Danskerne får for meget antibiotika

Forbruget af bredspektret antibiotika vokser fortsat i Danmark, og det kan sætte os skakmat over for helt almindelige infektioner i fremtiden. Derfor skal der styr på overbruget og skæres ned på antallet af recepter

Foto: Scanpix

"Når jeg er syg, får jeg bare en recept over telefonen. Jeg er aldrig blevet podet for noget som helst".

Ordene kommer 45-årige Henriette Thiim, der "hader at gå til lægen" og derfor kun ringer, hvis det er rigtig slemt. Når hun har beskrevet sine symptomer for lægen, plejer det at udløse en recept. Hun ville i øvrigt også være utilfreds med andet.

»Jeg ville insistere på at blive behandlet med det samme. Når man har så ondt, at man ikke kan være i sin egen krop, vil man bare gerne have det til at forsvinde og ikke gå og vente på prøvesvar«, siger hun.

Eksemplet er næppe unikt. Forbruget af antibiotika i Danmark er nemlig steget i de senere år, selvom sundhedsmyndigheder og eksperter længe har advaret om, at vi står over for et alvorligt problem med resistente bakterier, som kan gøre os magtesløse over selv simple infektioner. En del af forklaringen på det voksende forbrug er, at lægerne er for rundhåndede med medicinen og føler sig presset af patienterne. Men noget af stigningen skyldes også, at man har ændret måden at behandle bestemte sygdomme på.

90 procent af den antibiotika, vi bruger herhjemme, udskrives i primærsektoren, det vil sige af praktiserende læger, speciallæger og lægevagten. Her er forbruget vokset med 19 procent fra 2004 til 2013, viser den seneste DANMAP-rapport, der beskriver, hvor store doser antibiotika der bliver givet til dyr og mennesker i Danmark hvert år. Stigningen er især sket indenfor den bredspektrede antibiotika, hvor der har været en vækst på 72 procent. I 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen en vejledning til landets læger med det formål at få dem til at udskrive mindre antibiotika. Men det er altså endnu ikke lykkedes.

Læger starter ud med den skrappe behandling.

Niels Frimodt-Møller er klinikchef på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet, leder af Danish Center for Antibiotic Research and Development (DanCARD) og med i det Nationale Antibiotika Råd. Han mener, at en af forklaringerne på, at netop den bredspektrede medicin er blevet så populær, er, at det er en genvej til hurtig og effektiv behandling.

»I nogle tilfælde foretrækker lægerne formentlig at give den bredspektrede frem for den smalspektrede type for at være sikker på at give noget, der virker. Der er nok en tilbøjelighed til at overdosere«, siger Niels Frimodt-Møller.

Samtidig peger han på, at lægerne ikke altid får lavet den podning, der kan afgøre, hvorvidt det overhovedet hjælper at udskrive antibiotika. Medicinen virker kun, hvis sygdommen skyldes bakterier, ikke hvis den er opstået på grund af virus. Problemet er, at der kan gå et par dage, før man får svaret på prøven, og det kan være en udfordring at holde patienten hen så længe.

Danskerne finder sig ikke i at være syge

Ifølge speciallæge i almen medicin Lars G. Johansen er det almindeligt at møde patienter, der mener, at infektionssygdomme, der varer mere end to dage, er "en urimelighed", der kræver behandling. Lars G. Johansen har arbejdet som embedslæge og praktiserende læge i mange år og er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Han fortæller, at den insisterende patient er et velkendt fænomen.

»Nogle kommer med en fast forventning om at få antibiotika. For dem er det ikke tilstrækkeligt, hvis lægen siger, at det er bedre at se det an et par dage. Får de ikke den medicin, de vil have, kontakter de bare en anden læge«, siger han.

Vigtigt at skelne mellem forbrug og overforbrug

Rune Munck Aabenhus er speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed, hvor han forsker i, hvordan man kan mindske forbruget af antibiotika. Han pointerer, at der også kan være fornuftige forklaringer på, hvorfor forbruget er vokset. Eksempelvis står et kombinationspræparat, der bruges til lungesygdommen KOL, for den største stigning inden for et enkelt præparat. Igennem de sidste 6-7 år har netop det præparat været anbefalet som det bedste valg til de KOL-patienter, hvor sygdommen blusser op.

»Præparatet indeholder en meget større mængde antibiotika, end den vi hidtil har anvendt, så stigningen har altså været i tråd med de nyeste anbefalinger på området«, forklarer han.

Rune Munck Aabenhus påpeger, at tallene i DANMAP 2013 også viser, at der har været et lille fald i antallet af behandlinger med antibiotika fra 2012-2013. Et fald han tolker som tegn på et "begyndende holdningsskifte" blandt lægerne i primærsektoren. Til gengæld har den enkelte patient fået en lidt højere dosis per behandling, så den samlede mængde fortsat vokser.

»Og det må vi selvfølgelig tage alvorligt og se nærmere på. Opgaven er at slå ned på overforbruget og ikke tage antibiotika fra de patienter, der virkelig har brug for det,« siger Rune Munck Aabenhus.

Der skal skæres i doseringerne

Der findes ingen præcise tal på, hvor stort overforbruget af antibiotika er i Danmark, men Niels Frimodt-Møller vurderer, at det formentlig ligger på mellem 20-30 procent.

Han mener, at man bør skære ned på de mange forebyggende behandlinger, man giver i dag, og samtidig se nærmere på, om nogle sygdomme kan klares med antibiotika i færre dage.

»Ofte får man mere medicin, end man har brug for, fordi der gives antibiotika ud fra en gammel tradition. Det er imidlertid svært at få lægerne til at ændre på det«, siger han.

Formand for DSAM Lars G. Johansen indvender, at man løbende evaluerer behandling med antibiotika, og at Dansk Selskab for Almen Medicin sidste år sendte en ny vejledning ud, der skal få lægerne til skrive mindre antibiotika ud mod luftvejsinfektioner.

»For nogle år tilbage var streptokokker i halsen forbundet med risiko for at udvikle slemme følgesygdomme. I dag har streptokokkerne ændret sig, så der ikke er samme tvingende grund til at behandle halsbetændelse med antibiotika«, siger Lars G. Johansen.

En god snak giver færre recepter

Rune Munck Aabenhus siger, at også den måde, lægen håndterer patienten på, er meget afgørende for, om konsultationen ender med en recept eller ej.

»Undersøgelser har vist, at når lægen bruger tid på at informere patienten, kan det sænke forbruget af bredspektret antibiotika«, siger han.

For Henriette Thiim har penicillin altid været noget, man automatisk tager, når man er syg. Noget man nærmest har krav på.

»Men altså, hvis det alligevel ikke virker på det, man fejler, er der jo ingen grund til at fylde sig med det«,  siger hun.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Netdoktor.dk