900.000 danskere ramt: Så farlig er metabolisk syndrom

Foto: Scanpix/Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har du nogensinde hørt om metabolisk syndrom? Sandsynligvis ikke. Til trods for, at hver femte af os – hele 900.000 danskere – er ramt af det.

En skjult kombination af dårligdomme som overvægt, for højt blodtryk og blodsukker kan skabe en tilstand, der mangedobler risikoen for at blive ramt af livstruende sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdom og cancer.

Opret abonnement på PLUS og få indblik i metabolisk syndrom. Du får desuden en række gode råd til at tjekke dig selv samt behandling.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Læger overser skjult syndrom
  • Så farligt er metabolisk syndrom
  • Behandling af metabolisk syndrom
  • Metabolisk syndrom: Tjek dig selv
  • 6 RÅD: Sådan reducerer du det farlige taljemål

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Har du nogensinde hørt om metabolisk syndrom? Sandsynligvis ikke. Til trods for, at hver femte af os – hele 900.000 danskere – er ramt af det.

En skjult kombination af dårligdomme som overvægt, for højt blodtryk og blodsukker kan skabe en tilstand, der mangedobler risikoen for at blive ramt af livstruende sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdom og cancer.

»20 procent af alle voksne er voldsomt mange. Dertil kommer en hel del børn. Det er et meget stort folkesundhedsproblem. Måske det største,« lyder det fra professor i endokrinologi Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital.

Metabolisk syndrom rammer overvægtige, der samtidig har forhøjet blodtryk, kolesteroltal eller blodsukker. Ifølge Henning Beck-Nielsen bør læger i højere grad være opmærksomme på den farlige cocktail, der er nem at overse.

»Vi læger er optaget af at behandle hver sygdom for sig. Men her er der tale om et sammenfald af uheldige risikofaktorer, som udgør en alvorlig pakke,« forklarer Henning Beck-Nielsen.

Derfor skal lægerne også måle blodtryk, blodsukker og kolesterol hos overvægtige patienter - og omvendt.

Opmærksom læge

»Det nytter ikke kun at måle det ene. Det går galt, når ikke man tager hele pakken med,« understreger Henning Beck-Nielsen.

Det kræver en læges årvågenhed at opdage metabolisk syndrom. Både forhøjet blodtryk, kolesterol og blodsukker er ofte symptomløst.

»Det kommer snigende. Mange opdager det først, den dag de får en blodprop i hjertet,« siger Henning Beck-Nielsen.

Syndromet øger risikoen for type 2-diabetes seks gange og er årsag til en tredjedel af alle tilfælde af hjertekar-sygdomme.

Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag, deler ønsket om, at læger fanger flere med syndromet.

En balancegang

»Metabolisk syndrom kan være et forstadie til sygdom, og derfor vil vi gerne så tidligt som muligt opdage de mennesker, der senere i livet udvikler sygdom,« forsikrer han.

Men det er en svær balancegang. Patienter bør ikke mødes med det helt store screeningsprogram, hver gang de vover sig til lægen, påpeger de praktiserende lægers formand:

»Der kan være mange ting at tage fat på hos den enkelte patient. Det er ofte et praktisk dilemma for lægen at vælge det vigtigste ud,« siger Christian Freitag.

Forsker i almen praksis på Københavns Universitet Lotte Hvas, mener at læger har stort fokus på metabolisk syndrom.

»Men det er ikke altid, at vi kalder det metabolisk syndrom. Ofte fortæller vi patienten, at forskellige ting tyder på, at dit helbred ikke har det for godt,« forklarer Lotte Hvas, der har været praktiserende læge i 25 år.

Steno Diabetes Center har også fokus på metabolisk syndrom. Men her vil man sætte ind, før, syndromet opstår.

»For at få diagnosen skal du nå en række grænseværdier. I virkeligheden har du sikkert været tæt på disse grænseværdier i mange år og dermed også været i forhøjet risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom,« forklarer Kristine Færch, teamleder og seniorforsker.

En af grænseværdierne er en livvidde på 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd. Men Kristine Færch mener ikke, man skal vente så længe.

»Er man overvægtig og inaktiv, bør man gøre noget ved det. Alle risikofaktorerne er heldigvis meget påvirkelige overfor kost og motion,« påpeger seniorforskeren.

6 RÅD: Sådan reducerer du det farlige taljemål

Foto: Scanpix/Iris.

Klinisk diætist Charlotte Hartvig er specialiseret i at bekæmpe mavefedt via kosten. Her er hendes seks vigtigste kostråd:

1. TÆL KALORIER
Hvis du skal af med mavefedtet, kommer du ikke uden om også at skulle tabe dig. Er du kvinde må du højst spise 1200 kalorier om dagen, hvis du skal tabe dig. Er du mand, må du maks. få 1500 kalorier. Brug evt. en app til at tælle kalorier i din daglige kost, så du har styr på dit indtag.

2. FÆRRE KULHYDRATER
Hvis du skal af med mavefedtet, skal du først og fremmest fjerne de hurtige kulhydrater fra din kost, dvs. sukker, slik, kager, lyst brød, pasta, ris og kartofler. Hurtige kulhydrater sender dit blodsukker ud på en rutsjebanetur, som både giver dig længsel efter flere hurtige kulhydrater og dermed kalorier, og over tid ødelægger din insulinfølsomhed, som igen kan føre til diabetes. Når insulinreguleringen ikke fungerer ordentligt, sætter fedtet sig i bughulen omkring de indre organer. Derfor bør de kulhydrater, du indtager, kun være af den langsomme slags, nemlig grøntsager, som ikke påvirker blodsukkeret lige så kraftigt.

3. MERE OLIE
Modgiften til dårlig insulinregulering og meget mavefedt er også at spise rigeligt af de sunde fedtsyrer. Det er dem, du finder i madolier som olivenolie og rapsolie. Du får dem også fra oliven, avocado, mandler, hasselnødder og hellefisk. De sunde fedtsyrer reparerer din insulinregulering og gør dit blodsukker stabilt, så du ikke på samme måde tørster efter de hurtige kulhydrater, der sætter sig på din mave. Sørg for at få mindst 25 gram sunde fedtsyrer om dagen.

4. PROTEIN MED MÅDE
Proteiner mætter og er derfor vigtige at spise, især når du skal tabe dig. De fleste mennesker opnår en god mæthedsfølelse ved omkring 100 gram protein per dag. Og det er en god idé at holde sig til det og ikke lade indtaget overstige de 100 gram protein om dagen. Proteiner kan både være kød, æg, mejeriprodukter og bønner/linser. Som tommelfingerregel svarer 100 gram protein til 500 gram kød.

5. TRE MÅLTIDER
Mange tror, at de skal spise seks måltider om dagen for at tabe sig. For nogle er det rigtig svært at nå op på. Men det behøver du heller ikke. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at mange mellemmåltider er godt for dig og giver vægttab. Tre hovedmåltider er fint.

6. UNDGÅ STRESS
Det er vigtigt, at du sover godt om natten og holder dit stressniveau nede. Søvnmangel og stress udløser hormonet kortisol, som giver trang til hurtige kulhydrater (sukker, hvidt brød, kager ect.). Derfor sov godt og gear ned, hvis du vil af med mavefedtet.