Et løb og en kold øl

En gruppe kolleger på det internationale mikrobryggeri Mikkeller startede en løbeklub, fordi de ville tabe sig. I dag deltager op til 100 i klubbens fællestræning, der altid slutter med en øl i Kødbyen.

Mikkeller Running Club - Fra venstre:Jacob Alsing, Mixen Lindberg, Søren Runge, Lasse Emil Møller og William Blennow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det var dagen før nytårsaften 2014. Jacob Alsing stillede sig op på badevægten forud for det væddemål, han netop havde indgået med sin chef, Mikkel Borg Bjergsø fra det internationale microbryggeri Mikkeller.

Kunne de tabe sig i det nye år? Og hvor mange kilo skulle han selv af med?

I månedsvis havde Jacob Alsing, der er ansat som organisationschef i bryggeriet, ikke vejet sig. I stedet havde han fornægtet realiteterne.

Lækker, velsmagende øl og delikat mad af god kvalitet. Det var begyndt at stramme rundt om maven. Ansigtet var også blevet lidt mere fyldigt – men var det nu så slemt?

»Jeg gik i en regulær choktilstand, og det er uden at overdrive, da jeg konstaterede, at jeg i de sidste to år havde taget 14 kilo på,« forklarer Jacob Alsing, 41.

Som tidligere maratonløber og sportsudøver gennem det meste af sit liv, havde han kunnet spise og drikke alt det, han ville, uden at skænke sin vægt en tanke.

Derfor vidste han udmærket, hvordan det skulle føles, når han ikke var belastet af for mange kalorier og en kropsholdning, der efterhånden var begyndt at tage form som en kontorstol.

»Man kan sagtens være ægte livsnyder med hang til god mad og godt øl og samtidig dyrke løbetræning på et vist niveau«

Der nydes en kold øl på Warpigs i Kødbyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Han var ikke alene om at have taget på. Det havde flere af kollegerne i Mikkeller også. Gradvis og stille og roligt. Flere havde taget mellem fem og ti kilo på. Med Jacob Alsing som topscorer.

Det blev startskuddet til etableringen af »Mikkeller Running Club«. Et løbefællesskab, hvor ikke bare Mikkellers ansatte i dag er velkommen, men alle, der har lyst til at løbetræne på »en uformel, men alligevel seriøs måde på egne præmisser.«

Det sker den første lørdag i måneden klokken 11, hvor mellem 150-200 møder op til træningen. Niveauet vælger man selv på et af de i alt fem hold, som mødes i »klubhuset« Warpigs Brewpub i Kødbyen.

Derfra løbes der forskellige ruter i København over Islands Brygge, langs Søerne, Kastellet, Vestre Kirkegård eller Søndermarken afhængig af den distance og intensitet, man vælger.

Med det letteste niveau på fem kilometer i løbe- eller gå-tempo og det sværeste på 15 kilometer, de sidste fem kilometer med høj intensitet. Hvert af de fem hold har en holdkaptajn.

»Vi vægter det sociale aspekt meget højt, det er mindst lige så vigtigt som selve træningen. Når vi er færdige med at løbe, får vi en øl sammen i en meget uformel, sjov og behagelig atmosfære,« siger Jacob Alsing.

Og jo, øl og løbetræning er en god kombination og stritter ikke i hver sin retning, sådan som nogle tror, mener han.

»Der er mange motionister, som efter den ene eller den anden form for træning sætter sig ned sammen bagefter og nyder et godt glas øl i et fællesskab, de føler sig veltilpas i.

I mine øjne behøver det ikke at være et »enten eller«. Man kan sagtens være ægte livsnyder med hang til god mad og godt øl og samtidig dyrke løbetræning på et vist niveau.«

Vægten blev grundlag for livsstils ændringerne

Mikkeller Running Club, der altid starter og slutter med en øl på Warpigs i Kødbyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Mikkeller Running Club« er bare en af de mange nye, private løbeklubber og træningsfællesskaber, der i de senere år er skudt op i København. Med løbetræning som det samlende punkt i et netværk, hvor træningen ikke bare skal være pligt, men også indeholde noget sjovt og socialt.

En rapport fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 53 procent af de motionsløbere, der ikke er organiseret, er åbne for at blive medlem af en forening eller et træningsfællesskab.

Langt de fleste løber på egen hånd eller i uformelle fællesskaber sammen med naboer, gode venner eller kolleger, viser rapporten fra 2012. Og interessen er stigende.

Hver fjerde dansker over 16 år løber, og dermed er løb den motionsform, som flest dyrker i Danmark. At man arbejder meget er tilsyneladende ingen hindring – eller undskyldning.

De mest aktive løbere er nemlig de danskere, som arbejder mest, typisk over 50 timer om ugen. Her er det 48 procent, som dyrker motionsløb. Mere end hver tredje dansker med en husstandsindkomst på 700.000 kroner eller derover løber regelmæssigt.

Det gør Jacob Alsing også. Tre gange om ugen. Jobbet som organisationschef har betydet, at han i 2013 og 2014 rejste meget for at besøge microbryggerier i hele verden. Ind i en lufthavn, op i et fly, ud i en ny lufthavn, hen i et mødelokale, over på et bryggeri, middag om aftenen. Og nul motion.

»Jeg var så chokeret, da det gik op for mig, hvor meget jeg havde taget på, at jeg nærmest ikke spiste noget nytårsaften,« husker han.

»Dagen efter gik jeg i gang med at tabe mig.«

Færre kulhydrater, mindre portioner og løbetræning blev Jacob Alsings måde at få bugt med de overflødige kilo. I løbet af tre måneder havde han tabt samtlige 14 kilo. Næste skridt og største udfordring var så at beholde sin nuværende vægt, så kiloene ikke satte sig fast igen.

Også HR-chef i Mikkeller, Lasse Emil Møller, 39, havde taget på. Seks kilo havde sat sig fast, så motivationen for at begynde at løbe manglede ikke.

Han er ikke i tvivl om, at interessen for uformelle træningsfællesskaber skyldes en grundlæggende ændring i vores livsstil.

Fællesskabet som drivkraften

Det hele startede med et mål om, at gruppen skulle tabe sig. I dag er gruppen, blevet til en klub, som på månedlig basis holder løbearrangementer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Vi søger fællesskaber, men tilrettelægger vores liv meget individuelt. Hvor, hvordan og med hvem, jeg vil løbe, skal være på en måde, som matcher netop mit liv. På samme måde, som vi vælger at se lige præcis de film og det TV, vi vil, når vi vil. Det er et udtryk for den samme tendens inden for motion, vi er individualister, som vil noget specifikt, derfor søger vi nogle specifikke fælleskaber med andre, der har samme indstilling.«

For Lasse Emil Møller er det sociale aspekt af afgørende betydning, for er løbetræning i bund og grund ikke en lille smule kedeligt, spørger han.

»Under min løbetræning glæder jeg mig til bagefter, hvor vi skal sidde ned og snakke og sludre. Jeg har gjort noget, der er sundt for mig og min krop, så jeg har masser af god samvittighed. Hvis man nu vægter det uformelle og sociale træningsmiljø, hvor man ikke føler sig forpligtet til noget som helst, men alligevel gerne vil holde sig i form gennem løb, er det nok ikke en af de store etablerede løbeklubber, man melder sig ind i.«

Jacob Alsing mener, at vi generelt er ved at drukne i strukturer, ikke bare inden for motion.

»Der stilles mange forventninger til os over hele linjen, og vi stiller store forventninger til os selv. Det tror jeg er en medvirkende årsag til, at mange får lyst til at søge de mere uformelle private træningsfællesskaber. Vores træning er kun én gang om måneden, men folk træner alene eller andre steder ved siden af. Jeg tror, der skal nye vinkler på det tidligere foreningsliv.«

Hverken han selv eller chefen vandt eller tabte væddemålet fra nytårsaften 2014. De tabte sig begge lynhurtigt, og væddemålet handlede ikke om at tabe sig mest, men bare om at tabe sig.