Gang i DEN GULE ENKE

Champagnen flød, da Veuve Clicquot forleden fejrede 130-året for sin gule kendingsfarve med en række gule kunstinstallationer i New York og tre-liters flasker iklædt eksotiske, gule skind.

Foto: Veuve Clicquot Fold sammen
Læs mere

Fra en værtindes synspunkt var omgivelserne meget passende, da partyet ved navn Starlight Yellow for nylig gik i gang i 7 World Trade Center på Manhattan, og dresskoden for de inviterede gæster stod på festtøj og »et stænk af gult«.

New Yorks yellow cabs tog sig ud som pointillistiske gule prikker fra festens 52. etage, mens den synkende aftensol lagde sig som et gyldent slør over de ikoniske skyskrabere.

Indenfor gav Veuve Clicquots kældermester, Jacques Péters, smagsprøver på de ædle dråber bag de gule etiketter, som i år fejrer 130 år. En række glasmontrer viste eksempler på farven gul i alle sine afskygninger gennem historien. Fra guddommelig gul i Vatikanet, Asien og zartidens Rusland til farven gul, som den tredje chakra i den indiske naturmedicin, Ayurveda, som symbolet for selvsikkerhed og magt og den gule farves betydning i van Gogh, Kandinsky og Picassos værker.

»Nogle malere forvandler Solen til en gul plet. Andre forvandler en gul plet til Solen,« sagde Picasso, hvis værk i aftenens anledning blev gået i bedene af en række internationale kunstnere, der stod for de mest kreative indslag. Den franske illustrator-duo, Oliver Kuntzel og Florence Deygas, havde tegnet naivistiske, gule motiver på glasbygningens panoramavinduer, der indrammede New York som et overdimensioneret postkort. For duoen var New York en kvinde og stregerne hendes dekorationer »som når de oplyste broer ligner perlekæder i nattens mørke,« forklarede den kvindelige halvdel, Florence Deygas.

Den belgiske installationskunstner, Ann Veronica Janssen, havde skabt et rum med en tæt, gul tåge, som man kunne træde ind i, mens koreografen Christopher Caines havde skabt en ballet, som blev afsløret sammen med Veuve Clicquots seneste Jeroboam en tre-litersflaske, der til lejligheden var døbt Yellowboam og iklædt tre forskellige eksotiske skind alligator, rokke og struds. Pianisten, Maxence Cyrin, havde komponeret en ny champagnegalop akkompagneret af et gult lysshow, mens forfatteren Jay McInerney havde påbegyndt en novelle med gule undertoner om en nutidig enke, som gæsterne var inviteret til at skrive videre på.

Champagne er nemlig ikke blot champagne, men en hel livsstil, var budskabet. Og siden luksuskoncernen LVMH (Moët-Hennessy Louis Vuitton) i 1987 overtog familiefirmaet Veuve Clicquot Ponsardin bedre kendt herhjemme som Den Gule Enke er grænserne mellem kunst, design og champagne gradvis udvisket. Hvert år er der omkring fem lanceringer med nye vintage champagner og specielle forpakninger. Enken har optrådt i en tætsiddende gul våddragt, der holder champagnen kølig, og også i en création fra det florentinske modehus, Emilo Pucci. Karim Rashid designede i foråret en konversationssofa til lanceringen af Clicquots seneste roséchampagne, mens den art déco-inspirerede designer Andrée Putman har designet en firkantet isboks til Veuve Clicquots flagskib, La Grande Dame.

»Folk vil i dag købe special editions og sjældne udgaver. De vil have en oplevelse, når de køber champagnen,« fortæller firmaets kvindelige chef, Cécile Bonnefond, der også betegner sagaen om Veuve Clicquot som unik.

»Hvilket andet navn fra 1800-tallet eksisterer den dag i dag og er skabt af en kvinde?« spørger Bonnefond, der hvert år uddeler en kvindepris for at hædre la Veuve Clicquot som verdens første internationale forretningskvinde.

Legenden begyndte i 1798 i Reims, da Barbe Nicole Ponsardin giftede sig med den franske vinhandler, Francois Clicquot. Den unge og ukonventionelle kvinde nøjede sig ikke blot i rollen som hustru og mor, hun deltog også aktivt i vinhandlen. Da hendes mand pludselig døede efter syv års ægteskab, overtog hun forretningen, kun 27 år gammel.

På trods af, at det dengang var kutyme for en ung enke at vælge et tilbagetrukket liv, insisterede Madame Clicquot på at leve sit eget liv og at virkeliggøre sine visioner. Hun gjorde Clicquot Ponsardin til en succes i Europa og i det russiske zarhof, som var storaftagere af husets dengang søde champagne, og hun skabte tidligt husets motto »Kun én kvalitet, den bedste«.

Ikke kun indholdet, men også etiketterne var væsentlige. Madame Clicquot forstod mere end nogen anden betydningen af et elegant design. I 1814 skabte hun en ny etikette til årgangschampagnen fra 1811 for at fremhæve dens exceptionelle kvalitet. Le vin de la comète Kometvinen blev champagnens tilnavn, og symbolet på en komet findes i dag på flaskerne, ligesom et anker.

Farven gul så først dagens lys i 1870, fire år efter enkens død, og blev lanceret af hendes efterkommere. Etiketterne var emblem på en mere tør champagne rettet mod amerikanerne og briterne. I 1877 registrerede familien de gule labels i dag kendt som Yellow Label for at beskytte dem mod et stigende antal kopister.

I dag er den gule farve symbol på luksus, vovemod, energi og vitalitet, fortæller Bonnefond.

Som symbol for den franske art de vivre er Veuve Clicquot også blevet særdeles eftertragtet i nyrige lande som Kina, Japan og Rusland og i en så høj grad, at det ikke længere er muligt at imødekomme efterspørgslen.

Jacques Péters seneste kreation, Yellowboam, er en delikat komposition mellem druerne pinot noir, chardonnay og pinot meunier. For at skabe den berømte brutblanding udvælger Péters og hans vinhold druer fra omkring 60 landsbyer, overvejende Grand Crus og Prémier Crus. Hver enkelt cuvée bedømmes for deres særlige bidrag til blandingen, hvilket ifølge Péters er hemmeligheden bag Clicquots signaturstil.

Den gule farve kom egentlig til ved et tilfælde, da ingen andre vingårde brugte den. Madame Clicquot havde døbt sin datter Clémentine, som var navnet på en ny citrusfrugt med tyndt skind og en orange farve, der changerede over i det gule. Hun kunne ikke ane at hendes champagne og hun selv skulle blive kendt for den samme karakteriske farve.