Fantastisk eller fanatisk? ’Skru helt ned for kød og mælk’ lyder budskabet i bestseller-bogen ’The China Study’, der netop er udkommet på dansk

Spis frisklavet plantekost. Så slipper du for at holde øje med vægten, og du sænker din risiko for at blive ramt af kræft, hjertesygdom, diabetes, fedme og andre livsstilssygdomme.

Det er hovedbudskabet i den internationale bestseller-bog ’The China Study’, der er solgt i over 1 million eksemplarer i 20 lande, og som netop er blevet oversat til dansk med titlen ’Kinastudiet’. Eller ’endelig oversat til dansk’, som overlæge på Rigshospitalet Mikael Bitsch siger.

»Bogen er en klassiker indenfor ernæring, som bør læses af alle, der beskæftiger sig med sundhed og ernæring – og den kan med stor fordel læses af alle, der ønsker at leve et langt liv,« siger han.

Log ind med B PLUS og læs mere om den nye kostbibel, der lover et længere og sundere liv og deler vandene i to.
Vurdér selv, er det fantastisk eller er det bare fanatisk?

Det får du:

• Artikel: Kost der giver dig et langt liv
• ​Dårlig kost: Det gode, det onde og det grusomme
• Gode råd: Seks næringstoffer du skal sørge for at få nok af, hvis du dropper kød- og mælke-produkter

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her

Fantastisk eller fanatisk? ’Skru helt ned for kød og mælk’ lyder budskabet i bestseller-bogen ’The China Study’, der netop er udkommet på dansk

Spis frisklavet plantekost. Så slipper du for at holde øje med vægten, og du sænker din risiko for at blive ramt af kræft, hjertesygdom, diabetes, fedme og andre livsstilssygdomme.

Det er hovedbudskabet i den internationale bestseller-bog ’The China Study’, der er solgt i over 1 million eksemplarer i 20 lande, og som netop er blevet oversat til dansk med titlen ’Kinastudiet’. Eller ’endelig oversat til dansk’, som overlæge på Rigshospitalet Mikael Bitsch siger.

»Bogen er en klassiker indenfor ernæring, som bør læses af alle, der beskæftiger sig med sundhed og ernæring – og den kan med stor fordel læses af alle, der ønsker at leve et langt liv,« siger han

Bogen er skrevet af en af USAs førende ernæringsforskere T. Colin Campbell, der står bag en omfattende undersøgelse af ernæring blandt 6.500 kinesere, hvor sammenhænge mellem sundhed, sygdom og kost blev kortlagt. Bogen gennemgår derudover en bred vifte af vestlige forskningsresultater – og det samlede billede viser, at plantekost giver et bedre helbred end animalske produkter som kød, mælk og æg.

Mad som medicin

Selvom madvanerne i Kina ligger langt fra, hvordan vi spiser i Vesten, er resultaterne så overbevisende, at man må tro på en sammenhæng mellem kost, livsstil og sundhed, mener Mikael Bitsch.

Efter et møde med T. Colin Campbell i 2008 satte Mikael Bitsch sammen med en lille forskningsgruppe nogle danskere med type 2-diabetes på en grøn kost uden animalske produkter. Resultaterne var overbevisende og viste, at mad kan anvendes som medicin. På den baggrund skrev Mikael Bitsch bogen ’Det helbredende køkken’.

Den samme undersøgelse er foretaget i USA på en meget større gruppe diabetespatienter og med samme positive resultat. En udelukkende plantebaseret kost nedbringer diabetespatienternes brug af medicin, stabiliserer blodsukkeret og resulterer i en række andre sundhedsmæssige effekter.

Artiklen fortsætter under billedet

Dødens pølse

Det er blot nogle af de studier, der, siden bestseller-bogen blev udgivet for 10 år siden, har underbygget konklusionerne i ’Kinastudiet’. Senest har WHO udnævnt spegepølsen til ’dødens pølse’, fordi forarbejdet kød øger risikoen for tarmkræft. Og det har da også smittet af på forbrugerne, hvor hver tredje dansker ifølge en Gallup-undersøgelse i Berlingske spiser mindre kød i dag end for to år siden.

Det er en positiv udvikling, mener ernæringsekspert Per Brændgaard, der er cand.scient. i human ernæring.

»Vi har i nogle år haft et for ekstremt fokus på at spise masser af kød og proteiner,« siger han.

Alligevel er han ligesom flere amerikanske eksperter skeptisk i forhold til at springe 100 procent med på ’Kinastudiet’s konklusioner.

»Vi skal passe på, at vi ikke går for meget i den anden grøft. Når det er sagt, bør vi helt sikkert skære ned på mængderne af kød,« siger han

Og han deler da også ’Kinastudiet’s teori om, at årsagen til, at vi spiser så mange animalske produkter, skal findes i fødevareindustrien.

»Min opfattelse er, at kød- og mælkeproducenter på et globalt plan har mange penge, som de kan bruge på forskning og PR, der påvirker folks holdninger,« siger Per Brændgaard.

Nye kostanbefalinger

Det er en anden ernæringsekspert, Preben Vestergaard Hansen, der underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Metropol, enig i.

»Vi er et landbrugsland, hvor vi er flasket op med, at vi skal drikke mælk,« siger han.

Når mælk og kød er så stor en del af vores kultur, er vi også nødt til at lave kostanbefalinger, som både ud fra et sundhedsperspektiv - men også et kulturelt og sociologisk perspektiv - giver mening.

Preben Vestergaard Hansen deler kosten op i tre dele: Det vi får fra planter, det vi får fra havet og det såkaldt animalske, som vi får fra dyr.

»Og der er ingen tvivl om, at hvis du fjerner den animalske del helt, så vil vi leve et længere og sundere liv,« siger han.

Dermed fjerner man nemlig en stor del af den mættede fedt samt salt. Dog skal man være opmærksom på at få dækket behovet for næringsstoffer fra andre kilder.

»I Danmark får vi f.eks. 60 procent af kalken gennem mælkeprodukter, så hvis man dropper det, skal man sørge for at få kalk gennem andre kilder,« siger han.

Generelt mener han nu ikke, at man skal blive for fanatisk med sin kost.

»Vi skal ikke sidde i hver sit sundhedstempel. Der er altså også andre vigtige ting i livet,« siger han.

Dårlig kost: Det gode, det onde og det grusomme

DET GODE - Dette må du spise uhæmmet meget af:

• Frugt (uforarbejdet)
  Æble, banan, blåbær, tranebær, grapefrugt, kiwi, citron, mango, appelsin, papaya, pære, hindbær, jordbær, vandmelon.

• Grøntsagsfrugter
  Avocado, squash, agurk, aubergine, peberfrugt, oliven, græskar, tomat.

• Grøntsager
  Kåltyper som broccoli og blomkål. Blad- og stængelgrøntsager som artiskok, asparges, bladselleri, spinat, persille. Rodfrugter som gulerødder, hvidløg, ingefær, løg, kartofler, radisser.

• Bælgfrugter
  Alle typer bønner og linser.

• Nødder og frø
  Mandler, cashew, kokos, hassel, peanut, pistacie, valnødder, sesamfrø, solsikkefrø, hørfrø

• Krydderurter
  Basilikum, koriander, dild, mint, oregano, persille, rosmarin, salvie, estragon, timian.

• Fuldkorn
  Byg, boghvede, majs, hirse, quinoa, rug, brun ris, spelt, hvede, bulgur.

DET ONDE - Nedenstående skal du prøve at begrænse:

• Raffinerede kulhydrater
  Pasta (gælder ikke fuldkornsprodukter), kiks, hvidt brød, kager.

• Fisk
  Torsk, laks, tun.

• Vegetabilske olier
  Majsolie, olivenolie.

DET GRUSOMME - Nedenstående skal du  prøve helt at undgå:

• Kød
  Alle former for kød, inklusive fars.

• Mejeriprodukter
  Ost, mælk, yoghurt, creme fraiche, smør.

• Fjerkræ
  Kylling, kalkun.

• Æg
  Alle

Kilde: Ernæringsekspert, Preben Vestergaard Hansen, der underviser på Ernærings- og sundhedsuddannelsen på Metropol.