Da MOR forlod køkkenet

Stadigt flere giver kosten et eftersyn. Kostvejlederen er den ny husmor anno 2007, og hun er blevet meget populær.

De er ikke usædvanligt, at almindeligt sunde mennesker opsøger en kostvejleder for at give indkøbskurven et eftersyn. Udvalget af fødevarer er enormt, og der kommer stadig nye til. Fold sammen
Læs mere

Foto: Jan Jørgensen og Linda Henriksen

Der var engang, hvor mor stod i køkkenet og syltede frugt, lavede varm hyldedrik mod forkølelsen og dulmede solskoldninger med kartoffelmel. Hun vidste også, at morgenmaden var vigtig for at få en god start på dagen, og hun sørgede for at koge karkludene rene i en stor emaljegryde på komfuret. Det var dengang.

»Med ungdomsoprøret, kvindefrigørelse og afskaffelse af patriarkatet røg barnet ud med badevandet. Husmoren tog sig af alt hygiejne, sundhed og ernæring, og betydningen af den funktion har været for nedadgående lige siden. I dag kan folk jo ikke engang vride en karklud,« siger Michael Cholewa-Madsen, der er rektor på Suhrs Seminarium.

At vi har mistet grebet om de basale færdigheder i køkkenet er dog ikke ensbetydende med, at interessen for sundhed og ernæring er faldet tilsvarende. På den ene side er der de stigende problemer med overvægt, type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme og på den anden side hele wellnessbølgen med fokus på både sund kost, motion og mentalt velvære.

Formanden for Kliniske Diætister, Ginny Rhodes, har også tydeligt mærket den øgede interesse for at leve sundt. Det er langtfra kun personer med overvægt, der møder op i konsultationerne. Det er lige så ofte sunde mennesker, der lever ganske fornuftigt, men som blot ønsker at stramme op på de daglige måltider.

»Interessen for kosten er helt sikkert steget. Mange af de folk, der kommer, ved godt, at de skal leve sundt og vil have lidt hjælp til det. Men desværre er det jo også sådan, at de, der har mest brug for hjælp, ikke kommer,« siger Ginny Rhodes, der også har bemærket, at der bliver talt meget mere forebyggelse, end der er gjort tidligere.

At kosten er blevet et professionelt anliggende, der har afløst den klassiske husmor, kan direkte aflæses på antallet af ansøgere til uddannelserne på Suhrs Seminarium. De er steget fra 299 i 2001 til 969 i 2007, hvoraf de 149 i 2001 havde Suhrs som 1. prioritet mod 448 i 2007.

Men det er ikke kun kvindernes exit fra køkkenet, der er årsag til, at husmorens basale viden om især kosten er gået i glemmebogen. Forskningen i ernæring bringer hele tiden ny viden frem om, hvad det er, vores mad gør ved os. At holde sig ajour med de sidste nye forskningresultater og løbende opdatere den daglige husholdning er blevet en langt større udfordring, end det har været tidligere. Desuden sender fødevareindustrien en konstant strøm af nye produkter på markedet af meget svingende kvalitet, som man også er nødt til at forholde sig til. Så at nutidens husmødre og -fædre til tider har behov for professionel hjælp til at navigere i den store jungle af tilbud, viden og formodninger er ikke svært at forstå.

»Der er store kommercielle interesser på spil. Der bliver producereret fødevarer i en stadigt hastigere strøm, og der er brug for nogle folk, der kan agere på et rimeligt videnskabeligt niveau, som kan imødegå den ene uunderbyggede sandhed efter den anden,« siger Michael Cholewa-Madsen.

Udviklingen er heller ikke gået upåagtet hen over hustagene på den over 100 år gamle skole i hjertet af København, der meget tydeligt afspejler samfundets udvikling. Allerede i 1901, da Ingeborg Suhr grundlagde Den Suhrske Husmoderskole skete det på baggrund af, at flere og flere opgaver flyttede udenfor hjemmet. Derfor var det nødvendigt at få systematiseret den grundlæggende viden om det at holde hus.

Ved Michael Cholewa-Madsens tiltræden blev blikket yderligere rettet ud over Danmarks grænser. Perspektivet på uddannelsen blev løftet fra kun at tage udgangspunkt i den danske landbrugs- og husmorkultur til en Global Bachelor Degree in Nutrition and Health, der med succes blev søsat sidste år med studerende fra hele verden. Uddannelsen afspejler tydeligt samfundets ændrede syn på ernæring og sundhed med en mere holistisk tilgang, hvor både motion, livsstil og ikke mindst formidlingen er blevet væsentlige faktorer.

»Dem, vi uddanner i disse år, ser vi meget som sundhedsagenter, der skal være med til at varetage det generelle sundhedsperspektiv i samfundet. De vigtigste områder i øjeblikket er skoler, børnehaver og arbejdspladser, og så er der jo hele ældresektoren, hvor vi jo ikke bliver færre,« siger Michael Cholewa-Madsen.

Han er selv uddannet slagter, blev i 1994 scient.pol. fra Københavns Universitet og har arbejdet 4 1/2 år i Dansk Flygtningehjælp. Han er kun den sjette rektor i rækken på Suhrs Seminarium, men den første mand og den første med børn. Og så er han heller ikke som sine forgængere uddannet på Suhrs, hvilket sandsynligvis har gjort det nemmere at frigøre den ny uddannelse fra de danske rødder. At det er lykkedes vidner en henvendelse fra De Forenede Emirater om. Her vil man gerne udbyde 40 pladser med Suhrs bachelor.

»Vi har løftet den væk fra nationalstaten og Europa og er gået op på FN- og Verdensbankniveau. Det er de helt store organisationer som OECD og Europarådet, vi prøver at adressere. I starten kaldte vi den for en international bachelor, men ændrede navn til global, fordi mange ting er flyttet ud af nationalstaten akkurat lige som husmoren og husholdningen, der er flyttet udenfor hjemmet og over i både den statslige og private sektor,« siger Michael Cholewa-Madsen.