Derfor drikker vi mere hjemmelavet danskvand

Vand er på listen over de ti officielle kostråd, men det ligger ikke fast, præcis hvor meget man skal drikke. Stadigt flere vælger at drikke hjemmelavet danskvand fra sodavandsmaskiner.

Et glas vand Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi drikker masser af vand. Flere hundrede milioner liter hvert år. Fra vandhanen eller fra flasker med danskvand, vi køber i supermarkedet. Men i stigende grad også fra sodavandsmaskiner hjemme på køkkenbordet, som bliver brugt til danskvand med brus.

Af mærkevare-danskvand er mineralvand fra thailandske Singha med 552 millioner liter i 2014 på verdensplan det mest populære købe-mineralvand, mens italienske San Pellegrino og franske Perrier kommer ind på henholdsvis en anden- og tredjeplads.

700 millioner liter danskvand

Det viser en ny rapport fra analysebureauet Canadean, der for SodaStream har lavet en opgørelse over vores vaner, når vi drikker vand. Ifølge SodaStream blev der i de private husholdninger verden over sidste år lavet 700 millioner liter danskvand på sodavandsmaskiner. Heraf blev de ti millioner liter skyllet ned i Danmark, og det er en stigning i forhold til tidligere.

At vand er sundt og tilfører os energi, er der sagt og skrevet meget om. Og i 2013 kom så opfordringen til at drikke vand med på listen over de ti officielle kostråd.

Hvor meget skal vi så drikke? Ifølge kostrådenes vejledende anbefaling er det en liter til halvanden i døgnet. Derudover får vi vand gennem noget af det mad, vi spiser.

»Omkring syv procent af vores energi kommer fra det, vi drikker, og det er alligevel en hel del,« siger Lene Toft Johansen, cand. scient. i human ernæring og konsulent i Kost & Ernæringsforbundet.

Organismen god til at regulere

Hun fremhæver, at vores organisme er særdeles god til at regulere sig selv, når det gælder vores væskeindtag. Vi bliver automatisk tørstige, når kroppen har brug for væske.

»Alligevel er meget af det, vi drikker, lystbetonet. Det er sjældent, man snupper en kop kaffe, fordi man er tørstig. Fordelen kan være, at kroppens naturlige væsketab erstattes allerede før, vi når det stadie, hvor tørstfølelsen begynder at sætte ind. Ulempen kan derimod være, at mange af de drikke, vi indtager af ren og skær lyst, kan have et højt kalorieindhold fra for eksempel alkohol eller sukker.«

Forskere har tidligere peget på, at vand er en overset del af kosten. Betydningen af vores såkaldte hydreringsstatus i forhold til at opretholde en sund krop, bliver i stigende grad anerkendt. Men på trods af de velkendte sundhedsmæssige risici, der er ved at drikke for lidt vand, er man ifølge Fødevarestyrelsen, der står bag kostrådene, endnu et stykke fra at kunne definere et optimalt behov for vand.

Forebygger kroniske sygdomme

Et sundt væskeindtag handler nemlig om mere end blot at forebygge det, der sker med os, når vi dehydrerer. Nogle forskere har peget på, at vand i stigende grand anses som særdels vigtig i bestræbelserne på at forebygge kroniske sygdomme, der skyldes manglende eller forkert ernæring. Også når det gælder kalorieholdige drikke.