Bakterier gjorde brækket ben livsfarligt

Rita Pedersen oplevede på egen krop en af de følgevirkninger, der kan være ved at bruge bredspektret antibiotika. Flere vil blive ramt, hvis udviklingen af resistente bakterier fortsætter.

"Jeg nåede at miste livsmodet", fortæller Rita Pedersen, der for knap fem år siden var tæt på at dø af en infektion med resistente bakterier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sille Kristine Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Det var forfærdeligt. Jeg tabte 16 kilo og svandt ind til ingenting. Min søn blev hentet hjem fra London, for lægerne var ikke sikre på, at jeg ville klare den."

Sådan fortæller Rita Pedersen, der i juli 2010 blev smittet med en særlig farlig variant af bakterien Clostridium difficile, mens hun var indlagt på Bispebjerg Hospital med et brækket ben. Hun havde diarré og kastede op i næsten tre uger, indtil det lykkedes lægerne at få bugt med infektionen, der var tæt på at koste hende livet.

I de senere år har hospitalerne været ramme for en række epidemier med Clostridium difficile, MRSA og andre bakterieinfektioner. Epidemier, der er relateret til det store forbrug af antibiotika i Danmark og i resten af verden. Eksperter frygter, at flere bakterier bliver modstandsdygtige over for de antibiotika-typer, vi har i dag, og at det vil gøre os magtesløse over for en række sygdomme.

På EU-plan dør 25.000 mennesker om året på grund af mulitiresistente bakterier, fremgår det af tal fra EU-kommissionen. Der er ikke lavet tal på, hvor mange dødsfald, multiresistente bakterier er skyld i herhjemme, men problemet med resistens er vokset i Danmark i de senere år. Det er dog stadig mindre sammenlignet med Sydeuropa og lande uden for EU, hvor antibiotika kan fås i håndkøb og omgangen med antibiotika i det hele taget er mere lemfældig.

"Hver 3. der rejser ud af EU, kommer hjem med resistente bakterier, typisk i tarmen", oplyser Niels Frimodt-Møller, der er klinikchef på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og medlem af Det Nationale Antibiotikaråd.

Vi risikerer at blive sat skakmat

Ifølge Niels Frimodt-Møller bliver flere og flere danskere indlagt på grund af resistente bakterier, og for nogle er truslen om resistens meget nærværende.

"Vi har patienter, hvor vi kun har en eller to antibiotikatyper tilbage, vi kan behandle dem med”, fortæller han.

Skrækscenariet er, at lægerne ikke vil kunne få bugt med infektionssygdomme som for eksempel blærebetændelse, lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. Og uden antibiotika vil det i høj grad blive med livet som indsats at få opereret et brækket ben, sat en ny hofte ind eller få foretaget kejsersnit, fordi risikoen for, at der går infektion i operationssåret, er meget stor.

Sådan ser fremtiden ud med de pessimistiske briller på. Ute Wolff Sönksen, der er speciallæge i klinisk mikrobiologi og ansat på antibiotikaafsnittet på Statens Serum institut, påpeger, at det indtil nu kun er de færreste tilfælde, der udvikler sig så alvorligt, at man ikke har et virksomt antibiotikum tilbage. Til gengæld kan lægerne være tvunget til at bruge nogle af de antibiotika, som egentlig kun er forbeholdt særligt alvorlige situationer, til mere banale infektioner. Dermed stiger risikoen for, at bakterierne også bliver resistente over for selv det tungeste medicinske skyts.

Patienter har farlige bakterier med hjemmefra

Størstedelen af den antibiotika, som danskerne får, bliver udskrevet i primærsektoren, eksempelvis hos patientens egen læge eller via lægevagten. Men alligevel har det stor indflydelse på de bakterier, der florerer på hospitalet.

"For år tilbage troede man, at de bakterielle epidemier på hospitalerne, skyldtes bakterier, som fandtes der. Men i dag er man blevet klar over, at patienterne også bliver syge af resistente bakterier, som de selv har i kroppen, når de ankommer til hospitalet", fortæller Ute Wolff Sönksen.

Smitte

Clostridium difficile er bare en af flere bakterietyper, som har skabt problemer på hospitalerne de senere år. Her er smittefaren særlig stor, fordi mange mennesker med nedsat immunforsvar ligger side om side.

Rita Pedersen husker tydeligt den dag, hun selv fik konstateret Clostridium difficile.

"Pludselig kom personalet flyvende ind på stuen og sagde, at ingen måtte røre ved noget. Så kom jeg i isolation. Alle besøgende skulle have hvide dragter, handsker og mundbind på, så jeg kun kunne se deres øjne", husker Rita Pedersen.

Sondemad og medicin blev daglig kost, men alligevel raslede kiloene af hende. Til sidst havde hun ikke kræfter til at løfte en kop op til munden og var med sine egne ord "mere død end levende". Efter et par uger vendte det. Maden begyndte at blive indenbords, og hun vendte ganske langsomt tilbage livet.

"Men jeg havde da aldrig forestillet mig, at et brækket ben nær skulle blive min død", siger Rita Pedersen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Netdoktor.dk