Danskerne sidder sig til for tidlig død

Man dør tidligere, hvis man sidder for meget ned. Og danskerne sidder meget ned på arbejde og derhjemme. Men hjælper det at rejse sig op? Læs, hvad der skete, da Berlingskes Simone Okkels stod op i fem dage.

Danskerne er det andet mest stillesiddende folkefærd i Europa. Derfor satte journalist Simone Okkels sig for at bryde vanen og stå op en hel uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Benene er tunge. Sådan virkelig tunge. Det værker over lænden. Fødderne er ømme, og det hjælper ikke længere at stå og flytte vægten eller vippe på tæerne. I en uge har jeg stået op. Stået op og spist morgenmad. Stået op og arbejdet. Stået og spist frokost. Og stået uden formål.

Eller der var selvfølgelig et formål. Man dør nemlig tidligere af at sidde ned. Og specielt kontoransatte sidder meget. Det er mig. Jeg har ikke lyst til at dø tidligt, så jeg stoppede med at sidde ned.

Dag 1: 07.35 Jeg rejser mig fra sengen. Ikke noget med at sidde på sengekanten, selv om det blev lidt sent i går med VM. Men ligesom taberne må rejse sig igen, rejser jeg mig op. Den positur skal jeg holde resten af dagen. Og resten af ugen. Jeg har besluttet, at jeg kun må sidde ned til morgenmøder med redaktionen, på min cykel, og når naturen kalder. Jeg har nemlig skiftet min stillesiddende adfærd ud med en mere oprejst hverdag.


12.10 Efter frokost går det op for mig, at jeg burde have mere fornuftige sko på.


16.00 Af vane hopper jeg fluks i sofaen, men farer op og stiller mig nonchalant i altandøren med min iPad. Mine svigerforældre og kæreste kommer hjem med kaffe og kage. Den indtages stående. De undrer sig kun lidt, men det føles lidt uroligt at stå og se på flokken i sofaen.

Flere undersøgelser peger på, at en stillesiddende adfærd – med et fint ord sedentarisme – er skyld i ikke bare for tidlig død, men også kroniske sygdomme som type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt. Det fortæller Torben Jørgensen, enhedschef, professor og dr.med. på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.

»Der er en klar sammenhæng mellem dem, som sidder ned mange timer om dagen, og en større forekomst af hjertesygdomme og for tidlig død. Jo mere, du sidder ned, jo tykkere er du,« siger han.

Man mister nemlig evnen til at forbrænde fedt, ens muskler bliver nedbrudt, konditionstallet falder og man får mere af det farlige fedt omkring de indre organer, hvis man har en meget inaktiv livsstil. Og i Danmark sidder vi altså rigtig meget ned. 44 procent af de erhvervsaktive danskere i hovedstaden har stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen.

I et Eurobarometer survey publiceret i 2013, hvor andelen af den voksne befolkning, som sidder mere end syv timer om dagen, er blevet målt i alle europæiske lande, indtager Danmark en 2. plads. Vi ligger lige efter Holland, som er det mest stillesiddende folkefærd i Europa med 407 minutters sidning om dagen. Danske voksne sidder i gennemsnit 383 minutter om dagen.

Det er ikke blevet mindre de senere år, hvor salget af smartphones og tablets er steget sammen med tiden, som vi bruger på dem, siger Torben Jørgensen.

»Vi bliver mere og mere elektroniske. Vi kan ordne hele verdenssituationen fra vores sofa. Man kalder det en mobiltelefon, men det er noget vrøvl. Før i tiden skulle vi op af sofaen og løbe ind og tage telefonen. I dag sidder vi på vores flade haler og taler, ordner vores indkøb og tjekker bankkontoen. Vi indretter vores samfund til at sidde ned,« siger han.

Dag 2: Tager nogle lidt blødere sneakers på fra morgenstunden og cykler på arbejde. Bordet står, hvor jeg efterlod det i går, så ikke noget med at sidde ned før morgenmødet med redaktionen. Det føles faktisk meget fedt at være sundere end de andre.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kontoransatte sidder ned 71 procent af deres arbejdsdag og 60 procent af deres fritid. Sammenlagt brugte kontorfolkene i undersøgelsen mere end ti timer om dagen i deres kontorstol, sofa eller lænestol. De skal op at stå noget mere, siger videnskabelig assistent og en af bagmændene for undersøgelsen, Stine Kloster.

»Ligeså snart, man kommer op at stå, aktiverer man de store muskelgrupper i baller og ben. Det i sig selv ser ud til at have en gavnlig effekt. Hvis man har en stor mængde stillesiddende tid, og man afbryder denne og kommer op at stå med jævne mellemrum, sådan cirka hver 30. minut, ser det ud til at have en positiv effekt på den risiko, der er forbundet med meget stillesiddende adfærd,« forklarer hun.

Halvdelen af forsøgspersonerne er nu en del af en indsatsgruppe, som i starten af året har arbejdet med at sidde mindre ned i løbet af dagen. Stine Kloster fortæller, at de har taget godt imod ændringen.

»Det har været nemmere at implementere, end de havde regnet med, og mange var overraskede over, at de sagtens kan lave deres arbejdsopgaver stående,« siger hun.

Dag 3: Tager mig selv i at sige til en kollega, at jeg bare så gerne vil sidde ned. Har endda bløde sko, Nike Free, på, men efter at have stået et par dage, indtaget morgenmad stående og stået og set på en kollega sidde og ryge, så tiltrækkes mine baller nærmest magnetisk af stole og siddevenlige overflader.

Men man skal passe på med ikke at overdrive, fortæller Torben Jørgensen. At stå længe, kan nemlig give smerter i ben og fødder, åreknuder og samle blodet i benene.

»Det er heller ikke sundt at stå op hele tiden. Man skal veksle mellem at sidde stille og bevæge sig,« siger han og uddyber: »Folk, som rejser sig mere op – du ved, de der irriterende typer, som ikke kan sidde stille og hele tiden skal rette på ting – de er sundere end dem, der sidder musestille. De har en lavere livvidde og en lavere vægt.«

En af grundene er vores såkaldte LPL-system – enzymsystemet lipoproteinlipase, som stimuleres, når vi bruger musklerne i ben og baller. Det har en god effekt på vores fedtstofskifte, og meget tyder på, at bare det at rejse sig op engang imellem, har en gavnlig virkning, fortæller Torben Jørgensen.

Han henviser til et studie lavet blandt nogle af de få tilbageværende stammer, der endnu lever, som mennesket gjorde for mange tusind år siden, da vores genpulje blev selekteret.

»Dengang var vi samlere og jægere. De bevæger sig faktisk rigtig meget. Ikke voldsomt, fysisk anstrengende, men de går og småløber meget. Når de er i hytterne, skal de op og hente ting, så de sidder og rejser sig hele tiden. Genetisk er vi programmeret til at bevæge os. Det er vi så holdt op med,« siger han.

I 60erne blev fjernsynet udbredt, og det er især blevet udskældt i flere undersøgelser, hvor tv-kigning har en direkte negativ virkning på vores sundhed. Siden er der kommet flere skærme til i form af computere og tablets, og på den måde er vi blevet en stillesiddende nation, siger Torben Jørgensen.

»Det er ikke noget, vi har valgt. Vi vågner ikke om morgenen og tænker, »Nu vil jeg sidde ned hele dagen«. Samfundet er bygget til at sidde ned, og derfor skal man tænke over samfundsstrukturen. Mennesket følger, trods sin frie vilje, nemlig strukturen,« siger han.

Derfor skal man ifølge Torben Jørgensen indrette samfundet på en måde, så det er rart at komme ud. Inderst inde er vi nemlig vanedyr, og hvis trenden er, at man render rundt i en park og går til og fra arbejde, så vil vi også gøre det, som de flokdyr, vi er.

I en publikation fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed fra marts 2014, står det da også, at der, hvor det er let at være sund, er borgerne sundere. Flere borgere er fysisk aktive i de kommuner, hvor der er let adgang til grønne områder.

Og det er vigtigt ikke kun at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion om dagen, siger Torben Jørgensen.

»Sundhedsstyrelsens anbefalinger er forældede. Der arbejdes heftigt på at få lavet de internationale regler anderledes. Der skal stå, at vi ikke skal bruge for meget af vores daglige tid på at sidde ned. Vi har folk, som opfylder den halve times motion om dagen, men det kompenserer ikke for, at vi sidder rigtig meget ned. Man skal i gang med at rejse sig op,« siger han.

Dag 4: 10.08 Glæder mig til at få fri, så jeg kan sætte mig op på min cykel.


17.00 Tager en løbetur, da jeg kommer hjem. Vejret er skønt. Løbeturen virker ikke så hård som normalt. Det er bare fedt ikke at skulle stå stille. Men jeg løber meget langsommere end normalt.

Det er vigtigt at se de 30 minutter som en minimumsgrænse, siger Kristian Overgaard, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og formand for arbejdsgruppen bag rapporten »Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?« fra 2012.

»De 30 minutter gør en forskel, men sidder man bomstille resten af dagen, er det forbundet med en større helbredsrisiko, end hvis man har en vis mængde let aktivitet over dagen. En halv time kan ikke fjerne alle potentielle negative effekter ved stillesidning,« siger han.

Han vil dog ikke anbefale nogen at tage stolen helt ud af hverdagen.

»Det er ikke det optimale. Der er positive effekter både ved den høje aktivitet og den lette aktivitet, som ikke giver sved på panden. Man har brug for hele spektret. Derfor skal man også sidde ned engang imellem,« siger han.

Så i stedet for at stå op konstant, der mærkes præcis, som Kristian Overgaard beskriver, skal man lave strække-ben-pauser i løbet af sin dag.

»At stå helt stille i længere tid er faktisk ikke så godt. Man får ondt i benene og tunge ben. Derfor skal man skal vippe lidt på fødderne og skifte position, ellers kan det blive ubehageligt. Man skal have gang i venepumpen, så man undgår at besvime, fordi alt blodet samler sig i benene,« siger han.

Man skal vende tankegangen om, siger Kristian Overgaard. I stedet for at sige, at det er usundt at sidde for meget, skal vi sige, at det er sundt at være fysisk aktiv med en let intensitet ud over de 30 minutter. Som Torben Jørgensen udtrykte det:

»Man skal ikke stå op hele dagen på arbejde. Det er ikke spor sundt. Find en balance.«

Dag 5: Hele dagen ser jeg frem til klokken 16, hvor vi skal i Kongens Have og have øl. Jeg skal sidde i græsset. Det drømmer jeg om, mens jeg stående skriver en artikel til avisen færdig og klarer interviews gående.


13.40 Glemmer at stå under et interview efter frokost. Men en velmenende kollega banker på glasset til mødelokalet, og fluks er jeg oprejst som et aks på marken. Jeg hader hende lidt for det.


Klokken 15.47 går vi mod Kongens Have. Det er den bedste gåtur i hele ugen. Da den ender, dumper jeg ned på græsset i solen. Åbner en kold øl og skyller de friske kirsebær ned. Siddende.

Mit lille eksperiment har vist mig, at for meget af det gode ikke nødvendigvis er godt. Det vidste jeg nu godt, da jeg startede. Men som jeg forventede, er vaner svære at bryde, og jeg sad mere ned, end jeg egentlig havde lyst til.

Dagen efter min oprejste arbejdsuge satte jeg mig ned. Det føltes så godt! Men der gik ikke længe, før jeg stod og arbejdede igen. Så lidt ned. Ud til printeren, og op igen. Nok er vaner svære at bryde, men de er også nemme at adoptere.