Det store gluten-bedrag: Livsstilstrend skygger for alvorlige lidelser

I skyggen af hypen omkring gluten gemmer sig nogle meget reelle lidelser, mener en førende forsker.

Gluten er gået fra at leve en mere eller mindre ukendt tilværelse som en vigtig ingrediens i bagerens luftige brød til at blive udnævnt som nærmest djævlen ham selv, der resulterer i alt fra oppustede maver til adhd og demens. Med en ny bog forsøger en af verdens førende forskere på med 20 års forskning i gluten at skille videnskabelige fakta fra hype - for som den britiske professor David Sanders fra Royal Hallamshire Hospital siger til The Telegraph:

»Cøliaki (glutenintolerence, red.) og glutensensitivitet er meget reelle lidelser – og forekomsten er stigende.«

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om den nye undersøgelse. Flere og flere vælger gluten fra – enten fordi de oplever at være sensitive over for gluten, eller fordi de er hoppet med på modefænomenet og dyrker den glutenfri kost som en sundere livsstil. Så store konsekvenser kan det få ...

Det får du:

  • Artikel om fordøjelse: Gluten-bedrag skygger for alvorlige lidelser
  • Fakta: Test for Cøliaki
  • Interview med Line Hviid: ’Hypen om gluten skubbede mig væk’
  • Fakta: Har du problemer med gluten?
  • Test: Sådan tester du selv, om du har glutenallergi
  • Opskrift: Glutenfrit råkostbrød med ingefær, æble og gulerod
  • Oversigt: Gluten kan findes i ...

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


I skyggen af hypen omkring gluten gemmer sig nogle meget reelle lidelser, mener en førende forsker.

Gluten er gået fra at leve en mere eller mindre ukendt tilværelse som en vigtig ingrediens i bagerens luftige brød til at blive udnævnt som nærmest djævlen ham selv, der resulterer i alt fra oppustede maver til adhd og demens. Med en ny bog forsøger en af verdens førende forskere på med 20 års forskning i gluten at skille videnskabelige fakta fra hype - for som den britiske professor David Sanders fra Royal Hallamshire Hospital siger til The Telegraph:

»Cøliaki (glutenintolerence, red.) og glutensensitivitet er meget reelle lidelser – og forekomsten er stigende.«

I Danmark regner man med, at cirka én procent af befolkningen lider af cøliaki, hvor man ikke kan tåle at spise gluten, et protein der findes i blandt andet hvede. Samtidig vælger stadig flere gluten fra – enten fordi de oplever at være sensitive over for gluten, eller fordi de er hoppet med på modefænomenet og dyrker den glutenfri kost som en sundere livsstil. I hvert fald er salget af glutenfri varer ifølge Coop femdoblet på seks år, madblogs svømmer i bageopskrifter uden hvedemel ,og ordet ’gluten’ har siden 2004 oplevet en stadig stigende popularitet i Googles søgefelt.

Men selvom 13 pct. af befolkningen ifølge professor David Sanders’ studier lider af non-cøliake glutensensivitet – altså glutensensitivitet som ikke kan påvises ved test for cøliaki, er han langtfra fan af de mange livsstilsbøger, som opfordrer folk til at gå på en glutenfri kost. Livsstilstrenden skygger nemlig for alvoren bag de egentlige lidelser. Lever man først glutenfrit, kan testen nemlig ikke bruges til at be- eller afkræfte cøliaki, og ubehandlet cøliaki kan føre til blandt andet tarmkræft og knogleskørhed.

Glutenfri livsstil som hobby

»Og hvis ikke det er cøliaki, er en specialist nødt til at udelukke andre forstyrrelser i næringsoptaget i tarmen,« siger David Sanders fast.

Mette Borre, klinisk diætist på Aarhus Universitetshosipital, er bestemt også bekymret for, at folk sætter sig selv på en glutenfri diæt, fordi man kun fjerner symptomerne, men ikke nødvendigvis finder frem til årsagen. Og så er glutenfrit ikke nødvendigvis et sundere valg.

»Især de glutenfri færdigvarer har ofte en dårligere ernæringssammensætning uden fiberrige fuldkorn og med mere fedt og sukker,« siger hun.

Derudover oplever hun, at patienter med reelle glutenlidelser ikke bliver taget alvorligt, når mange andre dyrker den glutenfri livsstil som hobby.

»Så sidder man ved at middagsselskab, og kvinden ved siden af fortæller, at hun også er på glutenfri diæt, men opfordrer til, at den kan vi vist godt lige skippe i aften,« siger Mette Borre.

Hun anerkender dog ligesom David Sanders, at der er en gruppe mennesker uden cøliaki, der har nogle problemer med mavetarmsystemet, som forsvinder, når de spiser glutenfri.

Det er ikke kun ved middagsselskabet, men også hos egen læge, at personer med non-cøliaki glutensensitivitet har svært ved at blive taget alvorligt. Det fortæller Anne Buus, der er allergilæge i Aarhus. Hun tager imod mange patienter, der oplever problemer med gluten uden at have en positiv cøliaki-test. Anne Buus oplever to forskellige reaktioner fra sine lægekollegaer:

»Der er dem, der henviser til mig, fordi de mener, jeg har gang i noget, der virker. Og så er der dem, der ikke anerkender min behandling og i stedet forsøger at banke mig på plads,« siger hun.

Men for hende er det meget simpelt.

»Som læge kan man jo, udover de overvejelser vi er skolet i at gøre os, altid overveje, om symptomerne kunne skyldes maden,« siger hun.

Og ved at fjerne gluten fra patienters kost, har hun haft meget gode erfaringer i forhold til mange forskellige symptomer hos både børn og voksne - og ofte hos flere familiemedlemmer. Hun slår dog fast, at det skal ske under kontrollerede forhold, hvor man blandt andet først skal have taget en blodprøve for at udelukke cøliaki.

På det punkt er de tre eksperter meget enige. David Sanders anerkender dog, at det kan være svært at komme igennem med sit budskab overfor en læge, hvis lægen ikke gør andet end at teste for cøliaki. Derfor må man som patient være særligt insisterende.

»Vi kan ikke afvise de patienter, bare fordi man i den medicinske verden endnu ikke har forstået den præcise mekanisme,« siger han til The Telegraph.

’Hypen om gluten skubbede mig væk’

»Hvor hysterisk skal man være« spurgte 36-årige Line Hviid allergilægen Anne Buus i Aarhus. »Hysterisk!« lød svaret. Og så kunne Line Hviid sende pakken med den ellers sunde 85 procent chokolade videre til sin kæreste. Ingredienslisten afslørede nemlig, at chokoladen kunne indeholde spor af gluten.

Da hypen om gluten og mælkeallergi ramte Danmark i 00erne, var Line Hviid ellers den første til at dømme det ’som noget fis’. Til trods for at hun faktisk led af fordøjelsesproblemer og eksem.

»Men jeg tænkte slet ikke over, at det kunne hjælpe mig,« siger hun.

I barndommen led Line Hviid af allergi og astma. I ungdomsårene bumser og dårlig fordøjelse. Som voksen kunne hun føje tandkødsbetændelse og hormonsygdom til rækken af gener. Alt sammen til trods for at hun stort set spiste efter de officielle kostanbefalinger. Og da hun i 20erne gik til sin læge med fordøjelsesproblemer, fik hun bare at vide, at hun skulle spise flere fibre. Det gjorde ingen forskel.

»Så parkerede jeg fordøjelsesproblemerne og gav stress skylden,« siger hun.

Stenaldekost

Først for fire år siden begyndte hun at spise stenalderkost fem dage om ugen, fordi hun havde problemer med vægten og energiniveauet. Og selv om hun spiste kanelsnegle og cookies i weekenden, så oplevede hun faktisk, at fordøjelse blev bedre.
Test og nye kostvaner

»Jeg overvejede kort: mon der er noget med mig og gluten. Men al hypen omkring gluten skubbede mig væk,« siger hun.

Hun kunne dog ikke ignorere, at stenalderkosten - uden gluten - havde en positiv effekt. Hendes egen læge kunne kun tilbyde en test for cøliaki. Og da Line Hviid forslog glutensensitivitet, svarede den ellers søde læge, at det lød ’alternativt’. Derfor søgte Line Hviid på nettet efter læger, der behandlede glutensensitive. Hun fandt én læge i Danmark.

I forløbet hos lægen fik hun taget cirka 15 blodprøver, svarede på spørgeskema om egne og familiens sygdomme, skrev dagbog hver dag og fik en liste med ting, hun ikke måtte spise. Lægen bekræftede, at hun var glutensensitiv. En diagnose, der ændrede hendes nye kostvaner fra at være et livsstilsvalg til et spørgsmål om at undgå sygdom.

»Når det er en livsstil, kan man jo bare vælge det fra, hvis jeg gerne lige vil spise en romkugle,« siger hun.

Det kræver også lidt forarbejde, når man spiser på restaurant eller hos andre. Men når hun fortæller folk på en pæn måde, at hun virkelig ikke vil være til besvær men ikke kan tåle gluten, så hjælper det på folks skepsis.

»Jeg har jo aldrig ønsket at være hysterisk.«

Sådan tester du selv, om du har glutenallergi

Undgå følgende i 2 uger og se om det har en betydning for dit velvære:

  • Morgenmadsprodukter (eks. müsli).
  • Farsvarer
  • Paté og pølser
  • Pålægsvarer
  • Færdige middagsretter
  • Stuvning,
sovs og bouillon
  • Sennep og ketchup
  • Mayonnaise, remoulade, karry og andre krydderiblandinger.
  • Fyldt chokolade
  • Lakrids og lakridskonfekt
  • Vingummi og karameller
  • Frosne kartoffelprodukter
  • Chips
  • Ristede løg

Glutenfrit råkostbrød med ingefær, æble og gulerod

Giver 2 brød:

  • 9 dl Lunkent vand
  • 4 spsk Olie
  • 1 tsk Birkesød eller rørsukker
  • ½ tsk Kryddersalt
  • 50 g Gær
  • 750 g Glutenfri melblanding (jyttemel)
  • 50 g Ingefær
  • 2 Æbler
  • 2 Mellemstore gulerødder

Fremgangsmåde:
Hæld vand og olie i en skål og kom dernæst sukker, salt og gær i. Rør gæren godt ud. Tilsæt melet og rør i ca. 5 minutter. Lad så dejen hvile i ca. 5 minutter. Riv imens ingefær, æbler og gulerødder, kom det i dejen og ælt den godt igennem i 5 minutter. Form dejen til 2 brød og stil dem til hævning på en bageplade med bagepapir i 45-60 minutter. Dæk brødene til under hævningen. Forvarm ovnen til 200 grader. Stil brødene i ovnen på midterste rille og bag dem i ca. ½ time.