Er sund mad i virkeligheden usund?

Kan man stole på eksperternes kostråd? Læs, hvorfor de mange kostråd er så forskellige, og hvordan du finder vej i junglen af mere eller mindre gode kostråd fra eksperterne.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den ene dag gavner chokolade, kaffe og rødvin helbredet. Den næste dag er de samme produkter kræftfremkaldende og farlige. Bunker af råd om sund kost vælter frem i medierne, skyder i hver sin retning og efterlader forbrugerne i vildrede.

En vildrede, der ikke bliver mindre af, at de såkaldt uvildige eksperter i flere sager har arbejdet for producenter og private virksomheder - senest Arne Astrup, professor i Human Ernæring ved Københavns Universitet, der har været indblandet i udviklingen af en ny slankepille for Neurosearch.   

Ny viden og mange myter 
Gitte Gross har som bromatolog arbejdet med fødevarer og sundhed i 18 år. Hun ser flere grunde til, at rådene om sund og usund mad kan skifte fra dag til dag:
”En oplagt årsag er, at videnskaben hele tiden bliver klogere. Nye forsøg giver ny viden, som kan ændre vores syn på de forskellige madvarer,” fortæller hun.
Men samtidig forklarer Gitte Gross, at der også er falske råd om sund kost i omløb i mediebilledet. Som eksempel nævner hun, at kokosfedt fejlagtigt er udråbt til at være sundt, selvom det næsten udelukkende består af mættet fedt, der påvirker kolesteroltallet negativt.
”Myter som den, at kokosfedt er sundt, kan være plantet i medierne af folk med økonomiske interesser i kokosfedt. En anden mulighed er, at en person med stor gennemslagskraft opfatter en fødevare som værende sund, og derefter trænger gennem medierne med budskabet,” forklarer hun.

Medier bærer også skylden
Ifølge Gitte Gross referer medierne ofte nye opdagelser om mad for alt for ukritisk. På den måde bliver fødevarerne udråbt til enten at være sunde eller usunde, hvilket er med til at forvirre danskerne yderligere.
”Den ene dag kan man læse, at kaffe er sundt på grund af det høje indhold af antioxidanter. Næste dag er kaffe usundt, fordi det indeholder koffein. Begge dele er sande, men når medierne ikke kæder de to udsagn sammen og giver konkrete eksempler på, hvordan forbrugerne skal forholde sig til oplysningen, bliver de forvirrede,” mener hun.
 

Fejl i kostundersøgelser
Når fødevareeksperter vil vide, om forskellige typer af mad er sundt eller usundt, sætter de ofte store kostundersøgelser i gang. Her svarer flere tusinde danskere på spørgsmål om deres vaner indenfor blandt andet mad, alkohol og motion. Men undersøgelserne kan også give skæve resultater af, hvordan kosten spiller ind på vores helbred. Og de forskellige resultater kan yderligere forvirre danskerne om, hvad de skal putte i indkøbskurven.
Annette Saaek er klinisk diætist og lektor ved uddannelsen for Ernæring og Sundhed i Århus. Hun fortæller, at der er flere grunde til, at kostundersøgelserne kan give misvisende resultater:
”For eksempel svarer mange folk, at de spiser langt mindre energi, end der reelt skal til for at overleve. Underrapportering er et veldokumenteret problem i kostundersøgelserne,” siger hun.
Ifølge Annette Saaek skyldes det blandt andet, at overvægtige ikke vil indrømme, hvor meget slik og søde sager de spiser.
Desuden peger hun på glemsomhed som en anden fejlkilde. I nogle typer undersøgelser skal folk nemlig svare på, hvad de har spist de sidste 24 timer, og det kan være svært at huske helt præcist. Og i helt tredje tilfælde begynder nogle mennesker at spise mere simpelt under kostundersøgelser, fordi de ikke orker at skrive alt den mad ned, de spiser.
 

Find vej i madjunglen
Diætist Annette Saaek og bromatolog Gitte Gross er enige om, hvordan danskerne skal forholde sig til de mange modstridende råd om sund kost. De opfordrer folk til at følge fødevarestyrelsens otte kostråd (se faktaboks her ved siden af), som langt de fleste forskere i årevis har været stort set enige om. Derudover mener de, danskerne skal bruge deres sunde fornuft og spise med måde.
 

Fødevarestyrelsens 8 kostråd er:
- Spis frugt og grønt - 6 om dagen
- Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
- Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
- Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
- Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
- Spis varieret og bevar normalvægten
- Sluk tørsten i vand
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Læs også: Fem myter om sund og usund mad