Derfor begynder stadigt flere voksne kvinder at ride igen

Flere tidligere ryttere genoptager sporten, når deres egne børn begynder at ride. De voksne får noget andet ud af ridetimerne end deres børn.

De har gået til ridning som børn, er holdt op, men begynder som voksne at ride igen. Enten fordi deres egne børn har fået smag for at ride, så det bliver motivationen til at tage en gammel passion op. Eller fordi der er blevet mere tid, nu hvor karrieren er på plads, og børnene er blevet større.

»Hvis man først har gået til ridning som barn, er det som om, man aldrig rigtigt glemmer det. At lysten stadig sidder i kroppen. De voksne motiverer deres børn, og derigennem begynder mange selv at ride igen,« forklarer chefkonsulent i Dansk Rideforbund, Anja Heinsen.

Hun peger på, at ridning kræver et vist overskud af tid, men at det er en livsstil, mange tager med sig.

Flere seniorryttere

Anja Heinsen henviser til en rapport fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), som i december 2014 stod bag en analyse, der også omfattede udviklingen af Dansk Ride Forbund frem til 2020. Analysen er foretaget blandt 462 rideklubber og 65.000 ryttere.

Her fremgår det, at stadigt flere melder sig ind i forbundet som seniorryttere. Og blandt dem har størstedelen gået til ridning som børn eller unge, lyder vurderingen.

Seniorrytterne dyrker ikke ridning som konkurrencesport i nær så høj grad som de yngre ryttere. Samtidig er det primært kvinder, der begynder at gå til ridning og bliver seniorryttere.

»Mens pigerne har et »nurse-gen« og gerne vil passe og pleje hesten, har det for de voksne stor betydning, at de kan bruge ridning til at koble af rent mentalt. De kan grundlæggende godt lide at ride, men det er også det sociale fællesskab, som binder dem sammen med andre gennem ridning,« siger Anja Heinsen.

Hun vurderer, at de fleste er tilknyttet en rideklub og dermed medlem af Dansk Ride Forbund.

Karrierefremmende

»I amatørridning er der ikke lige så mange uformelle træningsfællesskaber som for eksempel ved cykelsport.«

Måske er nogle af de kvinder, der har genoptaget deres heste-passion, ledere.

For selv om kvinderne slapper af fra deres arbejde, når de rider, kan ridesporten alligevel være karrrierefremmende. Tidligere troede man, at hestepiger indtog en mere konventionel kvinderolle i deres voksenliv. Men forskning viser, at hestepiger tager lederskab senere. De går foran og tør vise nye veje.

Det fremgår af en doktorafhandling om hestepiger og lederskab fra 2010, som forskeren Lena Forberg, Luleås Tekniske Universitet, står bag.

Interviews med piger og kvinder i forskellige aldre, der har tilbragt meget tid i stalden og på hesteryg, bliver gode ledere, konkluderer Forsberg.

Hun peger på en række kompetencer hos hestepigerne.

De lærer at vise handlekraft, og de lærer at blive tydelige og forstå hestenes signaler, ligesom de har disciplin og vedholdenhed. Desuden får de fællesskabet og samarbejdet i stalden til at fungere.