Den øverste videnskab har talt: Her er den bedste slankekur

Den bedste slankekur 1
Foto: Erik Refner

Mere end 68.000 mennesker kan ikke tage fejl. ­Middelhavskuren eller kost med få kulhydrater er vejen frem, hvis du vil smide nogle kilo.

Eksperterne har netop afsagt dommen over nogle af verdens mest benyttede slankekure. Hele analysen er netop blevet offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift ‘The Lancet Diabetes and Endocrinology Journal’.

Forskere har siden 1960 undersøgt og sammenlignet verdens forskellige slankekure. Mere end 68.000 mennesker har deltaget i 53 længere forskningsprojekter. Det er konklusioner og resultater fra de undersøgelser, som forskerne netop har samlet - her kan du læse om dem.

LOG IND PÅ B PLUS og læs mere om den slankekur der ifølge videnskaben virker allerbedst, og om hvordan du nemt selv kan begynde på den. Derudover får du forskningsresultater, oversigter og en guide til at hjælpe dig på vej.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel og forskning: Her er den bedste slankekur
  • Resultat og oversigt over hvilken kost der duer og hvilken der ikke gør
  • Guide: Tre hurtige til vægttab
  • Artikel om effektivt vægttab: Sådan holder du vægten

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Mere end 68.000 mennesker kan ikke tage fejl. ­Middelhavskuren eller kost med få kulhydrater er vejen frem, hvis du vil smide nogle kilo.

Det er mere effektivt at undgå kulhydrater end at forsage fedt, hvis du vil tabe dig. Sådan lyder konklusionen i en ny, stor undersøgelse af slankekure, som forskere fra Harvard Universitet i USA står bag.

Eksperterne har netop afsagt dommen over nogle af verdens mest benyttede slankekure. Resultatet lyder, at de fedtfri metoder, hvor man undgår madvarer med et højt fedtindhold, får baghjul af kulhydrat-fri slankekure som f.eks den populære ‘low carb-kur’ eller den såkaldte ‘Middelhavskur’.

I hvert fald når det gælder kurens åbenlyse formål, nemlig at smide nogle kilo. Undersøgelsen konkluderer dog også, at ingen af de mange slankekure er synderligt effektive, når man ser på langtidseffekten.

Hele analysen er netop blevet offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift ‘The Lancet Diabetes and Endocrinology Journal’.

»Der er ikke noget godt argument for at anbefale slankekure med et lavt fedtindhold,« siger Deirdre Thomas fra Harvard Universitets medicinske fakultet, der er hovedforfatter til undersøgelsen, ifølge The Guardian.

Forskere har siden 1960 undersøgt og sammenlignet verdens forskellige slankekure. Mere end 68.000 mennesker har deltaget i 53 længere forskningsprojekter. Det er konklusioner og resultater fra de undersøgelser, som forskerne netop har samlet og udgivet.

Glem fedtfornægterne

»Tankegangen bag de nuværende kostråd om at undgå fedt, som indeholder mange kalorier, er, at man ved at reducere fedtet naturligt vil lede opnå vægttab. Men vores undersøgelser viser noget andet,« siger Deirdre Thomas.

Grunden til det er blandt andet, at de madvarer, man spiser i en fedt-fornægtende kur, ofte viser sig at have tilsat ekstra sukker. Som f.eks fedtreduceret yoghurt, hvor der kan være tilsat ekstra kulhydrat i form af sukker for at gøre smagen mere fyldig.

Resultatet betyder dog ikke, at tilhængere af fedtholdige, men samtidig kulhydrat-fattige slankekure, som f.eks ‘Atkins-kuren’ (kur, der anbefaler masser af protein og fedt, men næsten ingen kulhydrater) eller stenalderkost (kur med fokus på kød og få kulhydrater som findes i f.eks. brød, kartofler og pasta) kan juble. Selv om disse kure umiddelbart virker mere effektive end fedt-fornægtelsen, er der ingen af metoderne, der virker særligt godt på lang sigt. Forskerne har nemlig undersøgt, hvad der sker efter et år.

Hvad så efter det første år

For alle kures vedkommende bliver der smidt kilo i de første seks måneder. Men herefter stopper vægttabet for de fleste vedkommende, og mange tager endda straks på, hvis de stopper med at følge kuren.

Resultatet kommer ikke bag på en af de hjemlige, førende fedmeforskere, Arne Astrup, der kender undersøgelsens konklusion.

»Vi har set flere af den slags analyser. Generelt taber man sig ved alle metoderne. Men low carb-kurene giver som regel et par ekstra kilos vægttab,« siger Arne Astrup, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet,

Til gengæld giver han ikke meget for konklusionen om, at ingen af kurene er gode til varigt vægttab.

»Det er fordi, der ikke er nogen, der holder fast i kuren. Man kan ikke bebrejde en bestemt diæt, at folk holder op med at følge den,« siger Arne Astrup.

Undersøgelsen fra Harvard viser, at personer på kulhydrat-fornægtende kure i gennemsnit taber sig et kilo mere sammenlignet med de fedtfri slankekure. For alle kure var det gennemsnitlige vægttab efter et år 3,75 kg. Analysen er finansieret af det amerikanske sundhedsdepartement, National Institutes of Health samt diabetesforeningen i USA.

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

 

Videnskabeligt tidsskrift kårer tre slankekurer, som værende effektive. Middelhavskuren er en smule bedre end de to andre. Fold sammen
Læs mere

 

1. Middelhavs­kosten

Her spiser man, som de gør i Frankrig, Italien og Spanien. Fokus er på frugt, grøntsager, fisk, fjerkræ, skaldyr og særligt sunde olier fra oliven og nødder. Fidusen er, at man erstatter de usunde fedtstoffer i f.eks smør med gode, umættede fedtstoffer i f.eks olivenolie. Brød, pasta og kød er tilladt på menuen – men til gengæld i begrænsede mændger. Et glas rødvin må man gerne tage i ny og næ – men undgå ellers for meget alkohol.

Inger Larsen, klinisk diætist, Hjerteforeningen: »Undersøgelser viser, at kuren er god for særligt hjertepatienter. Dem, der lever efter middelhavskosten, dør ikke lige så hurtigt samt lever bedre end dem, der ikke gør. Deres blodtryk er bedre, og kolesterolniveau er lavere.«

Middelhavskosten fører ikke til varigt vægttab. Hvad duer kuren så til?

»Hvis man lever af middelhavskosten, placerer fedtet sig på kroppen på en sundere måde. Folk i Italien eller Frankrig er tykke på en sundere måde end i Danmark. De har store lår og numser. Det er bedre end hos os, hvor en stor mave kommer af masser af usunde kulhydrater.«

 

 

Videnskabeligt tidsskrift kårer tre slankekurer, som værende effektive. Middelhavskuren er en smule bedre end de to andre. Fold sammen
Læs mere

 

2. Low carb

Metoden blev primært kendt som Atkins-diæten, hvor man spiser en kost masser af protein og fedt, men næsten ingen kulhydrater. I dag findes en lang række kure, der er skåret over nogenlunde samme læst. Kort sagt går det ud på, at man skærer markant ned på kostens indhold af kulhydrater som f.eks pasta, brød, ris og kartofler. Men også kulhydratbomber som slik, müsli med sukker og aftenkagen til kaffen skal man forsage. I stedet spiser man masser af proteinrige madvarer, der mætter. Som f.eks kød, fisk men også fuldfed smør og ost.

Hanne Juul, diætist, forfatter til bogen ‘Diætistens Low Carb’:

»Det er glædeligt, at eksperterne fremhæver kurens effekt. Min definition af kuren er dog lidt anderledes end den, der hedder LCHF (Low carb high fat, red.), og som er meget populær lige nu. Der bliver kulhydrater nærmest fjernet. Jeg tror på, at man gerne må få et enkelt stykke rugbrød. Til gengæld skal pålægget, som f.eks laks, fylde mere.«

Men ingen af slankekurene er særligt effektive i det lange løb. Hvad siger du til det?

»Der er jeg sådan set enig i. Jeg tror ikke på deciderede slankekure, hvor man skal udholde strenge regler i et stykke tid. Der sker bare det, at man ikke gider mere. Vejen frem er i stedet en livsvarig omlægning af kosten, hvor der er plads til at synde en gang imellem, men hvor man i det daglige skærer ned på kulhydraterne. Her tænker jeg især på kulhydrater fra sukker og stivelse.«

 

 

Videnskabeligt tidsskrift kårer tre slankekurer, som værende effektive. Middelhavskuren er en smule bedre end de to andre. Fold sammen
Læs mere

 

3.Fedtreduceret kost

Her skærer man ned på kostens fedtindhold, uden decideret at spise mindre. Man går efter de produkter i supermarkedet, hvor fedtprocenten er lav eller kunstigt reduceret. Visse fødevarer er tilladt i ubegrænsede mængder ifølge de forskellige kure: Grøntsager, pasta, ris, fisk og magert kød. En slankekur, der særligt var stor i 90erne, hvor producenterne smed masser af light-produkter på hylderne.

Arne Astrup, professor på Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet:

»Det overrasker mig ikke, at denne kur er mindst effektiv. I gamle dage var mantraet, at man skulle skære ned på fedtet og spise kulhydrater. For nogle få virker det, men for langt de fleste virker det bedre at skære ned på kulhydraterne samt passe på forarbejdede produkter med sukker såsom slik og kager.«

Hvem er low fat-kuren overhovedet relevant for?

»Problemet er, at det varierer fra person til person. Én skal undgå fedt, og en anden skal undgå kulhydrater for at få de bedste resultater. Det er genetisk betinget. Generelt er det sådan, at for meget fysisk aktive er low fat bedst. Men er man stillesiddende og overvægtig, så er det bedst at undgå kulhydrater. Kroppen har simpelthen svært ved at forbrænde dem.«

 

 

 

SÅDAN HOLDER DU VÆGTEN

Verdens bedste slankekur er ikke en slankekur. Hvis man virkelig ønsker at tabe sig – og forblive slank – så skal man holde sig fra de strikse kure og i stedet satse på små, men effektive ændringer.

Sådan lyder det fra flere af de slankeeksperter, som BT har talt med.

»Problemet er, at mange ikke kan holde ud at sige farvel til brød, ris og lignende resten af deres dage. Det bedste er en blanding, hvor man erstatter de usunde fødevarer med bedre alternativer,« lyder rådet fra Arne Astrup, professor ved Københavns Universitet.

Han anbefaler at gå efter fødevarer med et lavt, glykæmisk indeks. Det vil sige ingredienser, der ikke banker blodsukkeret i vejret. Han anbefaler basmatitis i stedet for hvide ris. Æbler og pærer i stedet for melon og kiwi, eller fuldkornsbrød i stedet for hvidt franskbrød.

»Der er en masse fødevarer, der er tilladt i nogle sundere versioner. Det giver et varigt vægttab, og man får det bedre, fordi det virker betændelseshæmmende i kroppen,« forklarer Arne Astrup, der sammen med slankeguruen Christian Bitz har beskrevet metoden i bøgerne ’Verdens bedste kur’ og ’Verdens bedste kur 2.0’.

Drop askesen
Heller ikke diætisten Hanne Juul, der er kendt fra TV2s program ’BS og recepten på lykke’, tror på effekten af de strenge kure.

»Der sker bare det, at man ryger tilbage i de gamle vaner. En kur kan man holde ud for en tid, men så gider man ikke mere. I stedet forsøger jeg at opdrage folk til at lære at omgås de forbudte sager i hverdagen, så livet også er værd at leve,« siger Hanne Juul, der for nylig udgav bogen ’Diætistens low carb’.