Babysutter har gode bakterier

Sundhedsstyrelsen advarer forældre om at »dele« sutter med deres børn, men en ny svensk undersøgelse konkluderer, at det måske har sine fordele.

Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste kender nok synet. Et barn taber sin sut på gulvet, og i et snuptag samler barnets mor den op, sutter på den og propper den derefter tilbage i barnets mund. Så er den ren. Samtidig er der nok også mange, der har tænkt, at det er sådan noget, kun en mor kan gøre, for det virker egentlig lidt uhygiejnisk.

Men nu viser en ny svensk undersøgelse, at det måske ikke er så ulækkert alligevel. I stedet kan det ligefrem være med til at forebygge allergi og eksem, skriver New York Times.

Undersøgelsen, som tidligere på måneden er udgivet i det amerikanske tidsskrift »Pediatrics«, konkluderer, at de børn, hvis forældre sutter deres sutter fri fra snavs, udvikler færre allergier end de børn, hvis forældre i stedet rengør sutterne ved at skylle eller koge dem.

»Undersøgelsen bidrager til tanken om, at det faktisk er en god ting for børn at omgås bakterier,« siger dr. William Schaffner, ekspert i smitsomme sygdomme ved Vanderbilt Universitet, til New York Times.

I Danmark ser man anderledes på det. Her fraråder Sundhedsstyrelsen netop den praksis, fordi forældre kan risikere at overføre en bakterie, som på længere sigt kan medvirke til, at det barn, de »deler« sut med, udvikler huller i tænderne.

Jo tidligere, børn udsættes for bakterien, jo større risiko er der for, at den fremover kan findes permanent i barnets mund, skriver Sundhedsstyrelsen i udgivelsen »Sunde Børn 2012«.

Selv om samme praksis frarådes i flere andre lande, satte de svenske forskere sig for at undersøge, om der også kunne være fordele ved bakterieudvekslingen.

Mindre allergi
I undersøgelsen fra Gøteborg Universitet fulgte forskerne cirka 180 børn fra fødslen. Børnene blev undersøgt af børnelæger med viden inden for allergisygdomme, mens børnenes forældre skrev dagbog over, hvilken mad børnene blev introduceret til, og hvilken de blev vænnet fra, i deres første leveår.

Da børnene rundede 18 måneder, havde en tredjedel af dem udviklet eksem, mens fem procent allerede døjede med astma. Resultaterne viste også, at de børn, hvis forældre suttede deres sutter rene, havde lavere risiko for at døje med en af skavankerne, end de børn, hvis forældre skyllede eller kogte deres børns sutter.

Samtidig viste blodprøver fra de sundere børn, at de havde et lavere niveau af de celler, som forbindes med allergisygdomme, ligesom børnenes spyt afslørede, at forældrenes praksis havde forandret børnenes bakterielle miljø i munden.

Alligevel kan dr. William Schaffner ikke bevise en direkte sammenhæng mellem resultaterne og børnenes sutter.

Resultaterne kan nemlig også blot være et udtryk for forældre, som generelt har et mere afslappet forhold til snavs, forklarer han.

Til gengæld vil dr. Berg fra Washington Universitet gerne aflive advarslen om, at forældre ikke kan »dele« sut med deres børn. Forældrene kan lige så godt komme til at overføre mundbakterierne, når de kysser deres børn.

»Der er med sikkerhed nogle, som vil prøve at modsige eller udfordre den her undersøgelse, men den viser samtidig, at vi stadig har meget at opdage, når det kommer til fordelene ved spyt,« siger han til New York Times og tilføjer, at mundvæsken foruden bakterier også indeholder enzymer og proteiner, som er gode for os.

I Sundhedsstyrelsen overvejer de dog ikke at revurdere deres råd baseret på en enkelt undersøgelse, men ifølge sundhedsplejerske Annette Poulsen følger styrelsen nøje udviklingen i forskellige undersøgelser og forskningsresultater.

»Vi overvejer løbende vores råd, men der skal god dokumentation til, før vi ændrer dem, for ændringerne skal bunde i solid viden og forskning,« siger hun.