Åh condi- kasser, jeg elsker jer

De fleste kender dem fra slikbutikker, hvor de kvadratiske af slagsen står fyldt med slik i høje bunker, men de findes også i andre størrelser, større og mindre, firkantede, aflange og runde.

Foto: Søren Bidstrup. Fold sammen
Læs mere

Jeg har to gear. Kaos eller hysterisk orden. Mellemtingen findes ikke.

Så snart, der ligger et par vanter eller en daggammel avis på bordet, tager min indre Rodemarie over og KASTER sine ting overalt. Hun holder op med at rydde op og lader stå til.

Hun skubber til side, men sætter ikke på plads og tænker pyt, når hun taber noget. Det er ret upraktisk at have det sådan, når man så også ret hurtigt bliver deprimeret og i dårligt humør af rod og ender med at stå og tude af raseri, mens man råber »vi bor jo i en fucking NARKOBULE« og i øvrigt truer med at smide alt ud.

Løsningen er, har jeg opdaget, faste pladser til alt. At alting har steder at være, som man kan finde i mørke. Når alt har en plads, kan alt komme på den, og narkomanen og Rodemarie kan ikke flytte ind.

I køkkenet er det allerbedste til at sikre den slags condikasser, som egentlig bare er gennemsigtige plastickasser.

De fleste kender dem fra slikbutikker, hvor de kvadratiske af slagsen står fyldt med slik i høje bunker, men de findes også i andre størrelser, større og mindre, firkantede, aflange og runde.

De har deres navn, fordi de i Danmark importeres af firmaet Condi, der leverer til konditorier (heraf navnet), og jeg har endnu ikke mødt en kok, der ikke bruger dem.

De er geniale, fordi de er gennemsigtige, så man kan se, hvad man har stillet hvor. Fordi de kan stables, så man i det der skab, som ellers flyder med poser og glas med nødder, linser, jasminris og rasp, kan stable tæt og stadig have overblik.

De er geniale til rester i køleskabet, fordi man kan se, hvad der er i kasserne, så broccolien og den lille rest ossobuco ikke dør en stille død bagerst i køleskabet. De kan bruges til madpakker, til småkager, sylteglas og til at sortere alt i.

De tåler ikke frost, skriver forhandleren, men hvis man lader dem tø langsomt op i køleskabe, går det nu nok.

Hvis man er meget ordentlig, sætter man manillamærker omkring kassen med en elastik og noterer indhold og dato, har min kokkesøster lært mig. Det ser rigtig pænt ud, kan jeg melde.

Tilbage er kun at sidde og se ind i skabet, mens man smiler af ordensfryd og Rodemarie sidder hjemløs nede i gården og græder af ærgrelse.

PS. Condikasser kan købes i H.W. Larsen. Køb rigeligt. Og husk, at låg købes separat.