Få en robust hjerne

Du har sikkert hørt til hudløshed om, hvordan du kan styrke din krop med forskellige øvelser, slankekure og træningsprogrammer. Men når det gælder mental sundhed, står de fleste af. Der er hjælp at hente i en ny bog.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kender det alle sammen: Med et fuldtidsjob, børn, hus og ægtefælle kan det nogle gange være svært at overskue hverdagen. Og hvis man oven i det hele bliver ramt af en skilsmisse, fyring eller sygdom, kan det for alvor få klappen til at gå ned. Men inden man kommer så langt, kan man forberede sig mentalt på at tackle stress, modgang og udfordringer, så man kan trives – også når livet er svært.

»Det væsentligste er ikke, at livet rummer kriser. Det er, hvordan vi reagerer, når krisen rammer. Står vi fast, eller bliver vi væltet?« Sådan lyder det i Louise Luxhøis nye bog »Mental topform«, som indeholder værktøjer til at komme lettere gennem skilsmisser, stress, fyring, sygdom, dødsfald og alt andet, der kan vende op og ned på livet.

Bogen er blot en ud af et stigende antal bøger om mental fitness, og forskning peger da også på, at hjernen er et foranderligt organ, der livet igennem påvirkes og forandres af vores oplevelser og erfaringer.

»Vi lever i et samfund, hvor det hele går så hurtigt i tempo, at det er fuldstændig ude af kontrol. For mig at se står vi på en brændende platform med stress, og hvis vi ikke reagerer på det snart, vil vores samfund gå fuldstændig i stå inden for 15 år. Folk begynder allerede i dag at blive langtidssyge med stress, og det gør det svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet,« siger Louise Luxhøi.

I Danmark lider 250.000-300.000 personer af alvorlig stress, og 35.000 sygemelder sig fra arbejde hver dag på grund af stress. Det viser tal fra Stressforeningen. Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i 2020.

»Det er som om, vi ikke rigtig har forstået, hvor galt det står til med stress. Vi lever i et samfund, hvor vi alle sammen er i risikozonen for at få stress, fordi der er så mange krav til os om omskiftelighed hele tiden,« forklarer Louise Luxhøi, der er kandidat i psykologi og sundhedsfremme.

Hun mener, at løsningen skal findes i at opbygge mental robusthed. Det betyder, at selv om vi gennemgår en hård periode med for eksempel sygdom i den nære familie eller en krise i parforholdet, skal vi hanke op i os selv og komme op på benene igen uden at gå i fornægtelse, lukke ned for de svære følelser eller finde trøst i flasken.

I bogen opstiller Louise Luxhøi et træningsprogram på 28 dage, som skal styrke psyken på flere forskellige niveauer. Hvis man ikke har tid til at gå hele programmet igennem, er det heller ikke nødvendigt at gøre det.

Programmet er nemlig opdelt i en række øvelser, og det er op til en selv at bestemme hvilken øvelse, man har brug for at få trænet. Mens en del af programmet handler om at skabe en pause for hjernen, handler noget andet om at dyrke det positive spor uden at være »lalleglad«, som Louise Luxhøi udtrykker det.

»Vi kan opbygge en masse positivitet og robusthed i vores hjerner for at kunne klare mere og have mere livsglæde. Hvis det ikke er vigtigt, ved jeg ikke, hvad der ellers kan være vigtigt. Bare fordi det har noget at gøre med positivitet, glemmer vi nogle gange, hvor vigtigt det er at styrke sin hjerne. Men det er altså rigtig vigtigt at have det psykisk godt, for på den måde har vi også mere overskud til vores børn og alle dem, vi gerne vil være sammen med,« siger Louise Luxhøi.

Det er ikke kun psyken, der får gavn af at foretage mentale øvelser, men i lige så høj grad fysikken. For de to ting hænger sammen, forklarer Troels Kjær, der er hjerneforsker og overlæge på Roskilde Sygehus og medforfatter til bogen »Knivskarp«, der udkom for nylig.

Han glæder sig over, at endnu en bog om mental sundhed har ramt de danske butikshylder.

»Det er meget vigtigt at få mental sundhed på dagsordenen. For rigtig mange mennesker er det helt normalt at hoppe i løbetøjet for at komme i form, men det er på tide, at vi også tager ansvar for vores hjerne,« siger han.

Hjerneforskeren peger på den positive sammenhæng mellem demens og det at »bruge sin hjerne aktivt«.

»Man har sammenlignet folk med henholdsvis et og to modersmål og fundet ud af, at folk med to modersmål får demens fire år senere end dem, der kun har et modersmål. Det betyder, at det at bruge sin hjerne ekstra ved at skifte mellem to modersmål, er med til at forebygge demens. Og tilsvarende har man også fundet ud af, at folk med en længerevarende uddannelse generelt får demens senere i livet, end folk med en korterevarende uddannelse,« fastslår han.

I sin bog opstiller Troels Kjær en række træningsprogrammer, der skal gøre hjernen skarpere.

»Den vigtigste pointe er, at man skal træne flere ting for at få mest ud af sin hjerne. Det vil sige, at man både kan læse lidt i en bog, lave lidt sudoku og gå i teatret. På den måde bruger man nemlig hjernen på forskellige måder, og det giver en god hjerne. Det vigtigste er at udfordre sin hjerne på daglig basis,« siger han.