller at smashe, end det er at lære en lav spiller at hoppe højere«,« fortæller Bogi Eliasen.

»Så til en vis grad handler det om udvælgelse. Nogle ting kan du godt spore genetisk.«