Danskernes forbrug stiger og stiger: Se medicinen, der gør dig afhængig

Danskernes forbrug af medicin stiger, og flere end 100.000 danskere er direkte afhængige.

Salget af næsespray er i 2015 steget 12 procent i forhold til året før. Det svarer til omkring 2,9 millioner af de små flasker på bare ét år. Det er det højeste tal i mere end ti år, viser nye tal fra Apotekerforeningen.

Ligegyldigt, nej. Ødelagte slimhinder og afhængighed er to alvorlige bivirkninger ved næsespray, som der ellers er blevet advaret massivt om i de senere år.

Log ind på B PLUS og læs om den medicin, der kan gøre dig afhængig.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Danskernes forbrug af medicin stiger
  • 4 typer medicin: De gør dig afhængig
  • Guide: Slip ud af din afhængighed
  • Test: Er du afhængig?
  • Artikel: 27 år med pillemisbrug

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.  


Danskernes forbrug af medicin stiger, og flere end 100.000 danskere er direkte afhængige.

Salget af næsespray er i 2015 steget 12 procent i forhold til året før. Det svarer til omkring 2,9 millioner af de små flasker på bare ét år. Det er det højeste tal i mere end ti år, viser nye tal fra Apotekerforeningen.

Ligegyldigt, nej. Ødelagte slimhinder og afhængighed er to alvorlige bivirkninger ved næsespray, som der ellers er blevet advaret massivt om i de senere år.

Og det er ikke kun næsespray, der bliver revet ned fra hylderne. Det vurderes, at 100.000 danskere ikke kan undvære deres medicin. Bl.a. receptpligtige produkter som smertestillende, beroligende og antidepressiv medicin. Ifølge misbrugsekspert og overlæge på Hvidovre Hospital Henrik Rindom er medicinafhængighed en sygdom som så mange andre.

»Medicinafhængighed kan forebygges, og den kan behandles, men den kan også vare hele livet. Det er alvorligt,« siger han.

At det er alvorligt, er Ebba Holme Hansen, professor i farmakologi på Københavns Universitet, enig i.

»Det er en meget vanskelig situation at være afhængig af medicin, og der skal faktisk en del overskud til at klare den og komme ud af misbruget,« siger hun.

Uvidenhed, høje forventninger og dygtig marketing er blandt årsagerne til, at flere danskerne gør medicinen til en fast del af hverdagen. Spørger man Vibeke Koushede, der forsker i sundhedsfremme og forebyggelse på Syddansk Universitet, er det hendes opfattelse, at danskerne i dag har travlt med at leve op til egne forventninger.

»Man kunne forestille sig, at det er fordi, vi lever i en performancekultur, hvor vi stiller store krav til os selv og vores omgivelser. Så derfor kan man sige, at hvor man før i tiden måske tog en sygedag, så prøver man i dag lidt mere ihærdigt,« siger Vibeke Koushede.

Medicinafhængighed

Liberaliseringen af salg af blandt andet hovedpinepiller og næsespray fandt sted i oktober 2001, og det betød, at det blev muligt at købe medicinen uden for apotekerne. For næsespray og hovedpinepiller gælder det, at forbruget er steget. Hovedpinepiller er næst efter næsespray, hvad angår salget af håndkøbsmedicin, og ifølge Apotekerforeningen sluger danskerne, hvad der svarer til 175 hovedpinepiller om året. Næsten en pille hver anden dag.

Og så er der den receptpligtige medicin, som ofte betyder endnu mere skadelig afhængighed. Det gælder især beroligende og smertestillende medicin.

»Afhængighed findes i forskellige grader. Men når nogle når til den opfattelse, at de siger: ’Det er ikke mig, der styrer pillerne, men pillerne styrer mig og mit liv,’ så er man altså meget afhængig, for så kan man ikke klare hverdagen uden medicinen. Og så skal man have hjælp for at komme ud af det,« siger Ebba Holme Hansen.

Henrik Rindom, misbrugsekspert

»Medicinafhængighed kan forebygges, og den kan behandles, men den kan også vare hele livet«


Henrik Rindom behandler medicinmisbrugere, og han møder ofte danskere, der er blevet afhængige af smertestillende medicin. Bl.a. blev han kontaktet af en sagsbehandler i Københavns Kommune, der tog morfin på grund af dårlig ryg, men som til sidst indså, at det tog overhånd.

»Hun stoppede med morfinen en fredag, og weekenden var et helvede. Hun fik abstinenser og ringede grædende til mig om mandagen: ’Du må ikke sige nej. Du skal hjælpe mig med at komme ud af det. Jeg er blevet narkoman’,« fortæller Henrik Rindom.

Ifølge professor i farmakologi Ebba Holme Hansen er det helt almindelige danskere, der bliver afhængige af medicinen, men der er en overvægt af kvinder. Bl.a. kontorassistenter, sygeplejersker og læger.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

FIRE TYPER MEDICIN DER GØR DIG AFHÆNGIG

 

1. HOVEDPINEPILLER

Panodil, Pinex og Pamol fås i håndkøb, og de indeholder paracetamol, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, man indtager i tilfælde af smerter. Der er ikke mange bivirkninger ved pillerne, men ved et længere forbrug kan hovedpine forekomme, og pillerne kan også forårsage forgiftning, hvis de indtages i et stort omfang. Hver dansker spiser i ­gennemsnit 175 hovedpinepiller om året, det svarer til en pille cirka hver anden dag, og tallet er stigende.

2. NÆSESPRAY

Otrivin og Zymelin fås i små flasker på 10-15 ml, og de kan fås i håndkøb. Næsespray anvendes mod forkølelse eller allergi, og indtaget må ikke vare i mere end ti dage i træk. Bivirkninger kan ­forekomme ved længerevarende forbrug. Et overforbrug kan skade slimhinderne i næsen, og det kan føre til afhængighed.

3. BEROLIGENDE MEDICIN

Benzodiazepiner og benzodiazepin­lignende stoffer bruges blandt andet mod søvnløshed og angst. Stofferne aktiverer lykkefølelsen, og de skaber en rusvirkning, som medfører en afslappende effekt. Nervecellerne tilpasser sig, og kroppen vænner sig til medicinen, hvis den indtages gennem længere tid. Benzodiazepin har igennem mange år været den form for medicin, der har skabt de største afhængigheds- og misbrugsproblemer. Hvis man har taget benzodiazepiner igennem en længere tidsperiode, kan det være farligt pludselig at ophøre med at tage dem. Det kan udløse kramper, så gradvis nedtrapning er vigtigt.

4. SMERTESTILLENDE ­MEDICIN

Morfin og morfinlignende stoffer virker på centralnervesystemet og udløser en smertestillende effekt. Stofferne kan dog samtidig skabe en afhængighed, og det betyder, at man med tiden skal indtage mere for at opnå den samme smertestillende virkning. Morfinen påvirker forskellige nerver i hjernen, og de er bl.a. med til at frigøre dopimin, som giver en lykkefølelse. Samtidig har de en sløvende effekt. Kroppen vænner sig hurtigt til medicinen, og derfor kan man opleve abstinenser, når man stopper indtaget.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

27 ÅR MED PILLEMISBRUG

100.000 danskere er afhængige af deres medicin. Ulla Bengaard Sørensen var indtil for otte år siden én af dem

»Det har været et helvede.«

Sådan lyder det fra 56-årige Ulla Bengaard Sørensen, når hun tænker tilbage på sit medicinmisbrug gennem mere end 27 år. Et medicinmisbrug, der begyndte i en alder af bare 21 år, da hendes mor begik selvmord. Det kom som et chok, og reaktionen endte med et massivt pillemisbrug, hvor antidepressiv, beroligende og sovemedicin var en fast del af kosten i næsten 30 år.

»Jeg kunne ikke finde ro i mig selv. Det var for stort et chok for mig. Jeg gik til min læge og sagde: ’Jeg er nødt til at have noget, fordi jeg ryster.’ Jeg fik udskrevet noget beroligende medicin, og så tog den ene pille den anden. Jeg fik udskrevet 30 piller, der skulle holde i ti dage, men de holdt så kun én dag. Så jeg overrendte min læge konstant,« fortæller Ulla Bengaard Sørensen, der i dag er førtidspensionist.

Hun blev nødt til at lyve over for sin læge, fordi hun havde brug for pillerne. Hun fortalte sin læge, at hun havde tabt pillerne. At de var blevet stjålet. Men til sidst gik den ikke længere.

Lægen sagde stop.

På det tidspunkt slugte hun 15-20 beroligende piller om dagen, så selvom lægen sagde stop, fandt hun en anden løsning: Det sorte marked. Hun fandt hurtigt ud af, hvem hun skulle henvende sig til, og det var ’let nok’, som hun fortæller:

»Det var ikke noget problem at finde dem. Når de rakte en lillefinger frem, så tog man hele hånden.«

Dyrt misbrug

Men det var dyrt. Omkring 10.000 kroner har hun nok brugt på sit medicinforbrug, vurderer hun i dag. Hver pille kostede 30-40 kroner, og hun købte gerne 30 ad gangen.

»Jeg havde det jo så psykisk dårligt, så jeg blev bare ved. Jeg fik lidt ro på. Så tog jeg én til. Og én til. Til sidst var jeg fuldstændig fra den. Jeg kunne ikke se virkeligheden i øjnene. Jeg dopede jo mig selv.«

Ulla Bengaard Sørensen nåede så langt ud, at hun også flere gange kontaktede lægevagten, når hun løb tør for piller. På ét år kontaktede hun dem 86 gange. Hun var hysterisk.

På intet tidspunkt i løbet af de 27 år søgte hun professionel hjælp, men da hun mødte sin nuværende mand for otte år siden, vendte det op og ned på hendes liv. Det tog fire år, men i dag er hun ude af sit misbrug, og hun arbejder konstant på at lære sig selv at kende.

»Jeg har ganske langsomt rejst mig fra det helvede, jeg var havnet i. I dag er jeg nogenlunde velfungerende. Jeg er ved at nå dertil, men det har taget mig mange år.«