Hvert år på denne årstid kan jeg ikke lade være med at forundres over, at vi har noget så fantastisk som kartofler. Også selv om det er flere måneder siden, at de nye smækre af slagsen blev gravet op og behandlet som delikatesser – hvad de sandelig også er. Men vi er altså på vej ind i en mere udfordrende årstid, hvor naturen på vores breddegrader ikke rutter med råvarerne. Og så er det jo, vi er så heldige, at kartofler, når de tages op af jorden, før frosten sætter ind, kan holde sig hele vinteren.

For ja, jeg synes faktisk, det er os, der er heldige – ikke kartoflen. Og jeg mener, at vi godt kan sætte forbruget en del op. I 1950erne spiste hver dansker ca. 120 kg kartofler om året. I dag er vi nede på ca. 60 kg om året.

Det er faktisk synd for den sunde knold. Mange tror, at man bliver tyk af kartofler, og at de ikke er lige så sunde som andre grøntsager. Det er ganske enkelt ikke rigtigt: Kartofler er måske ikke lige så vitamin- og mineralrige som andre grøntsager, men du får f.eks. C-vitamin, B-vitamin og kalium, når du spiser kartofler, og så har kartoflen noget af en førerposition: Det er den råvare, der mætter mest for færrest kalorier. Altså perfekt slankemad.

Læs også andre klummer af Christian Bitz her:

Christian Bitz: Weekendbrunch
Christian Bitz: Det gode aftensmåltid
Christian Bitz: Stop plageriet, far!
Christian Bitz: Spis dig sundere i vinterens råvarer

Til gengæld er det helt forståeligt, at mange har fået det forkerte indtryk af kartoflen. På et tidspunkt fik kartoflen skarp konkurrence af pasta og ris, og det har den endnu. Kartofler indeholder kun halvt så mange kalorier som ris og pasta.

Så kom anti-kulhydrat-bølgen med Dr. Atkins i spidsen, der formåede at gøre en del danskere kartoffelforskrækkede. Og endelig tror jeg også, at den udmærkede kampagne, 6 om dagen, der efterhånden har kørt i nogle år, indirekte har været årsag til, at mange har opfattet kartoflen som mindre sund. 6 om dagen har jo ikke kartofler med som en del af de seks stykker frugt og grønt, som vi helst skal have i løbet af dagen. Men det er altså ikke fordi, kartoflen er dårligt selskab – det er fordi, man vil sikre sig, at vi også får nok af de andre grøntsager.

Følg også sundhedsstoffet på Facebook

Er der stadig skeptikere derude, der frygter for den stivelse, som Atkins og andre har så meget imod, fordi det påvirker blodsukkeret uheldigt, så hør lige her: Kartofler indeholder meget stivelse, men når du spiser kartofler sammen med andre fødevarer, f.eks. sovs eller rugbrød, er blodsukkerpåvirkningen mindre. Og hvis du vil gøre kartoflen endnu sundere, kan du afkøle de kogte kartofler, så noget af stivelsen omdannes til såkaldt resistent stivelse. Resistent stivelse er godt for fordøjelsen og mæthedsfornemmelsen og bidrager heller ikke med kalorier.

Så spis nu endelig kartofler til. Og kog bare rigeligt: De er også gode dagen efter – og endnu sundere.

Overskudskartofler på 3 måder
Kartofler er geniale at genbruge dagen efter, så kog eller bag rigeligt, og put overskuddet i køleskabet.

Kartoffelmaden – kongen af smørrebrød
Smør en skive rugbrød med lidt god frisk ost, læg skriver af kogte, kolde kartofler oven på, så lidt god mayonnaise, hakkede mandler og nyklippet dild eller purløg.

Kold kartoffelsalat med avocado
Et par kogte, kolde kartofler skæres i mundrette stykker, vendes med en avocado skåret i små tern. Pres citronsaft ud over, lidt dijonsennep, vend frisk basilikum i og smag til sidst til med salt og peber.

Ovnbagte kartofler i bøffen
En rest af de ovnbagte kartofler (+ evt. andre rodfrugter) fra i går, kan hakkes fint og vendes i farsen til hakkebøffer.