Få potensen igen uden medicin: Ny og effektiv behandling hjælper mænd

Impotens er en hyppig følgesygdom, hvis du er blevet opereret for prostatakræft eller lider af diabetes. Ny behandling med stamceller kan give tre ud af fire potensen igen.

Der er håb forude, hvis du lider af impotens, hvor de gængse behandlingsmuligheder som f.eks Viagra, injektionsbehandlinger og en indopereret pumpe ikke virker.

Det gælder ifølge Søren P. Sheikh, der er professor og ledende overlæge på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital, over halvdelen af de patienter, der er blevet impotente på grund af eksempelvis prostatakræft. I 2014 blev der konstateret 4.581 nye tilfælde af prostatakræft, og 1.084 blev opereret, og ud af dem var der kun 30 procent, der fik potensen tilbage.

Søren P. Sheikh står imidlertid i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der viser, at det faktisk er muligt at give tre ud af fire kræftopererede mænd potensen tilbage ved hjælp af stamceller.

LOG IND PÅ B PLUS og læs hele artiklen om den nye behandling.

Det får du:

  • Artikel: Få potensen igen uden medicin
  • Guide: Andre behandlingsmuligheder
  • Fakta: Hvem kan have gavn af denne behandling?
  • Grafik: Sådan udføres behandlingen

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Impotens er en hyppig følgesygdom, hvis du er blevet opereret for prostatakræft eller lider af diabetes. Ny behandling med stamceller kan give tre ud af fire potensen igen.

Der er håb forude, hvis du lider af impotens, hvor de gængse behandlingsmuligheder som f.eks Viagra, injektionsbehandlinger og en indopereret pumpe ikke virker.

Det gælder ifølge Søren P. Sheikh, der er professor og ledende overlæge på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital, over halvdelen af de patienter, der er blevet impotente på grund af eksempelvis prostatakræft. I 2014 blev der konstateret 4.581 nye tilfælde af prostatakræft, og 1.084 blev opereret, og ud af dem var der kun 30 procent, der fik potensen tilbage.

Søren P. Sheikh står imidlertid i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der viser, at det faktisk er muligt at give tre ud af fire kræftopererede mænd potensen tilbage ved hjælp af stamceller.

Kroppens egne reservedele

Stamceller har den egenskab, at man kan flytte dem og lade dem reparere skader et andet sted i kroppen. De er så at sige vores egne reservedele.

»Man laver en fedtsugning fra patientens mave, hvorefter man kan isolere stamcellerne, som man behandler i et par timer, inden man sprøjter dem ind 5-6 steder i svulmelegemerne på begge sider af penis. Man sætter hermed gang i kroppens egen helingsproces, og stamcellerne erstatter over tid de syge celler i penis og reparerer de nerver, der er blevet beskadiget, og som er afgørende for at kunne få rejsning,« forklarer Søren P. Sheikh.

At være impotent kan ifølge ifølge Peter Lyngdorf, der er speciallæge i kirurgi og urologi og indehaver af Klinik for seksuelle dysfunktioner, have store konsekvenser - både for den enkelte og for parforholdet.

Skader selvtilliden

Det går ud over selvtilliden, ligesom mange føler sig mindre tiltrækkende og i værste fald kan udvikle en depression.

Det er dybt frustrerende, når potensen svigter - og det sker for ganske mange. Således har hele 30 procent af alle mænd i 40erne svært ved at gennemføre et samleje. Impotens ses hyppigere hos mænd med forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal, men også rygning og et stort alkoholforbrug øger risikoen for impotens. Ligesom altså også sygdomme som diabetes og prostatakræft.

»Er du 70 år, gør det måske ikke så meget, men er du 40 år, kan det være et stort problem. Og de patienter, jeg møder, er naturligt nok ivrige efter at få gjort noget ved det. De kan være bange for at miste deres partner, og for at undgå pinlige situationer og for at beskytte sig selv kommer nogle mænd til at skubbe deres partner væk, hvilket i værste fald kan få hende til at tro, at han ikke længere elsker hende eller har fundet en anden,« siger Peter Lyngdorf.

Hver anden har problemer

Han har lavet en undersøgelse blandt 7.000 mænd, der viste, at hver anden mand mellem 40 og 80 år havde problemer med potensen i større eller mindre grad. Årsagerne var mange, men impotensen kan blandt andet skyldes nedsat blodtilførsel på grund af forkalkning, men også mange typer medicin kan fremprovokere potensforstyrrelser. Det gælder især medicin mod forhøjet blodtryk, men også anabole steroider kan gå ud over potensen.

»Undersøgelsen viste, at hver sjette var fuldstændig impotent. Og det siger næsten sig selv, hvordan det føles. Det ligger i ordet impotent, der betyder afmægtig, og det er en meget god beskrivelse af den følelse, en mand med rejsningsproblemer oplever. Han er ikke længere den kraftkarl, han var tidligere, når han ikke formår at opnå og opretholde en rejsning,« siger Peter Lyngdorf.

30 procent af alle mænd, der lider af diabetes og samtidig har potensproblemer, har ligesom kræftpatienterne ingen gavn af den traditionelle behandling.

Men ifølge Søren P. Sheikh har den nye behandling virket på 73 procent af patienterne, og indtil videre har virkningen af behandlingen holdt i et år. Og han vurderer, at behandlingen vil virke lige så godt og måske endda endnu bedre på diabetespatienter, da de i modsætning til kræftpatienter har intakte nerveforbindelser, der nemmere kan påvirkes.

Gode muligheder

»Men denne potens er selvfølgelig udsat for de samme strabadser som den almene, og det vil sige, at eksempelvis aldring også her vil spille en rolle i forhold til virkningen,« siger Søren P. Sheikh, der forventer, at den nye behandling vil være et tilbud i løbet af 2017.

Peter Lyngdorf fortæller, at der er patienter, han ikke kan hjælpe, og som formentlig for nogles vedkommende vil kunne have gavn af den nye behandling med stamceller, men han understreger, at der generelt er gode behandlingsmuligheder, og at det er muligt at hjælpe rigtig mange.

Hans erfaring er dog, at mange mænd venter i flere år, før de går til læge, men faktisk viser undersøgelser, at 74 procent får mere livskvalitet og hele 85 procent oplever en gavnlig virkning på parforholdet, når de får taget hul på problemet, så det er bare med at komme af sted.

Guide: Andre behandlingsmuligheder

Mange mænd lider af impotens og jo ældre, du bliver, jo større er risikoen, men faktisk findes der en række behandlingsmuligheder, der kan afhjælpe problemet og give dig sexlivet tilbage.

En række forhold er afgørende for, hvilken behandling, der er den rette for dig. Du skal derfor igennem en grundig undersøgelse, for at finde ud af, hvad der ligger til grund for impotensen, inden behandlingen kan sættes i gang.

Det er blandt andet afgørende om blodkar og nerver virker normalt. Om du har fået fjernet prostata, om din evne til at få rejsning er nedsat eller helt væk, ligesom det er vigtigt at få afklaret, om impotensen har en fysisk forklaring eller skyldes noget psykisk.

Viagra, Cialis og Levitra

Tabletbehandlingen kan anvendes til alle typer af impotens, dvs. ligegyldigt hvad årsagen til problemet måtte være. Dog virker Viagra kun, hvis såvel nerver som blodkar fungerer. Lider du af smerter i brystet og bliver behandlet med nitroglycerin-holdige præparater, kan du ikke blive behandlet med disse tre tabletter, da det medfører risiko for blodtryksfald.

Overordnet vil disse piller virke på ca. 70 pct. af alle patienter.

Uprima

Uprima er også en tablet til behandling af potensforstyrrelser. Den bedste virkning ses hos patienter med lette potensforstyrrelser.

Der kan forventes effekt hos mellem 30 og 40 pct. af patienterne.

Injektionsbehandling

Ved denne behandling indsprøjtes det aktive stof direkte i svulmelegemerne i penis. Der kan forventes at 75 – 80 pct. af patienterne vil have gavn af stoffet.

ESWT

Behandlingen foregår ved at der anbringes et trykbølgehoved – på størrelse med en tennisbold – på svulmelegemerne på penis. Herefter sendes trykbølger mod svulmelegemerne, og det vil medføre dannelse af nye blodårer. Behandlingen skal udføres ca. 10 gange, og den er ganske smertefri.

ESWT kan i de fleste tilfælde erstatte tabletbehandling.

Penisproteser

Hvis ingen af ovenstående behandlingsmuligheder har effekt eller findes uacceptable, vil sidste mulighed være indsættelse af penisprotese. Det er en udpræget specialist-opgave og kræver nøje undersøgelse og vurdering af patienten, inden det kan komme på tale.

Kilde: Peter Lyngdorf