Bliver bordeaux in igen?

Bordeaux'en har fået en genfødsel - i hvert fald i »Casa de Frank«.

Søren Frank. Foto: Søren Bidstrup.
Læs mere
Fold sammen

Det kan godt være, at bordeaux ikke var den første vin, jeg begyndte at drikke som ung – det var nærmere bourgogne og beaujolais, som har mindre skrappe tanniner (garvesyre). Men bordeaux blev i den grad min grundskole ud i vinens verden.

Det var den vin, som var på programmet, når jeg gik til blindsmagning. Det var den, jeg begyndte at læse bøger om, og det var den første vin, jeg lagde i den kælder, jeg ikke havde, mens jeg endnu var på SU.

Men så fik jeg øjnene op for vinene fra resten af verden, Italien og Spanien, men også Californien. I en periode var det power, som var parameteret, blandt andet var jeg omkring 2000 fascineret af Dal Fornos amarone og Martinellis Jackass Hill Zinfandel, med 17,5 procent alkohol.

Bordeaux’erne røg ud af kælderen – og i stedet fyldte jeg hylderne op med bl.a. barolo. Og det var ikke bare hjemme hos mig, at bordeaux gik af mode:

Hvor Danmark før var en af de største aftagere af bordeaux, vendte forbrugerne i stor stil ryggen til den billige og ofte benede bordeaux superieur, som ellers var kongen af det danske 50 kr. segment, for i stedet at drikke cabernet fra Chile, som altid er moden og sødmefuld i frugten.

Bordeaux er også i bad standing på restauranterne, hvor vintjenerne, som ofte er ganske unge mennesker, har en slående tendens til at gå i flok. Sommeliererne er ved at slå hinanden ihjel for at opnå en allokation af nøjagtig de samme få vine, som næsten altid er fra bourgogne og produceret i meget små mængder.

I dag har jeg imidlertid taget bordeaux til nåde, og det i den grad, at hylden med bordeaux i min kælder pt. er den, som jeg oftest må fylde op. Bordeaux’ genfødsel i casa Frank startede paradoksalt nok dengang, jeg skrev min bog om bourgogne (i 2008).

Paradoksalt, fordi netop spørgsmålet, om man er til bordeaux eller bourgogne, er beregnet til at skille folk, som man i sin tid skilte flippere fra diskere eller Slade-fans fra Sweet-fans.

Det gik simpelthen op for mig – efter i et par år konstant at have haft næsen i et bourgogneglas – at vin handler om finesse, elegance og balance frem for koncentration og alkohol.

Det er muligt, at bordeaux ikke er helt ligeså feminin som bourgogne, men bl.a. qua det relativt kølige klima er den frisk og meget mineralsk.

Ikke mindst, når den er lavet på klassisk facon og ikke er høstet alt for sent og i for små udbytter, er bordeaux behersket i alkohol – sammenlignet med monstrene fra chateauneuf og amarone-land, som dominerer i supermarkederne – og dermed dejlig nem at drikke.

Det ser imidlertid ud til, at jeg – i det mindste inden for den professionelle vinverden – er temmelig alene om at have genfundet kærligheden til bordeaux.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst (om overhovedet?) har fået et glas bordeaux på en vinmenu i København, selv om jeg nemt kan komme tanke om adskillige kød- og vildtretter, hvor det kunne passe.

Heldigvis er jeg i stand til at vende en bøf på panden og trække en flaske op selv, så for mig er bordeaux i dag en ting, jeg dyrker derhjemme.

Læs også Søren Franks reportage fra smagning af Bordeaux’ 2015 årgang, i dag fra kl. 12: