Forudser influenzaepidemier før andre læger: Her er verdens mest besøgte doktor

Foto: Scanpix/Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi søger viden om sygdomme online og downloader sundheds-apps som aldrig før. Flere digitale muligheder er på vej. Læge advarer mod unødig sygdomsbekymring

Hver dag googler titusindvis af mennesker verden over symptomer på sygdomme. Og tallet vokser kraftigt, oplyser Google.

Netgiganten sætter ikke tal på, men interessen er så massiv, at Google i flere tilfælde har kunnet forudse influenzaepidemier før lægerne. Alene fordi internetbrugere verden over er begyndt at søge på symptomerne.

Log ind med B PLUS og læs mere om danskernes stigende brug af sundhedsapps og selvhjælp på internettet. Bliv klogere på de mange digitale muligheder og få en guide til hvad du skal undersøge, inden du selv kaster dig ud i selvhjælp.

Det får du:

  • Artikel: Nettet er verdens bedst besøgte læge
  • Guide
  • Artikel: Hvad fejler jeg i dag?

Vi søger viden om sygdomme online og downloader sundheds-apps som aldrig før. Flere digitale muligheder er på vej. Læge advarer mod unødig sygdomsbekymring

Hver dag googler titusindvis af mennesker verden over symptomer på sygdomme. Og tallet vokser kraftigt, oplyser Google.

Netgiganten sætter ikke tal på, men interessen er så massiv, at Google i flere tilfælde har kunnet forudse influenzaepidemier før lægerne. Alene fordi internetbrugere verden over er begyndt at søge på symptomerne.

Også herhjemme er søgninger på sygdomme og symptomer i kraftig vækst, oplyser Google. Interessen for at diagnosticere vores helbred ses også på en side som Netdoktor, der hele tiden vokser. Ligesom der dagligt kommer nye sundhedsapps til, som kan hjælpe med at teste og behandle f.eks. modermærkekræft. Og holde styr på både puls, depression og migræne.

Google satser på sundhed

Ifølge Google drejer én pct. af alle søgninger på nettet sig om sygdom. Det svarer til flere end 12 millioner søgninger om året. Den massive interesse har fået Google til at satse på sundhedsoplysning.

Internetgiganten er lige nu ved at rulle en ny funktion ud i USA, som skal gøre det lettere at bruge nettet som huslæge. Googler man f.eks. ‘enkeltsidet hovedpine’, får man straks en række sygdomme frem, som passer på netop dét symptom.

»Vi udtrækker nettets informationer om de lidelser, der muligvis kan forklare de symptomer, du har søgt på,« siger en talsmand fra Google Danmark.

»De data kombinerer vi med medicinske data af høj kvalitet for at identificere de mest relevante og sandsynlige lidelser, som så vises.«

Funktionen er endnu kun tilgængelig i USA, men det er meningen, at den også skal udbredes til resten af verden.

Flere eksperter advarer dog mod at stole blindt på den digitale doktor. Det gælder, uanset om det er apps eller internetsider. Kontrollen med dem er for ringe, lyder det bl.a. fra Forbrugerrådet Tænk.

Mens praktiserende læge Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, mener, at den overvældende mængde af digital sygdomsinformation gør os alt for fikserede på, om vi er raske nok.

»Der er opstået en voldsom sygdomsbekymring, bl.a. fordi mange markedsfører symptomer på nettet.«

GUIDE

​Der findes god og relevant sygdomsviden på en række hjemmesider. Men før du googler dine symptomer, bestiller en hjemmemåling af dit puls og blodtryk eller køber test på internettet, bør du tænke dig om.

Søg på anerkendte sider Vil du vide noget om en sygdom, så vælg sider fra en troværdig afsender. Sundhed.dk er den officielle danske sundhedsside, der giver råd om en række sygdomme og behandlingen af dem. De etablerede patientforeninger kan også formidle relevant sygdomsviden.

Vær kritisk

Mange debatfora og mere tvivlsomme hjemmesider kommer med anbefalinger, som ligger langt fra de officielle. Siderne kan være fyldt med mirakelhistorier om, hvordan patienter er blevet raske uden om deres egen læge eller hospitalet. Husk: Lyder noget for godt til at være sandt, er det som regel tilfældet.

Kan du bruge resultatet

Flere bestiller en gentest online for at kende deres gener og sygdomsrisiko. Men der er mange usikkerheder ved testene. For det første er det kun en mindre del af dine gener, som bliver undersøgt. Du kan altså få en falsk tryghed. For det andet, er det ikke kun dine gener, som afgør, om du bliver syg. Din egen adfærd og dit miljø spiller også en væsentlig rolle. For det tredje er det ikke altid troværdige leverandører, som står bag. For det fjerde og måske vigtigst: Hvad vil du bruge testresultatet til? Hvad vil du f.eks. gøre, hvis testen viser, at du har høj risiko for at få en sygdom, som ikke kan helbredes?

Test kan ikke stå alene

Du kan teste mange sygdomme og symptomer online, men du kan ikke med en onlinetest afgøre, at du f.eks. er deprimeret, stresset, eller har for lavt stofskifte. Du kan få en fornemmelse af, at det er en mulighed, men det kræver en læge at stille en diagnose. Mange tilstande kan have samme symptomer uden at have samme årsag.

Mål dig med måde

Det kan være interessant at føle din hvilepuls, dit søvnmønster, din daglige aktivitet og alt muligt andet, som diverse fitnessapps og gadgets kan hjælpe dig med at overvåge. Men husk, at du ikke bliver rask af at måle dig selv. Der kan være store individuelle forskelle – også på dagen, men samler du data om dig selv gennem længere tid, kan det i nogle tilfælde være en hjælp for din læge.

Find en god læge

Intet site kan erstatte en læge, som du har tillid til. Han eller hun kan bedre end nettet vurdere, om du har grund til bekymring for sygdom. Men husk: Tillid går begge veje. Du skal også turde stole på lægens vurdering og være åben, så lægen har en chance for at hjælpe dig.

Hvad fejler jeg i dag?

Hjemmetest, googlesøgninger og apps kan hjælpe med at tage temperaturen på vores sundhed. Men lad lægen stille diagnosen, opfordrer eksperter

Er du deprimeret? Stresset? Særligt sensitiv? Syg i stofskiftet?

Tag en test på nettet. Eller køb en gentest online, og tjek om du er disponeret. Er du bekymret for din sundhed, kan du måle dit blodtryk og tjekke dig selv for modermærkekræft – med en app.

Vi ikke bare søger information om sygdomme på nettet. Vi forvandler i stigende grad også informationen til diagnoser. Men resultatet er langtfra altid korrekt.

Ofte møder de danske læger patienter i deres konsultation, som er bekymrede uden grund. Eller som har stillet en diagnose hjemmefra, og bliver vrede, hvis lægen ikke er enig.

Praktiserende læge Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, er kritisk over for udviklingen.

»Alt for meget information er af dårlig kvalitet. Det er med til puste til en bekymring, som lægger pres på sundhedssystemet. Vi kan ikke måle og teste os raske, men nogle gange virker det, som om folk tror det.«

Unødig bekymring

Han mener, at budskaber som: ’Jo før, desto bedre’ og ’Hellere en gang for meget til lægen end en gang for lidt’ kan give unødvendigt pres og bekymring.

»Nogle gange skal man faktisk vente og se, om ikke symptomerne går i sig selv igen. De fleste symptomer er tegn på noget midlertidigt. Men når man søger på nettet, kan man godt få et andet indtryk,« siger han.

Hos Forbrugerrådet Tænk er sundhedspolitisk seniorrådgiver Sine Jensen kritisk over for både sundhedsapps og muligheden for at teste og diagnosticere sig selv. Især mener hun, at kontrollen med udbyderne er for lemfældig.

»Ofte aner man ikke, hvem der står bag, og om det overhovedet er lægeligt forsvarligt,« siger hun og henviser til undersøgelser om, at en række sundhedsapps er udviklet af teknikere uden lægelig baggrund. Masser af potentiale

Men både Sine Jensen eller Anders Beich erkender, at man kan finde god viden på nettet. Det svære er at finde frem til den rette viden og at bruge den rigtigt.

»Tror man, at man lider af en alvorlig sygdom, skal man gå til sin læge i stedet for at bruge en app eller tage en test online, der kan være misvisende,« siger Sine Jensen.

Hun bakkes op af Lægemiddelstyrelsen, der flere gange har opfordret danskerne til at være kritiske over for sundheds-apps.

Professor i almen medicin Carsten Obel, der er direktør i Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet, mener det er ærgerligt, hvis de negative sider af danskernes lyst til at søge information og teste sig selv forhindrer nytænkning.

Han har bl.a. fulgt udviklingen af appen Skinscan, der kan afsløre modermærkekræft ved hjælp af mobiltelefonens kamera. Appen er blevet kritiseret for at kunne give brugerne en falsk tryghed, men Carsten Obel mener, at man skal se det fra en anden vinkel.

»Der er uden tvivl nogle som ikke får taget sig sammen til at gå til lægen, men som faktisk er syge, så potentialet er der for, at hudkræft i nogle tilfælde opfanges tidligere. Men appen kan give både falsk tryghed og bekymring. I hvilken grad får vi kun et godt bud på ved at undersøge det.«

Appen Skinscan blev downloadet over 40.000 gange den første uge, og interessen øger behovet for at udvikle teknikken på en god og tryg måde, mener han.

»Teknikken er jo kommet for at blive. Vi kan enten lade, som om den ikke er der, eller vi kan forske i, hvordan vi kan bruge den bedst muligt. Men vi kan ikke tage udviklingen alvorligt ved at lukke øjnene for den.«