Fem minutters løb er nok

Helt ned til fem minutters løb om dagen kan have samme positive effekt som en længere løbetur. Det viser et nyt amerikansk studie.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Næste gang du løber efter bussen eller tumler stakåndet med din datter på legepladsen, kan du glæde dig over, at din sundhed hastigt nærmer sig en supermotionists. Et nyt amerikansk studie viser nemlig, at helt ned til 5-10 minutters løb om dagen markant nedsætter risikoen for at udvikle livsstilssygdomme og dø i utide. Særligt hjerterelaterede sygdomme får baghjul af blot en håndfuld minutters dagligt løb.

Undersøgelsen, der er foretaget på en række amerikanske universiteter, underbygger den seneste tids fokus på, at relativt korte perioder med intensiv træning kan have stor sundhedsgavnlig effekt. De amerikanske forskere håber, at studiet vil motivere stillesiddende personer til at kridte løbeskoene.

God effekt

»Selv det at løbe forholdsvis lidt, har en gevaldig effekt,« siger klinisk professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen ved Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

Undersøgelsen, som bl.a. Iowa State University, University of South Carolina og Pennington Biomedical Research Center står bag, er netop offentliggjort i The Journal of the American College of Cardiology.

Igennem 15 år er 55.137 raske mænd og kvinder i alderen 18 til 100 år blevet undersøgt. De har selv skullet rapportere deres løbevaner, og omtrent en fjerdedel har betegnet sig selv som løbere.

I de mellemliggende 15 år er næsten 3.500 af forsøgspersonerne døde, særligt på grund af hjertesygdomme, men løberne har vist sig langt mere modstandsdygtige. Tallene viser, at løberne har 45 pct. lavere risiko for at få hjertesygdomme, og 30 pct. mindre risiko for alle andre former for dødsårsager, end de stillesiddende forsøgspersoner. Og det er selv, når forskerne tager højde for overvægt og rygning.

Den samlede gevinst lyder på i gennemsnit tre års længere liv, og resultaterne viser, at den ekstra tid ikke nødvendigvis er gået med ture omkring søen eller på maratondistancen. De forsøgsdeltagere, der brugte timevis på den faste løberute eller kæmpede indædt for at barbere sekunder af kilometertiden, opnåede kun lidt større sygdomsforebyggende effekt end de løbere, der tog en daglig joggingtur på 5-10 minutters tid.

Maner til besindighed

Bente Klarlund Pedersen vurderer, at undersøgelsen er seriøs, men maner til besindighed omkring effekten af den korte træningstid. Man kan ikke stole fuldt ud på resultaterne, fordi de er selvrapporteret, siger hun. Sundhedseksperten forklarer, at det eksempelvis kan være svært for løberne i forsøget at huske, hvor længe de præcist har løbet. Og man kan ikke vide, om de gennemsnitlige 5-10 minutter om dagen i virkeligheden er to ugentlige ture på 25 minutter.

»Jeg er bange for, at folk vil tro, at alt over fem minutter er spild af tid. Det er det ikke. Selv om forsøget her er interessant, må man stadig forholde sig til den øvrige forskning, der viser, at jo mere, jo bedre – indtil en vis grad. Men der er ingen tvivl om, at lidt løb er bedre end intet. Det vigtigste er at få pulsen op,« siger hun.

Forsøget er dog ifølge Bente Klarlund Pedersen med til at bevise effekten af højintens træning i korte perioder. Om det er i form af kapgang eller decideret sprint, afhænger af ens personlige niveau. Både syge og raske har gavn af at få sved på panden.

I øjeblikket anbefaler Sundhedsstyrelsen 30 minutters daglig motion, hvoraf mindst to gange 20 minutter om ugen skal være intensive. På baggrund af det nye amerikanske studie, og fordi langvarig højintens træning øger risikoen for skader, foreslår Bente Klarlund Pedersen, at man også kan lade fem minutter intens træning indgå som fast daglig bestanddel af de moderate 30 minutter.