Er superfood supersundt?

Butikkerne rider med på en sundhedsbølge, der får salget af bær og andre »ekstra« sunde fødevarer til at boome. Eksperterne er skeptiske over for superfood og anbefaler i stedet at følge Fødevarestyrelsens ti officielle kostråd.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blåbær, gojibær, acaibær, chiafrø, kokosvand, hampefrø, ingefær, havtorn og man kan blive ved. Listen af de såkaldte supersunde fødevarer er lang, og interessen voksende.

De har alle det til fælles, at de tilhører kategorien superfood, som helseverdenen skilter med, hvor bestemte fødevarer opfattes som ekstra sunde og givende for din krop.

Superfood dækker over fødevarer, der indeholder en ekstra stor koncentration af næringsstoffer, som for eksempel vitaminer, mineraler og antioxidanter, og i nogle tilfælde er de også ekstra rige på de sunde fedtsyrer.

Blåbær, der ifølge helseguruer er sprængfyldt med antioxidanter, spiller blandt andet en stor rolle inden for denne madgruppe, hvilket gør bærret til en eftertragtet vare på de danske butikshylder.

Den interesse kan man mærke hos Coop Danmarks butikker, der dækker over Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma.

»Salget af friske blåbær er det sidste år steget med 30 procent i Coops butikker. Årsagerne er, at de smager godt, er sunde, nemme, og at prisen er kommet længere ned i takt med, at mængderne er blevet større,« siger informationschef hos Coop, Jens Juul Nielsen.

»Bærrene kan anvendes i smoothies, skyr og som snacks, som er meget populære. Dertil kommer, at vi i Coop har fokuseret meget mere på udvikling af sorter, smag, konsistens osv., derfor er der kommet flere varianter og mere velsmagende bær på markedet.«

Eftertragtede acaibær

Et andet bær, der også har tiltrukket meget opmærksomhed, er acaibær, der kun vokser ét sted på Jordens overflade, nemlig dybt inde i Amazonas regnskove i Brasilien.

Acaibærret er blandt de mest populære superfoods i dag, og efterspørgslen på de eftertragtede bær er stor. Acaibærret har blandt andet vundet sin store popularitet verden over gennem kendisser som Oprah Winfrey, nyhedsmedier som CNN og kosteksperter som Dr. Oz.

Sarvo Breckling, medejer af butikken acaicai, som har specialiseret sig inden for produkter med acaibær, nikker genkendende til bærrets voksende popularitet.

»Det går rigtig godt med salget. I 2011 startede vi en pop up-shop i Magasin, og allerede der slog vi rekord. Det kom totalt bag på os selv, og det var helt vildt. I dag er der stadig stor efterspørgsel efter acaibær,« siger han. Acaibær har de allerhøjeste antioxidanter i verden – faktisk 3-6 gange højere end blåbær.

Sarvo Breckling ser den store efterspørgsel som et udtryk for, at folk i dag er blevet meget mere bevidst om, hvad man kan få af sunde fødevarer, som kan give et ekstra boost til sundheden.

Det er ikke kun bær, der vinder frem i madgruppen af superfood, men også palæoprodukter, der baserer sig på stenalderkost. Stenalderkost er en diæt, hvor man spiser enkle, basale og uforarbejdede råvarer, som vilde planter, grøntsager og kød. Tilhængere af kosten har et motto, der lyder, at »hvis dine forfædre for 10.000 år siden ikke spiste det, bør du heller ikke spise det.« Derfor indeholder ægte stenalderkost heller ikke mælk, korn, kartofler, sukker eller andre landbrugsprodukter.

Ny serie palæo-produkter i 7-Eleven

7-Eleven har opfanget den stigende interesse for stenalderkost og har netop lanceret et udvalg af palæo-produkter i form af ingefærshots, palæosalater og -juicer.

»Salget går allerede super godt, selvom det kun er to uger siden, vi lancerede de nye palæo-produkter. Vi har solgt meget mere, end vi overhovedet kunne drømme om, og derfor bliver palæo-produkterne en del af det faste varesortiment. Hvis vi i forvejen havde vidst, at der var så stor interesse for de her varer, havde vi lanceret det meget tidligere,« siger Morten Vedel, der er indkøbschef i 7-Eleven.

»Der er ingen tvivl om, at der er en stor kundegruppe, der lever efter den her palæo-tankegang. De vil gerne have muligheden for at leve sundt, selv om de er på farten. Og hvis vi skal bevæge os væk fra den hvide bolle til morgenmad, er det her et godt alternativ,« fortæller Morten Vedel.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for superfood. Ernæringsekspert Per Brændgaard råder folk til at følge de ti officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen i stedet for at klamre sig til superfood.

»Et godt råd er at betragte den her form for viden som skadelig information. Folk skal lade være med at tage det alt for bogstaveligt og undgå at høre efter, når en ernæringsekspert siger, at en bestemt madvare er supersund. Man skal fokusere på noget så kedeligt som Fødevarestyrelsens ti kostråd, stole på sin egen sunde fornuft og prøve at mærke efter, hvad man rent faktisk selv tror og ikke følge de her modeluner. Hvis bare du ved tilstrækkeligt meget om ernæring, kan du sagtens gøre hvad som helst til en supermadvare,« siger Per Brændgaard, der er leder i Center for Bevidst Sundhed.

Men når det så er sagt, kan han godt forstå, at folk strømmer til butiksdiskene for at købe superfood.

»Der er en generel interesse for sundhed og ernæring, hvor fordelen ved de her enkelte madvarer er, at det bliver meget konkret og nemt at forholde sig til. Hvis man får at vide, at blåbær er godt for kredsløbet og hjernen, kan man straks gå ud og købe blåbær og komme det i sin smoothie. På den måde får man en konkret følelse af, at man spiser noget, der er godt for kroppen, hvorimod rådet om at spise frugt og grønt kan virke diffust, da det ikke giver en tilstrækkelig konkret oplevelse af, at man gør noget sundt for sig selv,« siger Per Brændgaard.

Øget markedsføring

At der er flere mennesker, der er blevet opmærksomme på superfood, som lover at gøre én stærkere, sundere og smukkere, hænger sammen med den stærke markedsføring af produkterne og fitnesskulturen.

Det mener Lotte Holm, der er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»Mange mennesker føler, at de får det bedre, fordi produkterne bliver stærkt markedsført. For flere år siden interviewede jeg småbørnsforældre, som sagde, at deres børn kun fik Ribena saftevand, som blev markedsført som særligt sundt, fordi det indeholdt mange C-vitaminer. Den markedsføring holdt i årevis, selv om saftevand bestemt ikke er sundt. I fitnesskulturen prøver man hele tiden at optimere sin krop, og det kan disse angiveligt supersunde fødevarer hjælpe en på vej til. Folk, der bevæger sig inden for fitnesskulturen, kaster sig over disse fødevarer, fordi de føler en øjeblikkelig sundhedseffekt, hvor de får fornemmelsen af, at de gør noget godt for sig selv,« siger Lotte Holm.

»Men hvis man vil være en fornuftig forbruger, skal man følge de ti kostråd, som myndighederne har udgivet, og som eksperterne er enige i.«