Er du også bange for forandringer? Sådan trodser du frygten og opnår dine mål

Hvad drømmer du om? Succes i karrieren? En ny kæreste? Eller måske en flottere krop? Uanset hvad dit mål er, skal du ikke være bange for at turde tage chancer. Alt for ofte står frygten i vejen for, at drømmene kan gå i opfyldelse. Sådan kommer du forbi frygten.

Der er mange grunde til, hvorfor vores drømme ikke bliver indfriet. Uanset om det handler om – penge, forpligtelser, landegrænser eller noget andet – så bunder det ofte i det samme – frygt.

»Frygten for forandring bor i os alle. Den positive side af frygt er, at vi passer på os selv og ikke kaster os hovedkulds ud i noget, vi ikke kan bunde i,« forklarer coach Louise Schønnemann.

Men den negative side af frygten er at den bremser os, så vi aldrig tør gå efter drømmen.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om, hvordan du overvinder din frygt og følger dine personlige mål til dørs. Mød tre stærke kvinder der har overvundet frygten og har opnået deres mål med kærlighed, karriere og sundhed.

Det får du:

  • Artikel: Frygt blokerer vores drømme
  • Tre bud på hvordan du opfylder dine drømme.
    • Louise Lie von Linstow om kærlighed: 'Overgiv dig til tiltrækning
    • Simone Lemming Andersen om karriere: 'Skab det rigtige netværk'
    • Michelle Kristinensen om at have en sund krop: 'Sæt realistiske mål - og delmål'
      • Tre gode råd + Kort guide: Kom igang - uge for uge

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Alle drømmer om noget. Succes i karrieren. En ny kæreste. Eller en flottere krop. Men alt for ofte står frygten i vejen for, at drømmene kan gå i opfyldelse. Sådan kommer du forbi frygten.

Mekanismen er den samme for stort set alle mennesker. Vi ønsker os et eller andet. Vi lægger en strategi for, hvordan vi vil nå det. Og så kommer forhindringerne.

Alle grundene til, at vores drømme ikke kan blive indfriet. Uanset om det handler om – penge, forpligtelser, landegrænser eller noget andet – så bunder det ofte i det samme – frygt.

»Frygten for forandring bor i os alle. Den positive side af frygt er, at vi passer på os selv og ikke kaster os hovedkulds ud i noget, vi ikke kan bunde i,« forklarer coach Louise Schønnemann.

Men den negative side af frygten er at den bremser os, så vi aldrig tør gå efter drømmen.

»Frygten er en overlevelsesmekanisme, som vi skal lære at håndtere. Frygten er forskellig fra menneske til menneske. For nogle er det angstprovokerende at flytte, mens det for andre sker hele tiden,« siger hun, der bl.a. lærer sine klienter at se frygten i øjnene og lægge den bag sig – for at kunne skabe det liv, de drømmer om.

Frygt i bagagen

Hver dag ser hun mennesker, der har drømme, som de ikke kan indfri.

»Jeg har en klient, der drømmer om et nyt arbejde. Men hun har haft stress og har derfor mistet selvtilliden. Jeg har en mandlig klient, der gerne vil have et nyt kærlighedsliv, og som ønsker at turde stole på kærligheden igen. Der kommer også mange, der gerne vil være selvstændige, men som ikke tør.«

Man skal ikke kaste sig ud i hvad som helst. Det er sundt at stille kritiske spørgsmål som: Har jeg råd? Vil det gå godt? Kan jeg vende tilbage – til min lejlighed og mit liv, hvis det går galt?

»Vi er nogle, der får gode ideer hvert minut, og vi skal ikke handle på det hele,« siger Louise Schønnemann.

Frygten for det nye og uprøvede stammer som regel fra barndommen.

»Har du én gang oplevet, at række hånden op i klassen for at sige din menig, og alle så grinede af dig? Så kan frygten for at blive latterliggjort, komme igen, når du som voksen f.eks. vil skrive et læserbrev. Fortiden influerer stadig. Derfor skal du finde ud af, hvad der er sket i fortiden, der blokerer for at du i dag kan skrive et læserbrev med stolthed og uden skam,« siger hun.

Det kan også være dine forældres ambitioner, der bremser dig. Har du tidligere været drevet af dine forældres drømme, kan det ende i en livskrise, den dag du får nye interesser – og det liv eller det job, du havde, ikke længere giver mening for dig.

Den type kriser møder hun ofte i sin praksis.

»Især når vi er i 30erne ændrer vores værdier sig. Når vi bliver ældre, kommer værdierne tydeligere frem, man begynder at lede efter meningen – i samfundet, i sin familie, men især i sit job. Jeg har lige haft en tøjdesigner, der hellere ville være terapeut. Men det var meget grænseoverskridende, for hendes familie anerkendte ikke den nye karriere, kun den gamle.«

Bliv opmærksom

Kun hvis du er opmærksom på de tanker, der bremser dig, kan du ændre dem.

»95 pct. af vores tanker er ubevidste. Så få dem frem i bevidstheden.«

Det er ikke nemt at komme af med negative tanker, men skriv dem ned og tænk over, hvor de kommer fra. På den måde bliver du opmærksom på, hvad du er oppe imod.

»Går du rundt og kalder dig selv for dum? Så anerkend tanken, når du bliver opmærksom på den, men find en bedre tanke som f.eks.: ’Jeg har alt, hvad der skal til’ eller ’Jeg kan altid lære noget’,« siger Louise Schønnemann.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

HER ER TRE BUD PÅ, HVORDAN DU OPFYLDER DINE DRØMME

1. 'Overgiv dig til tiltrækningen’

Sådan finder du kærligheden ved hjælp af positive tanker

Louise Lie von Linsrow: Terapeut og mentor i selvudvikling Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

KÆRLIGHED

Den er blevet kaldt ’The secret’ eller ganske simpelt ’Loven om tiltrækning’. Alle kan lære at bede universet om kærlighed, eller hvad vi nu går og ønsker os, mener Louise Lie von Linstow.

Alt hvad vi tænker, føler og gør har en vibration, der sendes ud i verden. Faktisk sender vi mennesker hele tiden energier og beskeder ud, som omverdenen svarer på. Hvilke energier, det drejer sig om, kan vi selv styre, forklarer Louise Lie von Linstow, der er terapeut og mentor i selvudvikling.

Det lyder abstrakt og lidt langhåret, men det handler faktisk om noget så jordnært, som at være bevidst om, hvad man ønsker sig.

»Vi kan alle sammen skabe det liv, vi drømmer om ved at blive mere bevidste om vores tanker og følelser. Men det kræver, at vi bruger vores kreativitet og forestiller os det, vi endnu ikke har,« forklarer hun. Mange studier peger på, at vores tanker består af fem-ti pct. kreativitet, mens resten af vores tanker via vores underbevidste automatpilot, er blevet grundlagt i barndommen. Det vil sige, at vores forestillinger om, hvem vi er, og hvordan vores parforhold f.eks. skal se ud, er skabt i de allerførste leveår fra vi er nul til syv år.

»Vores forestilling om partnerskab er meget lig vores forståelse af vores forældres parforhold, som vi så det i barndommen. Hvordan gjorde de? Den oplevelse bliver vores forståelse af verden og den energi, vi sender ud fra os selv. Og dét er også det, universet giver os tilbage. Det betyder, at vi i kærligheden tiltrækker det, der minder om det, vi har set i barndommen,« forklarer Louise Lie von Linstow.

»Når vi skal bruge vores bevidsthed og kreativitet, har vi derfor måske kun fem pct. at gøre godt med, og det gør ’Loven om tiltrækning’ svær at arbejde med.«

Kig tilbage og frem

Hun anbefaler derfor, at man først og fremmest kigger nøje på automatpiloten og bliver bevidst om, hvilke dynamikker, man har med fra sin barndom. Lever du stadig efter dine forældres mønstre? Først når du har kortlagt det og brudt med de mønstre, du ikke ønsker i dit liv, kan du begynde at bruge ’Loven om tiltrækning’.

Vær bevidst om dine ønsker

»Ønsker du dig f.eks. en ny partner, så vær specifik på, hvad du ønsker dig. Mal den fremtid, du ønsker dig. Jo mere præcis du er, des bedre kan universet svare dig. Hvilket menneske søger du? Hvilken type liv skal I have sammen? Lav gerne et visionboard, så du har et helt klart billede af, hvad du gerne vil have,« forklarer Louise Lie von Linstow.

»Dernæst skal du se på de følelser, du ønsker, der skal være mellem jer. Vil du have en partner, der giver dig ro og balance, så vær i de følelser. Giv dem plads og dyrk dem.«

Der kan stadig være negative følelser og barndomsproblematikker, der forhindrer dig i at gøre noget ved sagen. Måske er du bange for at blive såret?

»Det gælder om 100 pct. at tage en beslutning om, hvad du vil. Er ønsket om en partner større end frygten for at blive såret, skal du gå efter parforholdet. Men det er nu, du skal finde ud af, om drømmen er vigtig nok. Overgiv dig så til drømmen og vær tålmodig. Tør du stole på, at universet giver dig det, du har brug for, er der ingen grund til at være utålmodig,« siger Louise Lie von Linstow, som selv har brugt teknikken mange gange i sit liv.

»Jeg har både ønsket mig en ny bolig samt forskellige mænd, der passede til det udviklingsniveau, jeg var på i mit liv. Jeg har endda ønsket mig penge i større eller mindre grad ved at bruge loven om tiltrækning. Man kan ikke forvente at få det perfekte liv – for jeg tror ikke, der findes ét menneske i verden, som er i stand til konstant at kontrollere sine følelser og den energi, vedkommende udsender. Jeg tror heller ikke, det er meningen. Men som udgangspunkt virker ’Loven om tiltrækning’ – altid,« lover hun.

2. ’Skab det rigtige netværk’

Sådan får du hjælp til drømmejobbet

Simone Lemming Andersen: Kommunikationsrådgiver og forfatter Fold sammen
Læs mere

KARRIEREN

Det er kun få år siden, ordet netværk var ensbetydende med succes. Jo mere man netværkede, des federe løn, job og karrieremuligheder fik man. Eller gjorde man?

»I mange år har vi talt om et stort netværk som vejen frem. De sidste fem-seks år er det accelereret med de sociale medier. Folk har i dag rask væk mere end 500 kontakter på Facebook og LinkedIn, foruden de fysiske kontakter. Reglen har altid været ’jo flere, des bedre’.«

Men for et års tid siden blev Simone Lemming Andersen i tvivl om, hvorvidt det egentligt var arbejdet værd at gå til receptioner og nusse om sin LinkedIn-profil.

»Folk brugte meget tid og energi på at netværke – uden at få meget igen,« siger hun.

De gamle netværk var simpelthen for ufokuserede, og tilfældige, mener hun.

Amerikanske undersøgelser peger på, at vi slet ikke magter at holde styr på alle de forbindelser. De flester kan maks. have 100-150 kontakter og de løse kontakter som Facebook-venner, man kun har mødt en enkelt gang er ikke nødvendigvis brugbare. I stedet mener Simone Lemming, at man skal fokusere på dem, hun kalder ’de stærke kontakter’.

Knudepunkter

»Der kommer simpelthen bedre resultater ud af en stærk kontakt. Stærke kontakter har man brugt tid på at bygge op. Man ved, hvad vedkommende kan, og lige så vigtigt: Hvad man kan hjælpe dem med.«

Når du har identificeret dine stærke kontakter og måske indskrænket dit netværk, skal du definere dit mål og sætte en tidsramme på. Kontakt så ’knudepunkterne’ i dit netværk. Det er de mennesker, der kan håndtere flere kontakter end de fleste.

»Man bør altid have mindst tre til fem knudepunkter i sit netværk. Når du ved, hvad du vil, så kontakt et knudepunkt og spørg vedkommende, hvem der kan hjælpe dig. Måske kan de ikke selv hjælpe, men de vil altid hurtigt kunne henvise til andre, der kan. På den måde kommer du hurtigt frem til målet.«

Alfa og omega, når du vil noget, er et godt netværk.

»Arbejder du bevidst med mål og knudepunkter bliver dine drømme ofte til virkelighed – både privat og i arbejdslivet,« lover hun.

’Drømmen på bjerget'

For 20 år siden stod Simone Lemming i Himalaya, og i de luftlag sker der noget. For en drøm materialiserede sig for hende: ’Jeg vil udgive en bog i Kina’.

»De næste 18 år arbejdede jeg on/off mod målet. Når jeg mødte nogle med relation til Kina, gemte jeg deres kontaktoplysninger, men der skete ikke rigtig noget. For et år siden tog jeg så beslutningen: Jeg vil udgive en bog om networking i hele verden. Jeg skrev fem linjer om min drøm, og kiggede så i mit netværk.

Umidddelbart kunne jeg ikke få øje på nogen, der kunne hjælpe mig. Derfor gik jeg til knudepunktet Mogens, som har evnen til at kende mange mennesker. Jeg fortalte om min vision, og han introducerede mig for Margrethe i London, som kunne hjælpe med et forlag.

Da jeg havde brugt tid på at lære hende at kende, fortalte jeg om drømmen. Hun kunne ikke hjælpe, men henviste mig til Trine, som jeg lærte at kende. Da vi havde opbygget en gensidig tillid, bad jeg hende om at tage mig med til netværksmøde i Det Danske Handelskammer i London, som hun var medlem af. Der introducerede hun mig for formanden, Gunnar, der også er et knudepunkt. Man skal være tålmodig, når man opbygger sit netværk, så jeg brugte tid på at lære ham og kende og stillede mig til rådighed, hvis han havde brug for mig.

Da tiden var rigtig, fortalte jeg om min drøm om bogen. Gunnar henviste mig til to forlag.

Det ene LID Publishing har kontorer i hele verden, og jeg fik et møde i London. Derfra gik det stærkt. Et år gik fra jeg lavede min vision, til bogen var på gaden. Nu ligger ’The Networking Book’ på bestsellerlister og sælges over hele verden – også i Kina. Tænk at verden hænger så simpelt sammen, at en 18 år gammel drøm, kan gå i opfyldelse på ét år,« siger Simone Lemming Andersen, som i dag også holder foredrag om at netværke.

3. ’Sæt realistiske mål – og delmål’

Sådan får du krop og sind  i balance

Michelle Kristensen: Personlig træner Fold sammen
Læs mere

SUND KROP

Langt de fleste har prøvet at gå om bord i en kur, som lover både flad mave og godt humør. Men alt for ofte ender det i kage – og nedtur.

»Spænd ikke sundhedsbuen hårdere, end den kan bære,« lyder det bedste råd fra personlig træner Michelle Kristensen, der er foredragsholder og indehaver af MK Bootcamp.

Hun opfordrer til at smide damebladenes lynkure langt væk og i stedet sætte sig overkommelige delmål.
»Magasiner lover quick fixes, som er totalt urealistiske. Sæt hellere barren lavere og få succes. Begynd f.eks. med at beslutte dig for at spise en sund morgenmad – dagens vigtigste måltid. Du skal have noget sundt, som holder blodsukkeret stabilt og giver mæthed, så du forbrænder fedtet bedre, tænker bedre og undgår at blive sulten eller får sukkercravings i løbet af dagen,« forklarer hun.

Hun anbefaler en morgenmad af enten æg og grøntsager eller skyr med frugt. Mens du skal tænke  grønt resten af dagen.

»Snyd med tiden og lav kæmpe portioner. Vi synes det tager for lang tid at snitte og hakke, så brug hellere lidt tid to dage om ugen på at lave store salater af grove grøntsager, der kan holde sig tre dage på køl.«

Træning på stuegulvet

Man kan opnå resultater ad flere veje. Når det kommer til kroppen, er kosten én ting, træning en anden, og vaner den tredje. Men viljestyrken skal også med, ellers bliver det svært.

Michelle Kristensen håber, at folk når dertil, hvor træning er lige så vigtig og naturlig som det at børste tænder.

»Træning skal være en selvfølge i hverdagen, og 20-30 minutter er faktisk nok, hvis du træner hårdt. Fem gange om ugen i korte intervaller er overskueligt for alle,« siger hun.
»Jeg oplever, at mine klienter får ’hår på brystet’ og bliver stærkere – også mentalt, når de begynder at træne.«

Styrkeøvelser med din egen kropsvægt hjemme på stuegulvet er tilstrækkeligt.

Kom i gang – uge for uge:

  • Første uge: Du skal træne fem dage, men spise, som du plejer.
  • Anden uge: Træne stadig og spiser også sundt om morgenen.
  • Tredje uge: Begynd at måle dig om maven og skrive ned, hvordan både du og dit energiniveau har det.

Tre gode råd fra Michelle Kristensen

  • Lad være med at veje dig. På vægten kan du alligevel ikke se, om det er fedt eller muskler, du vejer. Har du sagt nej til kage og trænet i ugevis, uden at der sker noget på vægten, vil de fleste give op. Kig i stedet i spejlet og se, om dine bukser sidder anderledes.
  • Tag et målebånd og mål dig om navlen eller find de gamle bukser som strammer og tag et billede med din telefon af ’muffinformen’, som bliver mindre og mindre.
  • De fleste, som ændrer deres livsstil. falder af på den undervejs. I stedet for at give op, skal du holde dig i gang og acceptere, at du ikke er perfekt. Accepter at du nogle gange falder i. Hvis du en søndag har lyst til at gå om bord i en stor kage, så gør det. Men vend tilbage til den sunde livsstil igen om mandagen med en god morgenmad og en løbetur.

Foto: Scanpix/Iris.